086554054

64

Et Viinfad han tiggede sig; Der laa han og lugted til*Doden.

Heraclitus, veed man, han gik Med Flasken saa lumsk i sin Lomme; Hån flæbed, saa det havde Skik, Naar Flaskerne forst vare tomme. Han græd over Verdens Besvær; Ja see, om vi troe disse Logne! Han drak, det var Mandens Maneer, Saa Vinen flod ud af hans Oine.. Democritus sin Perial Tidt havde saa godt som en Anden; Han lo , som en Mand, der var gal, Naar Glassene fyldtes til Randen. Hans Næse tidt lyste ham hjem, (Vi dertil har opfundet Lygter) Og, hvor han kom ravende frem, Han lo ad Enhver, som var nygter. Copernicus hine var lig, Sin.Viisdom han sdgte i Flasken; Der, troede han, skjulte den sig Og ulmed, som Ild under.Asken. Engang i en Ruus, som var stiv, Da Stuen gik rundt omkring Stolen, - Begreb han det forst i sit Liv, At Jorden gik rundt omkring Solen.