086554054

48

Selv dette Sted, livor vi har leet Af Tidens Vexel og Forandring, Og som vor bedste Fryd har seet, Er kun et Herberg paa vor'Vandring. Vi kom hertil, Alt var saa smukt,’ Ustandsct steg vor Tankes Flugt, .* Bag Lovet vinkte Træets Frugt, — Men for at naae den vi bortdrage! Vor Glædeskalk er snart udtomt, Og mangt et Minde vil udslettes, ’ Men hvad vi her har tærtkt og dromt, ' Det, fole v i, kan ei forgjettes; Thi Skjæbnen skiller Ven fra Ven, Men Sjælen soge vil igjen v . Landflygtig til det Sted, hvor den ■ Sin Ungdoms Fryd liar ladt tilbage. H. P. Holst.

. / • M. 26. M el af //. E. K ro g er. \ D e forste Prygl, vi i Skolen fikj Det var for verbum amare. Lad os ei glemme vor Grammatik! • Selv Rector bod, os at tage vare : For Feil i det lette verbum amare. Amare.

Made with FlippingBook Annual report