AngrebPaaDenBotaniskehaves_1788

LUNDS

K a m m e r r a a d

A N G R E B

P A A D E N

BOTANISKE HAVES F O R F A T N I N G

B E S V A R E T

AF

N. B A C H E.

See Verdens fidile Tider! En Husbond for fin Sverid flig Spot og Skiændfel lider! Mon nogen ærlig Mand meer Mefter er i Huus? Mon jeg med nogen meer vel drikke tor af Kruus ?

Holb. P. Piiars Side IOJ - 6 .

k i A b e n h a v n ,

N . MOLLER o g S o n .

T r y k t h o s

H o f b o g t r y k k e r

x 7 8 8.

j : i

a a x s n ;

V .

F

7 7

/ " I ;

:

- ' ■

.

' . , ’

r ■* ’

C * J j L

i i

f

L jL

â A i

’ " L T A

O

1 . ■ 0 '

,

i,"

■‘ ' . ■-

- '

. . . . . .

i

■ .

■• ! • '

-7

y.i. î ¡::v .t .. I

■ -,:

' :• ■'

. I:

¿

I . ■ • »

.Î -Î-JT ■/. A inittT A A.ÀÏ

■: r .

v .MVÀHMAÏl f t lX

o i l loz: r • ; T

* 0 2 ©o’ .'TlIwTJ Vl«'i ./.! ■: - - «

-

•3 8 7 i

§• I.

D a je g gierne læfer Böger i m in V id en ikab , har jeg o g fo r lang T id ilden læ il det Stykke a f de L in n ée , .hvilket i det forile Vol. a f det Sv en fk e Viden- ikabs Handlinger fra Side 5 til 2 4 er ind fort, fom Grundregel til academ iik H avedyrkn ing ; I. fordi det er ik rev et a f en fortreffelig M and , fom den gan ik e lærde Verden ærer; II. fordi det angik m in K unit, og jeg ventede m in Læs­ n in g rigelig betalt; da jeg ilrax i Begyndeifen Side 6 L in. 6 læ ile: " a t den bo - ta n if ie U r te g a a r d sm a u d , J o vi ia g tto g dijfe R e g le r , f iu l d e fie ld en e lle r a l­ d r ig möde F a n d h e ld , det er: han maatte b live den fuldkonineße U negaard s- jtnand, fö lg elig kunde undvære al anden V eiledning. finder je g , at det er fammes E ch o , og m ine V enner a f Studerende fige m ig , at dette a f L innée i nogle academ iike Strids-Skrifter, fom jeg ikke kan læ fe, vidtlofrigen er udfort: Da Grund derved lægges til den a f H r. Lund yttrede F o rm een in g , " a t en G a r t n e r ik k e , N B . t i l D y v k e lfe , en b o ta n iß H a v t kan f o r t roe s , m e d m in d re han v e ile d e s t i l r e t a t f o r f a r e n f en LeS lor e lle r anden læ r d B o ta n ic u s t" vil jeg fo g e , ikke ved glim rende B evifer o g For- A nuft- §• 2 . V ed at fammenligne det a f H r, Kammerraad Lund mod m ig fk r e v n e ,

2

nuft-Slutninger, fom alle ere over mit B eg reb , men ved den liden Erfarenhed', lom jeg enten felv kan have fam let, eller a f andre have laan t, at v ife , at det lettelig kan hænde iig , at A lt ikke er fva aldeles rigtigt. §• 3- Som H oved -R egel er denne: ”a t en h ver P 'ta n te mane behandles e f te r fin H im m e le g n og f o r d a r t ; og n a a r d e tte i a g t t a g e s , mane P la n te n ly k ­ k e s ; f o r f omm es d e t d e r im o d , mnae den v a n t r i v e s , b liv e u k ien d elig e lle r udd'oed H v o r kort og overhovedet rigtig er ikke denne R egel; men hvor van ik elig og fail umuelig for en Gartner ved et botaniik Anlæg at u d fo re, og dernæit hvor mange UnxJtagelfer ? ik iellig e Steders naturlige Klimater. Kunne vi endog komm e n-ær til den Grad a f Varm e, Tom n ogle Planter have i deres Fodeifavn , i ara kunne vi ikke give dem den k ioln e læ ikende D u g , lom deres Næ tter m edb ringe, v i kunne ikke ikaffe dem .den fri Luft og B evæ gelfe, fom alle.V exter faa hoiligen, trænge til; naar deres BIom iler-T id falder ind paa vore V in terc, fom ik eer hos de flefte., kunne vi ikke tilbringe dem den op livend e Soels Straaler, der frem lokke deres B lom iler og modne deres K iern er, de ilaae indk lemm ed e, pakkede paa hinan­ d en , ikke allene fo r ik ie llig e , men maaikee faa ilridige i N a tu r , fom Lund , R iegels o g jeg i Tænkem aade, og ejvælende hinanden ved deres Uddunfinin- g e r , vi kunne ikke lædike de æ gyp tiik e mcd N ilen s dyndrige Vande, ei de v eilin d iik c med en 3 Maaneders, deres fvangre B iomfter-Knoppe aabnende Regn &c. A lt hvad Urtegaardsmanden kan gio re er at paffe paa deres daglige Befindende; g iv e dem m eget V and , fom trives d erved , lidet til d em , lom derved lide v e l; fætte dem h b it eller la v t, mod V induet eller b a g .i.H u fe t, f Skygge § 4* H vorled es er det mueligt i to eller tre D riv-H u fe at efterabe faa for-

