ChirurgiskAcademisHistorie_1896

3 K iv og Skænderi at forpurre Collegiets Forsøg paa at faa Indflydelse paa lians V irksomhed. P aa P ap iret havde Lægerne vund et Sejr, men i V irkeligheden var Oruger lige mægtig. D ette bevirkede naturligvis im id lertid blot, at Læ gerne bleve endnu mere for­ bitrede og pønsede paa nye M idler til a t indskrænke Chiru rgernes S elvstænd igh ed . H v ad der skete in d til 1750 er ny lig frem stillet i Julius Petersens store A rbejde: Den danske Lægeviden­ skab 1700 — 1750, og v i skulle derfor ikke opholde os herved, m en i det følgende søge at følge Stridens E n k e lth ed e r fra Struensees T id til den foreløbige Af­ slu tn ing ved Ch irurgernes anden store Sejr: Oprettel­ sen af ch iru rg isk Academ i ved Forordningen af 22. J u n i 1785. F o r a t faa den rette Fo rstaaelse af denne Kam p er det im id le rtid nødvend igt først at søge at k lare sig A arsagerne til den gensidige Misundelse mellem C liirurger og Læger. B e tyde lig Fo rskel var der paa de Samfundslag, hvorfra Læ ger og Ch irurger udgik. F o r at blive S tu d en t og navnlig forat tage Doctorgraden fordredes ikke saa ringe .Udgifter, og S tud iet var langvarigt. De fleste studerende vare derfor Sønner af velhavende Bo rgerfolk eller af P ræ ster og andre Embedsmænd, der selv havde studeret. Chirurgerne m aatte der­ imod forholdsvis sjæ ldent betale noget for Ud­ dannelsen, de kunde tvæ rtim od ofte per fas et nefas tjene noget til Hjælp. De stammede i Heglen Ira de m indre velhavende Borgere eller fra Barberer, der opdroge deres Sønner til a t kunne overtage deres Am ter og saaledes fortsæ tte Forretningen. Lægerne med deres aoademiske Dannelse og deres S lægtskabsforbindelser følte sig n a tu rlig t som 1 *