ChirurgiskAcademisHistorie_1896

p a a S lo ttet og sp u rg te ham ligeledes, hvor han kunde u n d ersk riv e en F o restillin g til K ongen, a t C hirurgus Bergau v a r drikfæ ldig, og om han v a r fo rsik ret derom ? da svarede h a n igen, a t han ikke havde læ st den, men havde u n d er­ sk rev et tilligem ed de an dre J e g kan ikke næ gte, a t en saad a n B eh an d lin g fo raarsag ed e i m it H je rte den stø rste A fsky og gav m ig en m eget slet Opinion om det hele Collegium , som deciderede saa letfæ rd ig t i en Sag, som an gik d eres N æ stes R ep u tatio n og V elfæ rd. — F o r 10 à 12 U g er siden m eldte sig en C andidatus hos m ig til Exam en og var a f Collegio medico fo reslaaet at skulle væ re S tad s- c h iru rg u s i C h ristian ssan d . Samme P erso n var en H anno- v e ra n er og h avde et m eget tu n g t Mæle, og saa som han ikke k e n d te V isce ra abdom inalia og fo rrettede nogle M anualia ch irurgica m eget slet, saa var je g efter P lig t og Sam vittighed n ø d saget, at sige til ham m ellem os selv, at h a n ikke k u n d e obtin ere denne Station, beklagede han sig hos H r. P ro f. og P ro d ecan u s Kratzenstein , som tilsen d te m ig h e rp a a et P ro M emoria und er 4. Dec a. p., som sk u ld e circu lere hele Collegium igen em hvori han fo r­ lan gte F o rsla g p aa et an d et Subject, som skulde væ re exam ineret, og u a g tet denne P ro M emoria v a r tildels op­ fyldt m ed U san d fæ rd ig h ed er, In v ectiv er og T ru dsler, saa g a v je g dog alligevel A nvisning d erpaa og skrev tillige, a t det sk u ld e væ re den sid ste Gang, at je g vilde svare ham, og siden h a r je g ikke ta g e t imod P o rtefeu ille; jeg- havde allerede 10 à 12 U g er forhen, faaet et P . M. af samm e Façon, hvo ri tillige var en H isto rie om J u s tits - raad Criiger , som giver den, som h a r opfundet samme, ikku ns liden Æ re. — M ine G runde, hvorfor je g ikke kan tag e imod P ortefeu ille ud en allerh øjeste O rdre, ere følgende: for det 1 . saa er efter m ine uforgribelige T an k er den P ro ced u r, som Collegium medicum h a r foretag et sig i Struensees T id, egenm æ gtig og h ø jst form astelig, idet at den s trid e r aldeles im od den 1 . § af den kgl. Forordning fra 1736. F o r d e t 2 ., saa ere M edici som ikke exercere C hirurgien, slet ik k e skikkede til at bedømme denne V id en­ skab og give d eres V ota, n a a r et Subjectum skal fore- slaas; og for d e t 3. er det imod den simple F ornu ft, at en saa b e ty d elig og for det alm indelige Væ sen saa n y ttig V id enskab , som den sande Chirurgi, skal gouverneres af Folk, som ere uvid ende deri : hvo raf ikke an det kan flyde,