3 S kygge eller S o e l, i ftor eller liden Porte &c. m ed et Ord: deri erfarne Pode- meftér hor ved For fog a f Planten lelv udlokke og ikke a f ProfciForen eller L cü o r en lære , hvorledes den vil behandles I ). Hvad V eiledning kan ellers diffe give ham? underrette ham on i den H im m ele gn , Planten er komm en fra, om Jordbundens Beikafrenhed den er funden paa. Skulde den Op lysn ing ikke umiddelbar kunne indhentes a f Gartneren felv? Kan han være ukyndig om., at F r o e , fom fendes fra C eilon , T ranquebar,- Jamaica, St. Croix & c . , fkuile höre til det varmede H u u s, at d e , fom komm e fra Gap eller de africanike Ky- fter, til det C ap ik e, de fra det fydligfte Europa til V in ter-H u fet, o g at andre koldere Planter fra H o lland , Engeland og Frankerige iaaes i frit Land *). D e F r ö e , fom fendes fra andre botan iike H a v er, betegnes g iern e med deres N a v n e , eller meldes til hvad for G evexr-Huu s de h en h o r e, og behöver dii Urteg-aardsmanden ei nogen videre U nd erretn ing; de fom fendes uden Navne!, kan Urtegaardsmanden lettere a f F rö e t, föm ved U d faan ing, Indfam ling og F ra ik illin g gaaer igiennem hans Hæ nd er, k ien d e, end diife lærde Urtekyn> d ige; og kiender ingen af dem famm e, vil fo rfte, ifald de ikke blom ftre, fo r­ m oden tlig faafnart fom fidfte af Plantens V e x t, Forhold «4 Kuld o g V arm e, Vædfke o g T ö r r e , og den Forandring, fom m erkes m ed famme ved Efter- aarets A nkotn ft, b live veiled et til den rette Behandlings-Maade. §• s- A t Planter ikke kunn e rrives, m en maae en ten bortdöe e ller blive ukiendelige., derfom de ik k e faae den D y rk n in g , fom de under deres H im m el­ egn a f den lig felv overladte N atur have været vante til 3) , kan jeg fom Urte- gaardsinand ikke uden ftor Undtagelfe rilftaae. H y a c in te r, T a z e tte r , Jon - A 2 q v iller, Hr/ Lunds Noget om den botaniike Have Side to.. - ) Kong!. Svenlke Vetenlkabs Acad. Handlingar Side 18-21 og Amoenitates Acad. Tom. IV,

Side 215 og folgende. Undtagelfe læres af Gartneren ved Erfaring. 5) Linn, Svenlka Vetenlkabs Handlingar Vol, I. Side 7 . L. p. 4 - 5 .

4 q v ille r, TuIIiper, L ille-Conval frembringer N aturen tidligere eller fildigere h en i Foraaret ved en m eget ringere Grad a f V arm e, end de drives om V in te­ ren i vore H u fe. L ille-C onval blom ilre hos os i b eik ygg ed e og fug tige Stie­ der i den k olde M ay , drives paa Kakkelovnene og Rorene i G e v ex t-H u fen e, fkyd e S ten g ier, Blade og B lom fler, fom faa fuldkomm en lign e de naturlige, at enhver E lik er a f U rtevidenikaben vilde o n ik e , at Kun ben kunde frem b ring e ham en og anden a f de varme H imm elegn s P lan ters, forhen ei a f ham fe e te , B lom ilre i famme Fuldkomm enhed , gan ik e mod L inn. Regel 4 ). D et er derfor ikke altid T e g n paa Urtegaardsmandens Dumhed o g U k yn d igh ed , om kolde Lænders Planter findes i hans varme ile Huus ■ jeg v il herpaa g iv e et Exempel. Daphne M ezer. eller det faa kaldede Peber-Træ er en m eget kold P la n te , og b lom ilrer i vor ridl'igile Foraar -T jeg fatte den forgangen V in ter i D r iv -H u fe t, den trivedes der m eg e t v e l, fik Blade og Biomfter for J tiu l, uagtet L inn. Regel * ) , faa naturlige fom de fædvanlige , og a f famme ynd ige , Lugt,, faa at den igiennemdunftede h ele Stuen. D erfom jeg nu paa en T id , da Bio m iler ere faa fieldn e, havde ladet denne ftaae i D r iv -H u fe t, iku ld c Naturens Fortrolige have m iskiendt den? derfom jeg for at giore et F o r fd g , hvad der var mueiigt og ikke m u elig t, havde behandlet een eller anden a f vore indenlandike Planter faaledes, h vorved det ikke var faa aldeles lykkedes , fortierne jeg derfor faa ik iev t at bedømm es? I H averne i H olland og Frankerige er Dodecatheon Mefcdia blevet dyrket i H uu s o g holdt i P o tte , fom b lom ilrer i fri Land ikk e alfene h e r , m en og i Upfat. Salig Kæfemacher dyrkede vore Bukkeblade for ilt deilige B lom ilers ik y ld i V in ter-Huu s i P o tte, fom der ikke vantrivedes • fortien te han derfor Bebreidelfe? Konge- 4 ) I anfortc Bog Side a i. $. 45. Side 73. ir 48,

