Forskønnelsen_1920

Sted, da F o rstaaelsen af det 18. A arhundredes b o r­ gerlige k jø benh av n sk e A rkitektur var blevet levende i vide K redse. 11918 købtes H u set af A /S. »K lostergaarden« m ed d en H ensigt p aa G runden at opføre en F o rretn in g s­ bygning — fornem m elig for »K øbenhavns Bank«, og den nødvendige Om bygning blev overdraget A r­ kitekt H elw eg-M øller, der h ar foretaget den m ed en F orstandighed, som en d nu ikke er alm indelig. H ele F acad en er ført tilbage i sin oprindelige Skikkelse; de sto re Spejlglasruder i S tu eetag en er erstattede m ed de sm aarud ed e V induer, hvis ejendomm elige stilfæ rdige M unterhed m ere og m ere bliver A lm en­ heden bevidst. A f O rnam entik er der ikke anvendt

saa u d strakt M aalestok, som Byggeloven tillader, b eh ø v er ikke at n æ v n es; m en d en ne U dn y ttelse er foretaget m ed en ganske beundringsvæ rdig S kø n ­ som h ed og Smag, og A rkitekten h ar skabt et G aard- in teriø r m ed Buegange, K æ ldernedgange og en T rap­ peopgang, som det er en L y st at se. M urene im od den ne Gaard — »Bankgaarden« — er b eh an dlet m ed den sam m e k unstneriske Om hu som G adefagaden, H ovedindtrykket er Soliditet og fuldendt H arm oni. T rappen, hvis A nbringelse m aa have v oldet adskil­ ligt H ovedbrud, virker y derst oplivende i Interiøret. D en høje Stenpille, som afslutter den, bidrager m e­ get i saa H enseende. D en krones af en p aa en Kugle knæ lende Kvinde, der paa sine Skuldre bæ rer en

ret m eget — o venover de to ned erste E tag er er b lo t nogle F riser, afhvil- ke de to anvendes — dis­ kret og sm agssikkert — som F o rretn in g ssk ilte, m ed en s et h ar bib eh oldt den oprindelige In d ­ skrift : M ONUM ENTUM PIE TA T IS P E T E R SEN IA N A E . F agaden er selvsagt den Del af B ygningen, som n æ rm est an g aar P u b li­ kum ; at den frem træ der som den gør, som F a t­ tigfinhedens diam etrale M o dsæ tn in g— p aa sam ­ m e Tid elegant og dis­ kret — skylder m an i lige G rad B ygherre og B ygm ester Tak for. Det, der var givet af H ars- dorff er b ev aret, h e n ­ holdsvis genfrem stillet p aa fuldt ud tilfredsstil­ lende M aade, og det en e­ ste, der m a a s k e er helt n y s k a b t, nem lig Gade­ døren, slu tter sig, uden selv den svageste M is­ lyd, til det fornem m e H ele. H vad der er bag ved et K ø b sta d sh u s, vedrører jo i Reglen k un H usets B eboere, og i nye H use, selv saad an n e, som m ed stø rre eller m indre Føje gør F ordrin g p aa atvæ re arkitektoniske, er G ade­ fagaden jo som oftest saadan, at m an helst b e­ g ræ nser sit B ekendtskab m ed den til det m indst m ulige. I bedste F ald er de kun kedelige, m en h yp pigst ligefrem fra­ stød end e i deres U hygge og fornæ rm ende G rim ­ hed. A t J om fruklostrets sto ­ re og k ostbare G rund h ar m aattet udn yttes i

Fra Buegangen.