591163078

blev en virkelig kyndig Mand, som kom til at beklæde denne Post, en Mand, som af praktisk Erfaring vidste, hvordan en saadan Sag skulde gribes an. Dertil kom, at Hjemmet samtidig i den nye For­ standerinde, Frk. E. Fahrenholtz, fik en Bestyrerinde, hvis praktiske Dygtighed gjorde det muligt for hende at følge Forretningsføreren paa den ny Bane og overkomme det forøgede Arbejde, som hans Planer lagde paa hendes Skuldre. Endelig bidrog selvfølgelig ogsaa de gode ydre Forhold, hvorunder Hjemmet nu kom til at virke, sit til at fremme og lette Arbejdet. Følgen af alt dette viste sig ogsaa snart. Man behøver i saa Henseende blot at kaste et Blik paa Aars- regnskaberne og lægge Mærke til, hvorledes Indtægten af Vaskeriet stiger med rivende Hast. I 1890 havde Vaskeriet givet en Brutto­ indtægt af 10377 Kr. 20 Øre, i 1891 er det steget til 16500 Kr., i 1895 til 20793 Kr. 62 Øre, i 1900 til 45232 Kr. 63 Øre, i 1905 til 52216 Kr. 88 Øre, i 1910 til 61447 Kr. 79 Øre og i 1915 til 66911 Kr. 70 Øre.Vaskeriet stiger med andre Ord i Løbet af faa Aar til at blive et af Byen Københavns og dermed Landets største og fineste. Dette er saa meget mere bemærkelsesværdigt, naar man betænker, at de Arbejdskræfter, der maa anvendes, i mange Henseende er yderst mangelfulde. Af Interesse er her en Undersøgelse, som Bestyrelsen i 1892 lod Hjemmets Læge, Dr. Mygind, foretage angaa- ende Elevernes Arbejdsevne. Han kommer til det Resultat, at af de daværende 28 Elever maa 8, ca. 29%, anses for fuldt arbejds­ dygtige (bortset selvfølgelig fra deres Mangel paa Hørelse), 4, ca. 14%, er næsten fuldstændig uarbejdsdygtige, og 16, ca. 57%, i Besiddelse af større eller mindre Grad af Arbejdsevne; og han mener, at dette Resultat, der naturligvis for en Del maa bero paa et Skøn, bekræftes ved en Undersøgelse af Elevernes aandelige og legemlige Tilstand i Almindelighed, som han har foretaget, og som gav følgende Resultat: Af samtlige undersøgte 34 Elever kunde kun 12, ca. 35% betragtes som fuldkommen sunde i legemlig og aandelig Henseende (selvfølgelig bortset fra deres Døvstumhed), 8 Elever, ca. 24%, havde kendelig indskrænkede Aandsevner, 8, ca. 24%, havde betydelige Lidelser i Synsorganerne, og hos 11 Elever, ca. 32%, kunde andre sygelige Tilstande paavises. Naar, som sagt, dette tages i Betragtning, at Arbejdsevnen hos et større Procentantal af de i Hjemmet beskæftigede Piger er i høj Grad nedsat, maa det siges, at et Resultat, som det man nu naaede til, var overordentlig smukt, og at det blev et saadant,

Made with FlippingBook Learn more on our blog