AngrebPaaDenBotaniskehaves_1788

2

nuft-Slutninger, fom alle ere over mit B eg reb , men ved den liden Erfarenhed', lom jeg enten felv kan have fam let, eller a f andre have laan t, at v ife , at det lettelig kan hænde iig , at A lt ikke er fva aldeles rigtigt. §• 3- Som H oved -R egel er denne: ”a t en h ver P 'ta n te mane behandles e f te r fin H im m e le g n og f o r d a r t ; og n a a r d e tte i a g t t a g e s , mane P la n te n ly k ­ k e s ; f o r f omm es d e t d e r im o d , mnae den v a n t r i v e s , b liv e u k ien d elig e lle r udd'oed H v o r kort og overhovedet rigtig er ikke denne R egel; men hvor van ik elig og fail umuelig for en Gartner ved et botaniik Anlæg at u d fo re, og dernæit hvor mange UnxJtagelfer ? ik iellig e Steders naturlige Klimater. Kunne vi endog komm e n-ær til den Grad a f Varm e, Tom n ogle Planter have i deres Fodeifavn , i ara kunne vi ikke give dem den k ioln e læ ikende D u g , lom deres Næ tter m edb ringe, v i kunne ikke ikaffe dem .den fri Luft og B evæ gelfe, fom alle.V exter faa hoiligen, trænge til; naar deres BIom iler-T id falder ind paa vore V in terc, fom ik eer hos de flefte., kunne vi ikke tilbringe dem den op livend e Soels Straaler, der frem lokke deres B lom iler og modne deres K iern er, de ilaae indk lemm ed e, pakkede paa hinan­ d en , ikke allene fo r ik ie llig e , men maaikee faa ilridige i N a tu r , fom Lund , R iegels o g jeg i Tænkem aade, og ejvælende hinanden ved deres Uddunfinin- g e r , vi kunne ikke lædike de æ gyp tiik e mcd N ilen s dyndrige Vande, ei de v eilin d iik c med en 3 Maaneders, deres fvangre B iomfter-Knoppe aabnende Regn &c. A lt hvad Urtegaardsmanden kan gio re er at paffe paa deres daglige Befindende; g iv e dem m eget V and , fom trives d erved , lidet til d em , lom derved lide v e l; fætte dem h b it eller la v t, mod V induet eller b a g .i.H u fe t, f Skygge § 4* H vorled es er det mueligt i to eller tre D riv-H u fe at efterabe faa for-