591163078

sig til 1019 Rdl 1 Mk.; om en enkelt Regning paa 208 Rdl. fra Gross. Westi førtes der en lang Strid, som først endte i Oktober 1873 med, at Fru Conradsens Familie betalte det halve, og Anstaltens Kasse den anden Halvdel. Til ny Bestyrerinde valgtes Frk. Th. Eibe, til hvem man tele­ graferede om at komme saa snart som muligt. Midlertidig maatte Frk. Biering, Plejemoder ved Kellers Skole, overtage Husholdningen, medens Frk. HammelefF og Frk. Dombernovsky tilsaa Vaskeriet. Naar vi nu vil kaste et kort Tilbageblik paa denne Arbejds- hjemmets eller, som det da hed, Arbejdsanstaltens første Periode, maa det jo siges, at det endte med Skibbrud. Trang havde Sejladsen vel været i alle de tre Aar, men dette sidste var dog det værste. At ikke alt brød sammen, at man ikke lod Skibet synke, er kun til at undres over. Pekuniært trangt sad man jo i det i Forvejen, og saa uventet at blive bebyrdet med en Gæld paa 2000 Kr. — hvem vilde vel have kunnet rette nogen Bebrejdelse, om man træt havde ladet Sagen falde. Naar dette imidlertid ikke skete, men man tværtimod med frisk Mod lagde ud paa ny, bærer sikkert i første Linie Johan Keller Æren derfor. — I Thomas Langes Fortælling »Eventyrets Land« berettes om Bogens Hovedperson, Degnen Thisenius, at naar han ved Strandinger sad ved Redningsbaadens Ror, og Brændingen var saa haard, at man ikke kunde komme igennem, da rejste han sig op og pegede med lysende Blik ud mod Vraget, og da var det, som om Mandskabet fik Kraft fra ham, fik Troen paa, at de kunde, og saa kom de igennem. — Johan Keller havde noget af den samme Evne. Han troede urokkelig paa Sagen og ligesom tvang de andre til ogsaa at tro. Hver Gang, det kneb, saa stod han der med Armen rakt mod Maalet, og saa satte man uvilkaarlig Skuldrene til igen. Han havde den Guds Gave, som hedder et lyst Syn, og han fik ogsaa de andre til at se lyst. Han havde en saa uendelig fast Over­ bevisning om, at en god Sag kan ikke dø, og det viste sig jo ogsaa, at i den Tro tog han ikke fejl.