ChirurgiskAcademisHistorie_1896

20

Lægerne mente, at den bedste Maade, hvorpaa Chirurgernes Undervisning kunde forbedres, var ved at Theatrum anatomico-chirurgicuin lagdes ind under Universitetet, — og var der noget, Chirurgerne frygtede, var det netop en saadan Sammenslutning. Om dette Punkt kom først og fremmest hele den følgende Tids Kamp til at dreje sig. Saaledes som v i have skildret Forholdene, vare de i Midten af Aarhundredet, men jo mere v i nærme os til det Tidspunkt, hvorved dette Arbejde afsluttes, Midten af Firserne, des mere udjævnedes Forskellen, saa at der næppe vilde have hersket saa stor Kamp tilsidst, hvis der ikke i Forvejen var vakt et sandt Had mellem Læger og Chirurger, et Had der vedlige­ holdtes ved personlige Stridigheder. Hvorledes For­ holdene lidt efter lidt forandredes, efterhaanden som Chirurgernes Uddannelse paa Grund af større Exa- mensfordringer forbedredes, vil fremgaa af de følgende Afsnit. Det maa sikkert indrømmes, at saa vel Lægernes som Chirurgernes Uddannelse var meget mangelfuld, — og dog vare begge udmærket uddannede i For­ hold til de Personer, som Publi cum mest anvendte. Forat forstaa dette, maa vi søge at faa et Overblik over Antallet af de Læger der praktiserede i Dan­ mark og Norge. A f Læger var der meget faa endnu i 1777 1). I Kjøbenhavn var der i dette Aar i alt 21, hvoraf flere dog ikke praktiserede, i Roskilde en Licentiatus medicinæ; Næstved, Sorø, Møen og Maribo havde hver en, Odense to, Ribe, Aalborg, Fredericia, Viborg,

0 Opgivelserne ere samlede efter Ingerslev. Adskillige af de nævnte Læger vare dog ikke Doctores medicinæ.