5 K ongelige og ftore H erikabers Gartnere Frembringe Jo daglig ei at- le n e K iokk en -V exter, men og F ru g te r, faafom Jordbær, K irfebær, Æ b le, Fæ rik en er , Aprieofer ved en künftig Behandling og Grad a f V a rm e, fom lige- faam eget v ig er fra den natu rlige, fom T iden de frembringes p a a , o g det bli-. ver et ftort Spörgsmaal, om vi ikke ikyld e den liden Forraad vi have a f ind iike Planter i vore H u fe m eget mere den kün ftige, v ed Erfaring læ rte, D yrknings- Maade, end Efterabelfen a f deres naturlige Frembringelfe, de a f % felv voxe i , var i A lm indelighed fand, faae det galt ud for Landhuus- holdningen og U n e v id e n ik a b e n ; den S lu tn ing, fom er taget af n og le faa Plan­ t e r , udftrækkes alt for v id t , naar den anvendes uden Indikrænkning paa alle, V oxer ikke Ru u g , B y g , Havre &c. overalt her i Landet,, paa h ö ie o g la v e , leerede og landede, fugtig e og torre Marker, vift nok h elle r, og i ftorre M æ n gd e, paa et frem for et andet S ted , m en dog alligevel vox c d e, form ere deres A rt og lign e % felv fuldkomm elig. I Syftemet ftaae Jo ved Siden a f hinanden i en uafbrudt Række 15 til 1 6 0 0 fo rik ie llig é Slægter og Arter a f P lanter, fom vift i deres naturlige T it- ilan d ftndes paa m eget fo rik iellig e Steder. T il Lykke for V idenikaben og Kunften ere der m eget faa planter mod de mange at re gn e , fom trives paa for- fkiq llige jo rdm o n , der udfordre een dem egen færfkilt. M ig er fa g t, at falig Kælemacher, naar han blev erindret om at fætte en Plante i grov S and eller maver J o rd , fvarede fpögende : L a d den h m f t a n e , en Bonde ta g e r t i l Takke m e d K a r to fle r y n a a r han ikk e kan j a a e a n d e t , m en f p if e r f ln S te e g f o m den le fle y n a a r den ly d e s ham« Kundikab om denne egne Beikaifenhed er altid h ö it at agte og atrraae For at bevare en o g anden rar P lante, men det iyn es m ig 1) ei at enU nd tagelfc A 3 bor §« Derfom den Sætning, at Planter ikke kunne trives uden i den Jordart,

V

6 h ö r giöres'til H ov ed -R eg el, 2) mangle vi fom ofteft omftændelige Beretninger om det Jordenen, hvorudi rare og langt fra liggend e Egnes Planter v o x e , og 3) er det den lærde Botaniker og Urtegaardsmanden lig e ubekiénd t, komm er ftdfte ved den daglige P leie og T ilfy n m eget lættere til at udfinde Behandlingen end den forile. D en Kundikab om Jordarten og H imm elegnen er vift den mindfte D eel a f Kunften r>). D e i H en feend e til H avedyrkn ing giv e en lærd U rtek ynd ig , og den F o rag t, fom D e h ele A fhand lingen igienncm kafte paa Gartneren, faa kan jeg ikke undlade, med al den Æ rbodighed jeg har for denne ftore og udödelige M and , fo r at redde m in og alle Gartneres Æ re, at v ife , at den ftore F o n ien e fte , .fom den lærde U rtek ynd ige frem for Gartneren her tillæ gges, er byg t paa faare fvage G runde o g dertil giv er S lutningen af den omtalte A fhand ling m ig kuns ak for m eget Anledning. H an ftger 7) : ”den y p p e r lig ß e V e x t i hele N a tu * re n M u ß t h a vde f t an et 1 0 0 A a r n d i de holland/ke H a v e r uden a t v ille blom* f t r e ; j e g v id f te , a t den i f i t Fæ d ren e la n d v o x te i g o d M u ld , h elft i S u r t - n a m , d a d e t re g n e r næften d e t h a lv e A a r , o g i d e t a n d e t h a lve m e g e t lid e t . A t den b lom ftred e f a a fn a r t den fik R e g n e f te r en la n g v a r ig T'ovke; a t den e l f e de S te d e r , f o m ere f r i f o r S to rm o g U v e ir . f eg in d re tte d e d e r fo r 1) a t den i C lijf. O ra n g e rie 1 7 3 5 om H ö ß en f ik g o d f o r d , 2) van dede den ei p a a la n g T id , 3 ) g a v den om fid er o verflo d /g V a n d , 4) h oldt K am m e r e t v a r m t og t i l l u k t , da den f t r a x i B eg yn deIfen a f A n r e t b a r F r u g t ; lig e fa d f e e d e d e t A a r e t e f te r v e d en anden M u fa i C l / f o r t s O r a n g e r ie , og d e r e fte r i E n g e lla n d og L e id e n d D enn e Beretning er a f 1 7 3 9 ik revet 3 Aar efter T il- ' See Lunds Skrivt, Slutningen af Side 19 . 7 ) Side 24. §. 50. §• 7- D a det er paa L innees Grundfætninger D e b y g g e det F o rtrin , fom

