086554054

63

Mens selv Himmelen gjor Vind, Og Fregatten i Bolgerne* neier — v Skjemtens Melk, saa sod og saa puur, Der ei staaer, og bliver mig suur — Der min Sang er uden Tvang,

t

; '

'

Som den konstlose, vilde Natur. / Hver Sit! Skjemter jeg paa Vand, Er i Skjemt jeg naturlig, som Fædrene vare; Leer jeg derimod paa Land, Kan jeg og mig, som Sonnerne, bare. Med Korsarpr her ombord Kan jeg le e , være lystig,'pg trumfe mod Fanden; Ved et Sondagsselskabsbord Kan jeg kjede mig smukt, som eri Anden. Alt sin Plads! saa Alting er godt! Selv lidt Spog, lidt Spas og lidt Spot! Alt er ædelt, siger Knud, Naar man mener det ærligt og godt. ♦ Baggesen.

M. 36. Diogenes vranten og stolt Han knurred saa. tidt paa de Unge; v Af Viin han dog inderlig holdt, Thi Viisdom den god paa lians Tuhge. Men, da, salig Job han blev lig, Og mangengang manglede Foden,

\