ChirurgiskAcademisHistorie_1896

84 denne Gang. D e t v a r i samm e T id, da b e ­ gy n d te a t voxe som en C ham pignon, og a t alle T in g sk u ld e v en d es op og ned, a t Collegium blev m eg et tid t sam let, m en O lderm anden og B isid d eren blev ex clu d eret im od den kgl. M edicinalforordning; endelig b lev o p læ st et P ro jec t, at C hirurgien sk u ld e igen forenes m ed M edicinen, d e t er at sige dep en d ere a f samm e, og je g sk u ld e væ re P ro fe s so r C hirurgiæ v e d U n iv ersitetet. D a je g nu i den T id h avde stæ rk e F orm o d n in g er, a t d e t S tru en se esk e R eg im en te ikke skulde v a re læ n g ere en d til A u g u sti M aaned, saa svarede je g ik k e et en este O rd dertil, m en da d e t v a re d e et h alv t A ar læ ngere, saa m aatte je g lad e m ig befalde a t ta g e imod P o rtefeu ille, og d e t b eh ag ed e Collegium m edicum ik k e alene a t ad ju n g ere m ig de an d re to A sse sso re r i C hirurgien, m en h v er et M em brum Collegii tileg n ed e sig et V otum , n a a r en C hirurgus sk u ld e f o r e s la a s ; de ung e C hirurgi, som før den T id a d re ssered e sig alene til mig, n a a r de søgte en S tatio n, m aatte recomm en dere sig hos alle M em bris for at erh v erv e sig d eres V o ta, og spilde d eres T id m ed L ø b en og R en d en fra den ene til den a n d e n ; je g m aa til- staa, a t den M yndighed, som C ollegium m edicum h a r v ist i at k u ld k aste en sto r K o nges F o ro rd n in g , h a r g iv e t m ig et ty d e lig t B evis om d ets D ristig h e d . E fte r d en 17. J a n u a r k u n d e je g gæ rn e have ta lt p a a de egenm æ gtige In d g re b , som Collegium m edicum h avde g jo rt i m it Em bed e, men u a g te t je g begreb d ets H en sig ter, saa vilde je g dog tillige se P rø v e r d e ra f: je g blev fuldkomm ent o v e rb ev ist derom , id e t en nød lidend e m en god C hiru rg u s søgte a t komme til K o ld in g for at fo rb ed re sin og hans K o n es med 2 um yndige B ø rn s slette S kæ b n e; je g recomm en derede hans Supplique, m en for a t gøre det til intet, an førte Collegium ad skillig e A a rsag er: ib la n d t an d et havde e t a f M em bris d e t L idfald at b esk y ld e ham for D rik fæ ldighed, de an d re v are stra x villige a t u n d ersk riv e denne skamm elige B e ­ skyldn ing, og u a g te t je g in d h en ted e en A tte s t fra M agi­ s tra te n i R o sk ild e, hvo ri han fik d e t b e d ste V id n esb y rd , som je g frem lagde, saa fik Collegium dog alligevel B ifald til stø rste P ræ ju d ice a f denne arm e M and; je g h av d e ju s t i den T id L ejlig h ed a t sp ø rg e H r. E ta ts ra a d og L ivm edicus Piper (saasom je g vid ste, a t denne C hirurgus h avde b e ­ tje n t P a tie n te r for ham ), om d e t v a r ham b e k en d t, a t han v a r d rik fæ ld ig ? D a sv ared e h an m ig, at h a n ald rig havde h ø rt det, je g m ødte stra x d e rp a a H r. H ofm edicu s Tode Struensee