? T ild nigelfen • N y sg lerrigh ed har drevet m ig til ved rnihé gode Venners H ie lp at faae m ig overiat B eik rivelfen af denne felvfamme M u fa, forfattet 1 7 3 6 juft i Blomfter T id en under A u flors G in e , og giver han da felv herom denne Be­ retning 8): "den J o r d , M ilfa i In dien el/ker og h v o r den a lm in d e lig fl v o x e r , e r nieften S a n d , h v o r den o g , a t in te t [hal m an g le den , g io d e s m e dM ik e 9) , men d e t e r ik k e en P l a n t e , fo m ka?2 ta a le den f o r e F a r m e , uden t i f r æ k ­ ke lig a t van d es 1 0 ). N ed en under Side 3 0 tilik river han H r . Clifford felv Æ ren , at den b lom ftrede, og det allenefte ved diffe to Foranftaltninger; "at den fik m ere V a rm e og o verflødigere F a n d en d fo r " §. 2.5. famme Side. Efter Folk es V idnesbyrd, fom felv have feet den i Ind ien , ikal den v o x e , blomftre og bære Frugt uden F o rik iel paa alle Aarets T id er &c. TI). I U v ish ed o m , hvilken a f diife to Beretninger man ikal holde % til, er det alleriikkcrft at fo lg e fidfte, lom er givet i V extens B lom fter-T id , og i Overeénsftemm elfe med famme blive all ene ftærkere Varme og rigere Vanding de to Aarfagery fom frembragte denne V irkning. M en kunde ikke en botaniik Gartner have faldet felv paa b egge diffe? Intet v id e r e , da Gartnere og ikke Lærde have væ­ ret de forfte i Europa, fom have nodt dette Naturens U nd erverk til at udvikle £11 B lom fter-D u ik , og fra dem e r , efter al R im elighed , denne Behandling bleven bekiendr; thi Side 31 ik r iv e f A u å o r , at hans M u fa, fom blomftrede 1 7 3 6 5 var den 4 d e , fom i Europa havde blom ftret, da 1 7 3 1 een havde blom- ftret i Prinds Eugen ii H ave i W ien , 1 7 3 2 een anden i. Carlsruhe, 1 7 3 3 den tredie i den Bofiike H ave iL e ip z ig , fo lg elig alie tre forend han s, ved Gart- n er-P leie, hvis Behandlingsmaade uden al T v iv l ved Brevvexling, var meddeelt Hollænderne og der blevet efterfu lg t; ja farame Mufa har L in n ée , da den var udgaaet

8) I Mufa Cjiffort. 1736 4to Lugd. Batav. Side 29. S. 24. Aluna ikke Muld. Kan da ikke taale længe at favne Vand. 11 ) Altfaa ikke allenc i Regn-Tiden efter en lang Torke.

8 udgaaet for ham i U p fal , ved falig Etatsraad Buchwaldt her faaet fra Fridenchs- berg H a v e , hvor den uden n og en læ rdU rtekyndigs H icip i rum T id var dyrker. § . 8 - O venmeldte A fhand ling er ellers i Betragtning a f S tedet, h vo r den D enn e da unge og fyrige Lærde havde intet m indre i Sigte end formaae alle dette Vid enikab s*Sejikab s Lemm er m ed ham at bidrage til, at F lora fik en hæderlig Bolig i U p fa l; han maatte derfor vife fig fom en M and , der i T id en faa ftort et Foretagende til U d forfei kunde fo rtro es, men felv v id ile han m eget v e l, at han behovede til at iverkiætte de Regler , fom vare famlede ved at fee kynd ige M eilere udi E n ­ g eland , (m en forn emm elig hos Cliifbrt i H o lland ,) at u d o v e d em , en kynd ig T ræ gaards-M eåer, og at han ikke felv ved dem kunde dertil danne en Frugt­ eller Klokken-Gartner. H an jfkulde fandelig ellers ikke det famme A ar, fom han fkrev dette , formaaet den erfarne Gartner N it z e l, forn han havde giort Bekiendtikab m ed i den Cliffortfke H a v e , at forlade famme for at blive acade- tn iik Trægaards-Meiler i U p fak b lev op læ il, o g Forfatterens O iem eed fortræffelig, §• 9- B ehøves endnu mere til O verb eviisn ing, faa kan Erfarenhed i denne S a g , fom ellers altid mere end alle k un ilige Fornuft-Slutninger g o tg io r e , at i ) en Profeffor eller L e flo r , uden en botanifk G artner, neppe bliver i Stand til at bringe en botan iik H ave til flige Anftakers fædvanlige Fu ldkomm enhed , at derimod 2 ) en faadan Urtegaardsmand kan uden H ie lp a f en lærd U rtek ynd ig baade iilandfætte og vedligeholde den. D et nærmefle og fo rile Exempel maae være det beile. I vor Haves Begynde! fe fattedes V idenikaben ikke v ittige H oved er o g kynd ige U rtek ien - d e r e , hverken fom Forefatte eller Amanuqnfesj m en de maatte i dette Fag tage

