086554054

34

Og stundom var han bister og stormede vel tidt, Som var efter Mord han i Lysten, Og Bladene paa Træer og de med Sort paa Hvidt * Bortreves af Vinden fra Osten. Men Taagen flygted bort ved mangt et Pust han gav, Og de, som kom i Vinden, har sagtens godt deraf. Sang og Solens Giands Og Piger — een tilmands, Vénner — fast en Skok Og Tid og Kræfter nok, Dem venligt han os levned, de trivedes frit, > Men oftest gav han hen sig i Dorskhed og Ro, Og lod det saa briste eller bære, Og Bogen fik ej synderlig Plads til at groe, Hvor Tidslerne vilde sig blære. Det Bedste holdt dog Stand, og Gaarden staaer endnu, Og end der trives Gutter i den, som jeg og du; Sang og Solens Giands Og Piger — een tilmands, ' Venners rige Hær Og Kraften til vor Færd Og Punschen i vor Bolle — det skjærmede han tro, . . Og derfor en Skaal til hans Ære! Jens Krlstrup. Og hused os Livet og Trosten. .*