086554054

61

Det er Perler, man ikke bor vrage. -7 ; Halsen er tor og Lysten stærk, — Det glider nok, det store Værk! Sej, mine Gutter! nu skål vi tilbunds! Glasset det er vor Dykkerklokke, Dermed vi synker i den dybe Puns Hvor de funklende Perler os lokke. Efter dem — rask! nu ned det gaaer; En Skaal for ham der forst dem naaer! Jens Kristrup. M . 35. Boer jeg paa den tamme Bred, I en Stad, i et Huus, i en stadselig Stue, Hvor man bad mig sidde ned Paa en Stol mellem Froken og Frue — Hvor een Jomfru kommer ind Paa den anden, og Stovet af Fliserne feier, . Mens med-Viften hun gjor Vind, v

Lofter Svandsen i Veiret og neier — Der min Skjemt ta’er Beenklæder paa, Der min Mund gaaer ziirlig istaae — Der jeg steger hvert et Ord, Og fa’er Saften og Kraften forgaae.

-

Boer jeg paa det vilde Hav, Som slet ingen Slags Ziirlighed ændser og sandser