9 til T akk e m ed ubevante G artnere, havde det været dem mit slig t at tililndfe dem -efter de L inn cean ik e, ja endog M illerik e udforligere K egler, var H aven vift fra Begyndelfen a fk om m e t i den m eeit blomftrendé T i lirand, m en denne L ykk e var forbeholden en botaniik Gartner, m in Formand , Kæfemakker, fom forftod bedre at udove R eglern e, end b ringe dem paa Papiir, fra den T id han kom d ertil, lignede den fig ikke mere. Hr: L inn ée var for k log tii ikke at indfee dette; det forile han derfor g io rd e , var at ikaffe fig en kynd ig Træ- gaards-Mefter. Paa Urtegaardsmænd, fom have dyrket og endnu dyrke H a ­ v er uden V eiledning af Lærde, ere utallige Exempler. I Holland holder Pro«- feiToren Forelæ sninger; Urtegaardsmanden dyrker H av en , o g O econ ém ien b eilyres a f Curatores (fom ongefær fvare til vor Comm iflion) under hvilke Gartneren ftaaer. Amfterdams o g Leidens foruden de andre hollandfke H a ­ v e r , fom vel fortiene at regnes blant de b eile i Europa, dyrkes og ved ligehol­ des faaledes Aar ud og Aar in d , uden at Profefforen bemænger % derm ed; ligeledes ik eer det i Paris, hvor Profefforen læ fer, Demonftrator ordner Plan­ terne og holder Excurfioner, og Gartneren uafhængig baade fra fo rile o g {idile dyrker H aven og har til Forefat l’intendant du jardin du Roi. I den gam le Gartner T h ou in s T id boede endog Profefforen i Saint Germain en L a y e , 4 fran fke M ile fra Paris o g kom ikke til Byen uden i de 4 U g e r , da i famme læ iles. T rian on ved Verfailles har en ypperlig botaniik H a v e , prydet ined de iieldneffe V ex ter, under Opiigt foril a f Richard den Æ ld re, fiden S onn en , uden enten Profeffor eller L eflo r. I Padua er een H avens Cuilor eller Pnefec- tus og en anden Profeffor Botanices. Chelfea og Key/ H aver i E n g eland , Hernhaufens og Munchhaufens i det H ann overik e blive paa fammc- Maade beftyrede og dyrkede uden lærde Profefforers T ilf y n ; endog i den ældre L innées T id beforge'des H aven allene det m eeilc a f Somm eren , da han var paa H amm erb y , a f Urtegaardsmanden; ja efter Kammerraadens egn e Ord Side 14 " v a r j o f a l i g Kcejem akker d e n , B fo jjt

IO f o m h avde læ r t L eStoreft a t kiend e P l a n t e r n e s D y r kelfe og F o r h o ld t i l v o r t C lim a J og pag. 15 ”v a r fa m m e H a v en vejlen a ld eles o v e r la d t.” ' E xem p ler, fom nokfom v if e , at en botaniik Gartner er mere end en Haandverksmand eller et S eierverk , fom b ehover hvert G ieblik nu at optrækkes, nu at frilles a f den urrekyndige Lærde. D e ftore H andels-Gartnere, van H a afe for Exempel ved Leiden i H o l­ land og K etlnedy, L e e , Gordonerne, Loddiges i Engeland dyrke de rarefte Planter a f alle H im m e le g n e , hvorfra vore nordlige botan ilke H aver fom o fteil forfyne lig, H ave dille den lærde Botaniker til L e d e r e , fom a f H r. Lund anfees faa um iftelig? - : § • 1 0 . * D e behage at ik riv e Side 4 . ”F o rfm a a e r G a r tn e r e n den læ rde B io ml?h yn d /g es H ie lp &C . T illad m ig at vende det om paa Le c/loren ligefad u ik y ld ig , fom D e have anfort det om Gartneren I 2 ). Forlager deft lærde B lom ftkyndige Gartneren fin O p ly sn in g ; anfeer han ham med Foragt; værdi­ g er ham enten intet Svar paa fine Sporgsmaal, eller faadanne, fom forebygge \ at han aldrig mere fporger ham ; troer han at vide bedre at dyrke P lan terne, end h an , fo rd i han veed bedre at ordne og benævne d em , ‘at ik iu le fin U k y n i dighed i Behandlingen under paatagen v ig tig og lærd M in e; eller mener han, at Kunden ikal lade fig indikrænke inden hans lærde Reglers inevre Grændfer, vil da H avens O iem eed opnaaes? vil da Planterne trives og rettelig dyrkes? vil da endelig Naturens Fortrolig« finde alting yp p e r lig t, uforbederligt paa lit tilborlige Sted og i lin rette Orden? l i - T o Perfoner b eh oves, efter m ine T a n k e r, til en academifk H a v e , l ) e n g o d Lærer, fom kan anfore den ftuderende U ngd om og andre Lærbe- I : , gierlige Forarger det nogen, faa vee den, fra hvilken Forargelfen kommer! §•

