ChirurgiskAcademisHistorie_1896

44 et lærerigt Syn for dem, som med Tidens Løb rykke frem i hans Post.“ 1) Men manglede Hennings saaledes den overlegne Begavelse og Evnen til at tage Initiativ, gjorde hans Opdragelse ham dog til en for Kratzenstein og Lægerne meget farlig Modstander. Han var ikke for ingen Ting en Elev af Simon Criiger. Ligesom alle andre Chirurger forgudede han Criiger , og hans Maade at føre Kampen paa tyder i høj Grad paa, at han vilde følge samme Taktik som sin Formand. Han vidste f. Ex., hvorledes Criiger havde forpurret den nye Medicinalforordning, og hvorledes han havde skaffet sig af med de medicinske Professorer som Coexaminatorer. Han havde indset, at den Taktik, som Criiger havde anvendt, ikke var vanskelig og dog gav et godt Resultat. Og hvori bestod da denne Taktik? Først og fremmest i at forhale en­ hver ubehagelig Sag, og hvis det ikke forslog, da at bruge Skældsord og Grovheder. Let sidste har vist­ nok ligget mindre godt for Hennings end for Criiger , men at han ikke var aldeles umulig i den Retning, skulle vi faa Exempler paa. I Reglen ville vi se Hennings holde sig aldeles passiv, idet han saavidt muligt søgte at hævde sig den Myndighed, der til­ kom ham i Henhold til Forordningen af 1736 uden at tage Hensyn til, at den utvivlsomt var betydeligt indskrænket ved Oprettelsen af Collegium medicum. Naar Kampen blev saa voldsom paa et Tidspunkt, hvor Forskellen mellem Læger og Chirurger i Vir­ keligheden ikke var saa stor mere, laa det tildels i Lægernes stadige Angreb paa Chirurgerne, men til-

x) Physicalsk-oekonomisk og medico-chirurgisk Bibliothek I 1794 P. 353.