086554054

65

Selv Viismanden Aristotél Har Viin for sin Yiisdom at takke; Skjondt engang han pimped saa vel, At han fik Musketten paa Nakke. Han elsked det Vaade saa hoit, CMan Sandheden ei bor fordolge,) Af Lyst til at fyldes ret droit, Han sprang i den skummende Bolge. Naar Pyrrlio, som ofte kom paa, En Taar over Torsten mon tage, De Ting, som tilforn monne staae. Han mærked gik frem og tilbage. — Han Skeptiker blev, denne Mand, Og havde den Mening blandt flere: Storst Galning har storste Forstand, Hurra for dqn skeptiske Lære!

1

* ■

a ;

, ' Sagon.

M. 37. Hvi rose I saa vore Fædre, Og vil vi skal være som de? I mange Ting har vi det bedre, I strax et Exempel skal see. I troe, at de sogte sig Ære Paa dereS mandhaftige Tog; Men Eder min Vise skal lære, Hvorfor de af Landet uddrog.

5