t i

gierlige ril Kundlkab om Planterne og Alt hvad til denne Kundlkab henhorer1’, 2) en U rtegaardsm and, Tom kan dyrke Planterne efter fine forfk iellig e E eikaf- fe nheder og fin Kundes Regler. D en fo r ile , hvor ypp erlig han end e r , vil ikke meget udrette uden fidlles H ie lp ; Planterne maae være til, være i god og dkiendelig Stand • thi ellers kunne de ikke nyttes og bruges til O iem edet. H vo r Urtegaardsmandcns P ligt opho rer, begynder Lærerens; han ordner dem efter deres Beftægtning; giver dem N a vn e; bellemm er deres M erker; anvifer'de n y e , o g paa en eller anden Maade forvildede deres rette Plads; forik river eller befaler at forfkrive de n y e , hvorm ed han vil fee H aven form eret &c. D ette fidfte er den Lærdes og ikke m in eller en anden Urtegaardsmands Sag. L yk ­ k e lig er den H ave , og faa er vor nu for T id e n , hvor de Lærende og den D yr­ kende i Enighed arbeide til et Maal og nytte hinandens Kundikaber; thi jeg er ik k e faa taabelig, at ikke kunne in d fee , at mangen m ig til min Kun ft nyttig Lærdom jo kan gives a f Havens Lærer; m en jeg troer o g , at difte paa deres Side om Planternes Vext o g Dyrknings-Maade hos Gartneren kunde faae Efter* re tn in g er, fom de til deres K-undikabs Fordgelfe o g andres N y tte kunne m eget være tiente med. 1 2 . D ette forudfat vil tiene til den cm tvilled e Inftruxes rigtigere Eedom - m elfe, fom , naar man tilllige betragter følgende P o lle r, v el neppe enten kunde eller burde blive anderledes, end den er. 1) P rcfeifo ren , fom min Forefatte, lod fig ikke allene i m in , men endog i min Formands T id , til F ore­ læ sn in g ern eg iv e de fornodne Exemplarer a f V ester og deres for/k iellige D ele a f Havens Gartner. L igeledes anvifte han alle Studerende, fom dn ik ed e Ad ­ gang til LIaven eller Planter af lamm e, til ham; da en L e flo r , for hans Svag­ heds og de Studerendes Gavns ik y ld b lev b eftilt, fyntes in tet rim eligere, end at han rettede fig efter den Maade,. fom P rofefloren , for hvem han læ fte, B 2 havde §.

12 havde ind fo rt, o g , naar famme var ovc rcc nsftemm e nde med andre Steders B rug l 3 ) og H avens B efte I 4 ) , var faa m eget mindre Grund at v ig e fra den fo r C omm iifarierne, fom L e flo ren derved ikk e underkaftes^ftrengere L o v e , end Profeiforen felv. Læg h ertil, at da værende L e fl or felv aldrig har giort eller kund e, uden at overtræde Velanftændigheds G rænd fer, gidre Paaftand paa den R ettighed , fom hans V en her faa ivrig vil hiem le h am , at blive Gartne­ rens F orefa tte, fom , i Kraft a f Univeriitetets gam le Inftrux og m ig givn e B e - ilalling I ? ) , allene var Profeiforen underlagt,* i F o lg e a f famme havde Profes­ soren N e g le n til D r iv h u fe n e ; at Lecloren og havde ee n , var en F ø ieligb ed a f forrige G artn er, hvis Ven han paa den T id var, h v ilk en aldrig kunde drages til F o lg e , da en M isforiland im ellem ham og m ig giorde en Beftemm elfe a f B e g g e s vexelv ife P ligter og R ettigheder nodvendig ; dog er Inftruxens For- ik r ift aldrig b leyen lat i U d ov elfe ved at fratage eller affordre ham N ø g le n , fom h an , blev i Beiiddelfe a f, til han godvillig afleverede den ved at tiltræde fin udenlands Reife, . M en fæt end og alt dette uagtet, og h vilk en en Forud- Tætning!, at, L e tto r en , fordi han var antaget at op fyld e nogle a f Profeiforens Pli g te r , var overdraget alle hans R ettigheder, burde han da p a a fta a e fa a læ n g e han leved e, og var den forfte ved A n ftalten , at kuldkafte hans Indretninger? fordrede ikke den mindfte Grad a f B esk ed enhed , at han lod dem v ed b liv e, ind ­ til Beftyrelfen kam gan fk e og allene var bleven overdragen? delte-troer jeg med god Grund at kunne anfore til Inftruxens F o riva r, og vil nu b egive m ig til at betragte ndiere de G run d e, hvormed den beitrides a f Kammerraaden, 1 3 . J eg veed ikke hvorfor H r. Lund troede det faa iTomgiængelig nød­ v en d ig t, at L e flo r iltal være min F o rela tte; a f Ordets Bemerkelfe fo lg er det ikke j 1 * ) See $ .2 ? . * 4 } See §, 16 -21. 1 Den farnme Tom min faT, Formand havde , I hvilken jeg- allene er forbanden at Lave ProfeffoT Betanices til min Forefatte» §.

