086554054

'

_78

, . JV& 4 5 . . ■ Mel. Fr. S. 13. A l Verden til Feide nu udruster sig,

Blandt Konger og Fyrster og Lærde er Krig, Een strider med Pen, og en anden med Sværd, Held os, sotn kan sidde saa fredelig her!

Hvis Kongerne llittigt forsamlede sig, Og drak ved hver Tvist et Glas Viin paa Forlig,

Fik Jorden en evig og onskelig Fred, Og Viintappcrlauget florerte derved.

Den Malurt, den Malurt, som kommer i Blæk, Maa gjore den Lærde saa stridbar og kjæk; Men hvis han forst Smagen paa Viin kunde faae, Han holdt sig til den og lod Blækhornet staae. Jeg lever i Fred med den samfulde Jord, Min eneste Fjende staaer for mig paa Bord; Med Flasken jeg forer evindelig Krig, Og var jeg ei stærkest, saa fældte den mig. Til Vaaben! til Vaaben! og strider som Mænd, Der frygte ei Fjende og svigte ei Ven! Den falder med Ære, der falder i Krig; Nu Brodre! nu speiler jer alle i mig!, li. fj. ltahbck.