ChirurgiskAcademisHistorie_1896

19

Det synes mig efter det foregaaende at være ret forstaaeligt, at Lægerne foragtede Chirurgerne, hvis Gerning de opfattede som et Haandværk, fordi Chirurgerne ikke havde B lik for Betydningen af de lærde Disputationer, medens Chirurgerne foragtede Lægerne netop for disse Disputationer, som i deres Øjne maatte være tomt Spilfægteri, der ikke kunde have Betydning for deres Maal: at behandle og hel­ brede Patienter. Da hertil kom, at Chirurgerne ved store Opera­ tioner skulde tilkalde en Medicus og have hans Ind­ villigelse i, at Operationen foretoges, medens Chi­ rurgerne vare paa det rene med, at Medici slet ikke forstode sig herpaa, blev Forholdet endnu værre. Som Pegel overholdtes denne Bestemmelse vel ikke, men at Lægens Optræden under saadanne Forhold kunde være ganske aparte, fremgaar af følgende Fortælling om en Physicus i Slesvig. „Uden selv at kunne føre den chirurgiske Kniv, paatog han sig at bestemme, naar, hvor og hvorledes den skulde føres. Han tog, som et Øjenvidne har fortalt, almindelig Heisters Chirurgi med til den syges Bolig, oplæste i Patientens Nærværelse med myndig Røst, hvorledes det til Operationen fornødne Apparat skulde ordnes, oplæste videre af Bogen, hvorledes Operationen skulde for­ rettes og bad derpaa Chirurgen skære i Jesu Navn. Under Forretningerne saa han afvexlende paa Opera­ tørens Haand og i Heisters Chirurgi, som han be­ standig holdt opslagen for sig. Man tænke sig den Skræk en saadan Execution maa have indjaget den lidende“ 1). i) Brev om Medicinalvæsenets Tilstand i Apenrade. Physicalsk- oekonomisk og medico-chirurgisk Bibliothek for Danmark og Norge Yin. Juli 1796 P. 210. Anm. 2 *