11

ik k e ; a f det alm indelige Begreb om L eftor E ofamces vilde }eg tr o e d e t kunde gotg iøres; naar m ig blev viift nogen anden H iemm el til dette F o reg iv en d e, end m in Modparts Ord Side 1 5 ; o g naar det ikke modfagde m in Beftalling, langt ældre end L c& oren s, font allene giver m ig Profefforen til F orefa tte, og h v il­ k e n , naar den a f m ig fkulde h o ld e s, ikke taake, at man fatte Le Toren til faa- dan en E enevold s-H erre over m ig , fom jeg hvert O ieblik iku lde gio rc Regn- Ikab for m ine Foretagender; at han boede i H aven faae j e g , men da jeg rime­ lig kunde tr o e , at det var ham tilladt ligefaa m eget for at fpare ham H u u sle ie , fom paa den T id ikke var u b etyd elig , og til hans egen B ekvemm eligh ed , fom H aven s og den ftuderende U ngdom s F o td e e l, og han aldrig felv har yttret fig mcd faadan en Paaftand, tilgiver H r. Lund m ig , at jeg i den Omftændighed in gen Grund finder til hans F o reg ivend e; jeg tro er, at lom jeg bor holde m ig til m in In ftru x, kan L eT o ren ikk e uden for ftn tilftaaesm ere M a g t, end Conv- miffarierne have givet ham. ter fom la tte r lig s y under U g e , fa a c h n n e , fo m v i H igen in g en kunde f a ld e in d ^ um u elig e a t e fte r k o m m e , p a r ti /s e & c . , faa ikulde man tro e , at de v ig - tigfte Grunde have drevet Dem , fom en anfeet og agtet K ongelig Embedsmand, at ik riv e i den T o n e imod to andre, fom og beklæde med deres M edborgeres Bifald og A gtelfe ikke m indre vigtige Embeds-Pofter; og fk ion t d ille , tro- ftende fig paa deres gode Sag og Handlingers Retfkaffenhed, hidtil have tiet til denne og andre u forfkyld te Fornærmelfer a f F o lk , hvis Sindelav og Skrive- maade.fatte d em i Sikkerhed for Publici D om ; faa dog da Sagen er anderledes, naar de anklages under en bekiendt brav Mands N a v n , fom i en V idenfkabs S a g , hvis N atur kuns faa ind fee, og hvori han form en er fig ikke aldeles at være u k y n d ig , le t kan lede endeel a f Publicum til ufordeelagtige Tanker imod B 3 . % > §• *4- Da Kammcrraaden Side 9 og, 10 behandler CommiiTariernes F orik riv-

