ChirurgiskAcademisHistorie_1896

2 Læ re an sta lt : T heatrum anatom ico-chirurgicum , der i dag lig Tale ofte kald tes Am ph itheatre t. Samme D ag udnæ vntes Crüger til D ire c te u r-G eneral ved Chirurgien, hvorved h an fik sto r Myndighed, th i han „skal alene gouvernere Chirurgien, og skal alle Sager, som angaa Ch iru rg ien i K ongens ïtig e r ôg Lande, til ham adresseres, og ingen Ch irurgus en ten af Civil eller M ilitair uden hans A ttest, som skal gives uden B etaling, vorde forfremm et.“ Kæppe havde Ch irurgerne vu nd et denne Sejr, før Lægerne søgte a t faa Kevanche, og de nedlode sig endog saa dybt, a t de slu ttede A lliance m ed Am ts­ barberern e mod Crüger, D er blev ned sat en Com­ m ission i den Anledning, og R e su lta te t va r en S ejr for Lægerne, id e t Collegium medicum op rettedes ved F o ro rdn ing af 9. A p ril 1740. Membra i d e tte Col­ legium vare ku n Læger, men det bestem tes (i § 3) : „Kaar Sager forefalde, som kan tjene til a t in d re tte og forbedre den chiru rg iske V idenskab og P rax is, eller og S trid igh ed e r der udi rejse sig, kaldes og an ­ tages, som Assessores i dette Collegio, den kg l. D irec- teu r-G en era l ved Ch irurg ien , Hof-Chirurgus, S tabs- Chirurgus, tilligem ed den som læ ng st h a r væ ret R eg im en ts- eller D ivisions-Chirurgus, O lderm anden for det chiru rg iske Am t i K jøb enhavn sam t den æ ldste af dets B isidd ere.“ Desuden befaledes det (i § 5), at enhver, der havde noget „at angive, foreslaa, forespørge, klage, R aad og A ssistance at søge“ i nogen af Medicinens Dele, derib lan d t ogsaa i C h iru r­ gien, skulde henvende sig til Collegiet. Crüger v ar im id lertid en altfo r d y g tig D iplom at og F e lth e rre til at lade sig genere af disse temm elig ubestem te Paalæg, og han forstod dels ved at forhale Sagerne, dels, n a a r det kneb, ved at rejse personlig