ChirurgiskAcademisHistorie_1896

8 Denne sidste g av ikke k lin isk U n derv isn ing un d tag en maaske til sine Candidater, og det synes ik k e en­ g an g a t liave væ ret T ilfæ ldet un d tag en for ens V ed ­ kommende nem lig Oulbrands , som v i senere ville komme til a t om tale næ rm ere. Tode fremhæver i a lt F a ld et S te d 1) den k lin iske U ndervisning, som Gulbrand fik, som et Exem pel paa en „faderlig“ U n d e r­ visning, og m an faar næ rm est In d try k af, at han om taler d et som noget enestaaende. I U d landet gaves der k lin isk U nderv isn ing af flere frem ragende Mænd2), m en d et v a r dog de fæ rreste Læ rere, der vare komne saa vid t endnu. Nogle S teder var der v irk elig e P ra k tik a n tk lin ik e r, hvor de stu ­ derende selv undersøg te P a tie n te r n e ; m en de fleste S teder var d ette v istnok ikke T ilfæ ldet. Som oftest indsk rænkedes den k lin iske U ndervisning til k lin iske Forelæ sn inger, hvor Læ reren undersøg te P a tie n te n og ho ld t F o red rag over ham , m edens de studerende k u n vare T ilhørere og kund e notere, hvad Professoren m eddelte. U nderv isn ingen indsk rænkedes dog ikke til en enk elt Forelæ sn ing, m en Sygdommens Forløb fulgtes fra D ag til Dag. Nogle S teder synes de studerende ikke engang a t have set P atien ten , i alt F a ld an tyd er Tode, a t der fandtes tæ t til tru k n e Om­ hæ ng om Sengene. I de forskellige L and e v a r det forøvrig t re t fo rskellig t in d re tte t. B land t de bekend tere Læ g er og Læ rere v a r Gudlen i E d inbu rg h , og om den klin iske U nderv isn ing hos ham have vi en Beskrivelse af Todes). N aar hans Ku rsu s begyndte, udvalg te h an 8 Mænd og 8 K v inder til U ndervisningen , og disse lagdes paa særlige S tuer !) Sundkedstidende 2. Aarg. 1780 P. 124. 2) Se Jul. Petersen: Den medicinske Kliniks Historie. Kbh. 1889. 3) Sundhedstidende 2. Aarg. 1780 P. 13 3—135.