ChirurgiskAcademisHistorie_1896

52 „muntre“ Mænd, som tabe Lysten, naar de se, at Belønningen forud er optagen. Endeligt synes det at være mindre nødvendigt i det medicinske Facili­ tet, da begge de normerede Lærere ikke have naaet deres 50 . Aar og aldeles ikke ere svagelige, saa de kunne ventes længe endnu at forestaa deres Embeder. Paa den anden Side kan der siges adskilligt til Fordel for Designationer netop i det medicinske Facultet. To Lærere kunne ikke overkomme at af­ handle en saa vidtløftig Videnskab, og Universitetet vinder derfor virkelig, naar der ansættes flere Lærere, naar de nye gøre det i Haab om med Tiden at komme i de gamles Sted. De studerende ville ikke tabe ved at høre det samme Emne behandlet af for­ skellige Lærere; de ville nok søge at overtale Pro­ fessorerne til at indrette Timerne saaledes, at de kunne høre dem alle, hvilket saa meget lettere kan gøres, „da det hos os er en god Maade, at de Studerende i 5 å 6 Aar lægge sig efter deres Viden­ skab“ , og de kunne saaledes i det ene Aar høre hos en Professor, hvad de i det foregaaende havde hørt hos en anden. „Begge Kandidaterne ere i saa lykkelige Om­ stændigheder, at de behøve ikke at forsømme deres Lære Embede for at have Levebrød. Ur. Saxtorp/i tjener paa en vis Løn af 700 Bdl., Ur. Callisen saa godt, at han lidt i Indkomster vilde vinde ved For- fremning; begge have længe, uden Haab af Fordel givet Forelæsninger for medicinæ & chirurgiæ studi- osis, saa det er at formode, at de ville fordoble deres Flid ved den Æ re og Fordel, som de nød, dersom Us. kgl. Maj. bønhørte deres allerund. Ansøgning.“ Endelig har der i lang Tid været Professores designati i det medicinske Fakultet, „og Studenterne