ChirurgiskAcademisHistorie_1896

173 en meget erfaren og habil Mand, hvorved han tillige interesserede sig lor ham, om der kunde tilvejebringes ham et lidet fixum ved bemeldte Station igennem Collegii medici Mediati on“ 1). 7. September udnævntes han derpaa til Chirurg i Varde samt Skads, Vester, Øster og Nørre Herred. 1768 tog han Tjeneste som Chirurg hos Konferentsraad Løvenskjold, 7. Septem­ ber 1769 b lev han Regimentsfeltskær ved det slesvig­ ske Infanteriregiment, der vistnok var indkvarteret i Ribe. Han døde 2 1 . Marts 1794 i Kjøbenhavn. Ved Martinis Død fandtes en Nekrolog i et Tidsskrift2), der i det Hele synes at bedømme ham rigtigt. Den ly d e r : D en 21. Marts døde Hr. Regimentschirurg Ferdinand M a rtin i i sit 60. Aar. D e vigtigste af hans Skrifter ere opregnede i W orm s Lexikon og i Creutzenfelds Bibliothek. Hans Værk „von Kopfbeschiidigungen“, som bestaar af 6 Bind, er bleven mindre læst, end det fortjener. Unægtelig findes i samme mangen skarpsindig Under­ søgelse, mangen ypperlig Ide, skønt fremsat i et næsten nforstaaeligt, særdeles trættende Sprog. Hans „Versuch und Erfakrung tiber die Empfindlichkeit der Sehnen“ (Kph. 1770), gjorde ham især berømt som Physiolog Han var, som bekendt, Chirurgernes og det chirurgiske Academis ivrigste Talsmand. I denne Anledning udgav han en Mængde Stridsskrifter, som imod Doctores medicinæ røbe alt for megen Intolerance. D isse holdt han, næsten nden Undtagelse, for Chirurgernes og Chirurgiens naturlige uforsonlige Fjender. Ved dette urigtige fornærmelige Begreb om en hel K lasse af værdige Videnskabsmænd, hvilket han ved enhver Lejlighed lagde for Dagen, ved den H eftighed og de haarde nærgaaende Udtryk, med hvilke han som oftest anfaldt sine Modstandere, tildrog han sig flere Gange de bitreste Kritiker, og blev han af 1) Colleg. medicums Protokol 14/8 1764. 2) Physicalsk-oekonomisk og medico-chirurgisk Bibliothek I 1794 Marts P. 3 6 7 -6 8 .