ChirurgiskAcademisHistorie_1896

L62

Sagen g ik atter til den chirurgiske Commission, der nu ikke havde andet end enkelte formelle Ting at indvende, og som mente, at Winsløw burde rejse strax, da K rig en ellers let kunde høre op. Man til- raadede dog at spørge Greneralitetscollegiet, om nogle Chirurger kunde undværes saa længe, men dette be­ nægtede Greneralitetscollegiet bestemt, ligesom det erklærede ingen Penge at have dertil. End e lig med­ delte Cancelliet (27. Feb ruar 1779} den chirurgiske Commission, hvad Greneralitetscollegiet havde svaret, — og der kom ingen til at rejse. Med Hensyn til Winsløws Kejse overlodes det Commissionen at be­ sørge det fornødne, men hvorledes omtales ikke, og det b lev vel heller ikke til noget, da K rigen som sagt omtrent var forbi. Med dette lille m islykkede Angreb paa Hennings, thi som saadant maa det vel opfattes, ville v i for­ lade den chirurgiske Commission, hvis Arbejde vi nu have fulgt, — det gik denne Commission, ligesom det er gaaet saa mange andre, — alt dette Arbejde var til ingen N y tte ! y . Medens den chirurgiske Commission sad og ventede paa en A fgjørelse angaaende sit Forslag, hvis Skæbne den vel nok anede, hændte der for­ skellige Ting, som pludselig skaffede Chirurgerne Vind i Sejlene ; og det var først og fremmest en storpolitisk Begivenhed i Danmark. Den 14. Ap ril 1784 fandt den Hofrevolution Sted, hvorved Prins Frederik b lev fj ærnet fra Ke- geringen, medens den nyconiirmerede 16aarige Kron-