ChirurgiskAcademisHistorie_1896

27 var afsluttet, kom der nye Bestemmelser om Be-^ tingeiserne for Chirurgernes R e t til at praktisere i medicinske Sygdomme1). E t P ar A a r efter søgte Carl, der imidlertid var bleven afskediget, om T il­ ladelse til at praktisere, men opnaaede kun, at den chirurgiske Commission udtalte en meget nedsættende Dom om ham2). Desuden var der alle Slags Mennesker, der tillode sig at praktisere. I Nordslesvig tales der om talrige K vak salvere i Aarhundredets sidste Decen­ nium3), hvoriblandt, som i næsten alle K lager, nævnes Skarpretteren og her tillige hans Datter. Hun var bleven advaret, men sagdes at samle Underskrifter paa et Andragende om jus practicandi. „Physicus betroer hende endog at aarelade i sit H u s!“ Der­ næst nævnes en Degn, en Kludekræmmer, en Bager og en Urmager, som de mest bekendte Kvaksalvere. „Paa kloge Koner er der heller ikke Mangel, hvoraf en især har forstaaet at curere unge P iger, især ved Generis masculini“ . A lle r hyppigst klages dog vist­ nok over Præsterne. Undertiden gik det dog saa vidt, at der maatte rejses Sag, og je g skal kort med­ dele et Par særligt alvorlige Tilfælde fra Slutningen a f Aarhundredet. I Bergen opholdt sig en Kvaksalver, Østvald , der var født i Stavanger 1744. Han havde været nogle A ar i Læ re hos en Regimentschirurg, men blev derefter Underofficer og Kvaksalver. Gentagne Gange var han straffet herfor, en Gang endog med p Indlæg til Cancelliets Brevbog 1774 N r. 1586. Protokol 6 T. 1642. 2) Chirurgisk Commissions Forhandlingsprotokol (se senere). 3) Ovennævnte Brev fra Apenrade i Physicalsk-oekon. og med.- chir. Bibi. Supplique