591163078

blevet afholdt Foredrag for Pigerne om Aftenen i Forsamlingsstuen. Dette, som sikkert var til stor Glæde og Opmuntring, blev senere, i 1896, sat i fast System, saa at Foredragene blev ugentlige og betaltes med 4 Kr. pr. Aften. Imidlertid blev Tanken om at faa yderligere Hjælp af Staten ikke opgivet. For en Del vel ogsaa med dette for Øje sørgede man for i Løbet af 1892—93 at faa Hjemmet omtalt i Pressen. Saavel Dagspressen som en Del Ugeblade, f. Eks Sogneraadstidende (Nov. 1892), Ugens Nyheder (6. Jan. 1893), Landbovennen (5. Nov. 1892), Præstegaardstidende (21. April 1892), blev indbudt til Besøg paa Hjemmet og havde som Resultat deraf Artikler om det. Endvidere indbød man i November 1892 Folketingsmand Nyholm og i Januar 1893 Jens Busk. Den 22. Februar 1893 fremsætter saa Forstander Heiberg For­ slag til en Omorganisation af Hjemmet med det Formaal at realisere den af Ministeriet anbefalede Tanke om Oprettelsen af et Asyl for uarbejdsdygtige døvstumme Piger. Sagen henvistes foreløbig til Drøf­ telse mellem Forstander Heiberg og Grosserer Goldschmidt. I Marts diskuteredes Forslaget paa et Repræsentantskabsmøde, og den 5. Maj vedtoges det at akceptere det i Hovedtrækkene, saaledes at Arbejdshjemmets Udsondring som Værnehjem fra dets Virksomhed som Vaskeri og Systue foreløbig skulde søges gennemført ved Anta­ gelse af en Plejemoder, til hvem Husholdningen, Tilsynet med Eleverne, deres Beklædning og hele den indre Økonomi med det dermed forbundne Regnskab overdroges, saa at Forstanderinden fremtidig kun skulde forestaa Vaskeriet og Systuens Ledelse og Drift. Samtidig skulde Regnskaberne for den indre Økonomi og Regnskaberne for Vaskeriets og Systuens Drift sondres fra hinanden. Denne Ordning godkendtes af Generalforsamlingen, og som Følge heraf ansattes fra 1. Juli 1893 Frk. Sparre som Plejemoder paa Prøve i 3 Maaneder. Det gik imidlertid ikke. Hun maatte af Helbredshensyn trække sig tilbage, og Udvalget, der bestod af Pastor Heiberg og Grosserer Goldschmidt, supplerede sig med Grosserer Gøricke for at søge Udveje. Tanken om en Tvedeling af Forstan­ derindegerningen blev imidlertid foreløbig opgivet. At finde den rette Begrænsning for de to Damers Myndighedsomraade var vistnok ogsaa ganske umuligt. — I 1893 modtog man et nyt Legat, nemlig 3500 Kr. efter afdøde Naalemager P. C. Hjorth.

Made with FlippingBook Learn more on our blog