086554054

43

Kraften, som rysted den vide Jord, Kom tilkort mod en mildere Vælde. - Vikingens Harme Raste sig træt i Sydens Varme, ' Smeltende Toner greb hans Aand, Sværdet faldt af den mægtige Haand, Og han segned i*Nydelsens Arme. « Kraften dog sad i Norden fast; Modet, der steg trods Dod og Smerte Kjækt mod det Hbjeste uden Rast, Vaagner op i Sonnernes Hjerte. Pilen skal suse, Mjolner som fordum Jetter knuse; Dog nu vi fatte Fædres Brost, Og i Kampen vi lytte med Lyst Til en Sang af den jublende Muse. • Fremad og opad, gaaer vor Vej, Dog skjondt vi hige mod det Fjerne, Blomsten paa Jorden glemme vi ej Over Himlens vinkende Stjerne. Jævnet er Striden, Thor er for?onqt med Kroniden, Lærkerne slaae til Sværdets Klang, Helten iler sin rastlose Gang Med Satyrer og Fauner ved Siden. ,

Gothen forsmaaer at leve halvt, Nordiske Brodre, lad os da ile k

Made with FlippingBook Annual report