ChirurgiskAcademisHistorie_1896

41 endog Facultetets Erklæring skrevet med hans smukke og tydelige Idaandskrift. Ligesom Kratzen­ stein var den ledende i Facultetet i den Tid, som vi nn skulle omtale, indtog han en ledende Stilling i Collegium medicum, og man faar tydelige Beviser for, at han ikke var bange for at anvende sin egen Tid, naar han mente, at det kunde være af Betyd­ ning. I Consistorium indtog han ogsaa en fremskudt Stilling. Kratzenstein havde dertil Evne til at tænke klart, han forstod at tage Initiativ, og han var ikke bange for at udtale sig mod andres Meninger; det var tvertimod hans Svaghed, at han var ensidig og kunde være meget nbehagelig i sine voldsomme An­ greb, og det er ikke saa underligt, at han kom i Proces med Consistoriums ledende Mand, Prof. the- ologiæ Holm1). Det vil fremgaa af Begivenhederne i den følgende Tid, at Kratzenstein trods al sin Dygtighed var meget ensidig, og særlig fik det Be­ tydning for Udviklingen af Kampen mellem Chirurger og Læger, at han havde hadet Simon Criiger. og at hans Følelser mod dennes Efterfølger, Wilhelm Hen­ nings, ikke vare meget blidere. Hans Had fik Indflydelse paa hans Betragtning af Chirurgerne i det hele taget, og vi ville derfor komme til at se Kratzenstein som Facultetets Fører i den langvarige Kamp mellem Læger og Chirurger. Han udfører i) Anledningen hertil var Uenighed om Solhy Kirkes Regnskaber og vistnok ogsaa Besættelsen af Klokkerembeder ved Frue og Trinitatis K irker. Striden begyndte i Juli 1771 og paa­ dømtes i Begyndelsen af 1772 af Hof- og Stadsretten. Can- celliskrivelser 30. M aj 1772. Cancelliets Brevbog 1772 Nr. 155 og 156. Detaillerne i Sagen kender jeg ikke.