ChirurgiskAcademisHistorie_1896

15 men for studiosis medicinæ, som selv kunne efter­ søge Fontes og forstaa Sproget, er den ikke af nogen Betydenhed.“ *) Facultetet har altsaa ikke forstaaet at vurdere Arbejdets Værdi, og den sidste Sætning giver desuden et mærkeligt Indblik i Facultetets Opfattelse. De studerende behøvede ifølge den ikke at have Haand- eller Lærebøger, thi de kunde selv gaa til Kilderne — meget nemt: Heuermann citerer i sin Physiologi ikke meget over 550 Forfattere, hvoraf adskillige havde skrevet mange og store Værker! I Erklæringen fremhæves endvidere, at Heuer- mann ikke kan explicere sig i det latinske Sprog, og følgelig kan hans Ansøgning ikke recommanderes. Samtidig gad Professorerne ganske vist ikke holde Forelæsninger, men overlode Heuermann at besørge dette Arbejde! Maalet for Undervisningen var ikke saa meget at uddanne dygtige, praktiske Læger i vor Fo r­ stand af Ordet; Maalet var først og fremmest at skaffe dygtige Disputatorer d. v. s. Folk, der vare i Besiddelse af betydelig Læsning og Kundskab til Latin eller maaske endogsaa Græsk, og som desuden vare øvede i den specielle Methode, hvor i den Tids Disputatser førtes. A t et Menneske, der var uddannet paa denne Maade og havde faaet Universitetets Stempel paa at være dygtig heri, sagtens kunde be­ handle medicinske Sygdomme uden nogensinde at have set dem, var noget selvfølgeligt. Det havde jo altid indtil 1672 været Skik og Brug, at Lægerne under en Pestepidemi flygtede og fra deres sikre Skjul udgav Vejledninger til Behandlingen af Syg­

p Consistoriums Copibog 1749—1759. N r. 162 P. 249 o. lig.