086554054

59

M. 33.

‘

'

c

Der var engang en tapper Mand, Som Teucer monne hedde, Han jog'es af sit Fodeland Alt ved sin Faders Vrede; Hendrevet til en fremmed Strand, Sit Folk han sammenkaldte; Og med sit Glas i Haanden han Saaledes til dem talte. „I Brodre! hidtil meget Ondt „Med mig I have doiet, „Og det trolose Hellespont „Ved Vintertide pidiet; „Nu teer'Jer ogsaa her som Mænd! „En Polak lides ikke;

„I Morgen seile vi igjen, „I Aften vil vi drikke.“

Paa denne Verdens falske Hav Vi samtlig jo omdrive; Det Raad, han sine Bjradre gav, Jeg vil os alle give: ! Hver Gang man naaer en Ankerplads,

Hvor deilig Drikke vanker, . Man hvile bor af sin Seilads, ' Og villig kaste Anker.

Og da dog Ingen slipper fri For satnme Hav at pidie,

i ’

< :