ChirurgiskAcademisHistorie_1896

17 sætte, at det drejede sig om Ile astilfælde: det er ikke sandsynligt, at Lægen vilde undersøge, om der fandtes et Hernie, men det vilde Chirurgen sikkert; og selv om Lægens theoretiske Kundskaber maatte sige ham, at der kunde være et Brok, og han maaske endog fandt det, saa vilde han aldrig selv forsøge at reponere det, men han vilde tilkalde en Chirurg for at faa det gjort; ja selv om Lægerne blot ordinerede Blodudtømmelser eller et Lavement, maatte de til­ kalde en Chirurg for at faa disse Operationer udførte. Je g skal omtale et Par bestemte Exempler: Heuermann fortæller et Sted1), at han kaldtes til en Kvinde, hvis ene Ben var opsvulmet. Hun var i den Anledning behandlet med forskellige Medica- menter, men uden Nytte. Heuermann sluttede sig til, at der maatte findes en Svulst i Underlivet eller paa den øverste Hel af Benet, som sammentrykkede Blod- og Lymphekar, og da han udspurgte Patienten, fik han at vide, at der fandtes en Svulst paa øverste Del af Laaret. Han undersøgte da og fandt et Brok, som han. reponerede, og derefter forsvandt Ødemet af Benet. E t endnu bedre Exempel er følgende: I 1768 kaldtes Wilhelm Hennings til en fornem ung Mand, som klagede over Smerter i Byggen og Fødderne. Han var af et Par andre Patienter bleven skræmmet med, at det var Podagra, han led af. Hennings be­ roligede ham med, at han aldrig havde set Podagra begynde i begge Fødder paa engang. Tre Maaneder senere rejste Patienten, men fik snart stærke Krampe­ tilfælde, der varede i over 6 Uger. Han rejste der­ efter hjem. Hennings fandt Ansigtet opsvulmet, p G eorg H euerm ann : Abhandlungen der vornemsten chirurgischen Operationen am menschlichen Cörper. I. 1754 P. 561.