ChirurgiskAcademisHistorie_1896

140 troede mig ikke berettiget til at tale paa denne Sag, saa længe andre tang, førend min Succession existe- rede; da først kunde det blive min Sag at andrage denne Sag paa højere Steder.“ 6) For at alle D elene af V idenskaben bestandig kunde blive læste i Henhold til Forslaget, ind stilles: at naar en P rofessor ordinarius ved Døden afgaar, skal den Professor, der rykker op i hans P lads, vedblive at læ se over det samme F ag som hidtil, medens den nye extraordinarius skulde overtage den afgaaedes Fag. 7) I Anledning af at nogle Am tsmestre havde søgt om Naturalisation, henstillede Commissionen, at alle, der ved Forordningens U d stedelse vare i Embede ogsaa som Eskadrons- og Compagnifeltskærer, skulde naturaliseres, idet man mente, at det dog ikke vilde vare længe, inden Manglen paa indfødte var afhjulpen. Man fandt det dernæst ø n sk elig t: a) A t der paa et bekvem t Sted i B yen blev købt og indrettet en Gaard til B olig for P rofessor Chirurgiæ og nogle af Pensionærerne, til et anatomisk Theater for de studerende, et andet for Lærlingene. D er maatte findes et stort Auditorium for det chirurgiske Selskab, Examiner og andre offentlige Foretagender og et Par mindre Værelser ined Varme, hvori Professorerne skulde forpligtes til at holde deres Forelæsninger i Stedet for at holde dem i deres Hjem. Desuden maatte der være Værelser til Bøger, Instrumenter og anatomiske Præparater. b) At der saavel ved Land- som Søetaten altid lønnedes en Stabschirurg, der i K rigstid er højst nød­ vendig og i Fredstid kunde være behjæ lpelig med Tilsyn, Forelæsninger osv. L igeledes vilde det være ønskeligt, at Overchirurgerne paa Skibene efter endt Togt, ligesom det skete ved R e­ gimenterne, sattes paa Ventepenge, f Ex. Halvdelen af deres Gage, til de kunde blive befordrede, og at Compagni- feltskærerne fik et Lønningstillæg. B) Forestillingen, som Cancelliet benævner det, er et „allerund, Fo rslag til en Anordning, angaaende hvorledes i Henseende til det chirurgiske Studium