:iig, troer j e g , at ingen nærmere end j e g , fo r hvis ikyld de ere mishandlede., kan tilkomm e, for faavidt m ine Indiigter g a a e , at betiene m ig a f denne L ei- ligh ed til at veie D eres Grunde. D og maae jeg forir med et Par Ord berore et Paradox, fom de Side 7 behager faaledes at fremfætte: "D en Læ rd e v e d H a v e n , U gerneget en ten han ka ld es P r o fe ffo r , L e B o r , D em o n ftr a to r , A d - j i m B , A m am tenf i s c , , n a a r h an kun d e r til h a r d e n fo rn o d n e K u n d fia b , •Iver og L y /l i m aae h a ve R e t a t befa le i og o v e r H a v e n , o g beflyve G a r tn e ­ re n s A r b e id e d O g d et, f o r d i H a v e n s Æ r e kan ik k e væ re lig e g y l d ig > h v o rd a n den b e fly v e s , og han h verk en kan g io r e F o rfo g e lle r anden N y t t e sn ed B r e v v e x lin g og O m fæ tn in g , uden a t beflyve den. V el! fordi det kan ikke være cn berdmt Skole lig em eg et, hvorledes den (ly res, maae derfor em hver C onreflor eller Horer-, derfom han o g er nok faa vclfindet, mænge fig i B eftyrelfea? . Fordi det er Kirken ikke lig e g y ld ig t, hvorledes den foreilaaes* maae derfor enhver P ro v il, S ognepræ il, Capellan gribe ind i B iikoppen s Entr b ede? Maae enhver D epu teret, C omm itteret, R en teik riv er, Fuldmægtig a f In d lig t, Iver og Kundikab, tilrettevife en T o ld ik riv er eller anden Told - og A ccife-Betient. Enhver Ober.il, M ajor, Captain, L ieutnant, Fæ ndrik , orn- end ik ion t han troede ved (in Ind ligt o g Iver at kunn e redde et h eelt Lands V el­ fæ rd , i et Slag befale faavelfom G eneralen? Naar nu ProfejOToren havde Iv e r , L e flo ren ogfaa Iv e r, Profeil’orens Amanuenfis ogfaa en god D eel a f famm e, naar den ene i (in Iver befalede tyertimod den anden , hvem (ku lle Gartneren da lyde? h vor kunne han vide hvis Iver var den b eile og retteile? og naar a f al den Ild udbrod en L u e, hvo iku lde da være Brandmajor? Commifiionen. har troet at forebygg e al U orden ved at jk ille dem ad, .hvis Sysler ellers kunne famm en ilod e, og da dens Lemm er ere i den A lder , hvori en vis Slags Iver pleier at være tem m e lig a fk io let, er det ikke at undre ov er, at de have valgt den Ind retn ing, fom i faa mange uden.rig.ike, ilore og berom te Haver fo d e r S te d , ved hvilken alt dette baade nu ilteer og længe er ik e e t, fom kræves her ■: i a f

*5

a£ Kammerraaden, uagtet Lærerne ikke alleifeds have havt faa m egen D eel i H avens B e ily r elfe, fom hos o s , h vor Profeifor Botanices er m in Foreiatte.

§■ 15- D e finde det Side 9 la tte rlig t, at CommifiTonen har paalagt Gartneren at levere Planter til L e g io n ern e efter Profeiforens eller L eftoren s fk riv tlig e el­ ler mundtlige Forlangende; je g er forfikret paa, at in g e n , fom ei vil fo g e U rim eligh ed er, hvor ingen e r , vil heraf finde Anledning at udlede, at C om - mifflonen enten ved denne Foranilaltning haver villet forbinde m ig til enUm u e- ligh ed , eller troe om m ig , at jeg havde form eent m ig dertil ved denne P ligts Paalæggelfe at være forbunden. J eg veed og ikke m indfie Anledning at tænke om Gom m illionen eller m ig , at vi kunne have form odet, at L e tlo ren vilde af m ig have æ lket de P lan ter, fom han felv havde i Forveien afikaaret. D e fporgcr end videre : M en vid ile ikke Le&oren felv hvor Planten ilod &c. Der- fom enh v er, fom veed hvor én Plante ilaaer, d er h a r en H a a n d , (dette fynes at være. forgierret a f Kammerraaden,) le fldåer en Kn iv-, ikal være berettiget til at fkiære a f P lanten, faa har D e ret, at Lecloren kunde giore det lig e faa got fom Gartneren; men at en botanlfk Gartner iku lde være faadant et F æ e , at ham ikke kunde betydes ved Ord eller Anviisning paa Stedet at afikiære een til Forelæ sninger beqvem Green eller Q v iil, havde jeg aldrig kunnet tro e , derfom D e ikke med faa flor A lvorlighed havde forfikret, at det var mueligt,' N u vel da! derfom ikke en lærd L efto r finder det uaniiændigt at gaae ved Siden a f en ulærd Gartner, fynes m ig , at han kunde fo lge m ed , fo r at anvife den G reen , fom han vilde have afikaaren, og faa var jo denne itore Van/kejighed Jiævet. §. i( 5 . D et er vel at form od e, at Comm iifarierne, i at forfatte In ilruxen ,’ mere har havt Anflalten for Om en e og dens. V arighed , end P erfon ern e, fom nu

1 6

nu b etien te den ; D e have vendt D eres A gtfomhed fra os b e g g e , for des roli­ g e r e at betragte T in g e n i'clv. Kunde det da undgaae fam m e, at G artn eren , naar ham Hænderne b leve bundne ved D y rk elfe n , ikke vilde m angle at angive Aarfagen til H avens Forfald , endfleiont den maaile ec var lians Ubehændighed at tililcrive, at være denne: at han maatte fd ige faa mange H o v e d e r, fom b e­ falede ham riet, fom han , fig felv overlad t, m eget bedre vild e giorr. Kunde D e ikke fo rm od e, at na ar Lektoren eller de Studerende b leve tilladte felv at a f(kiere Qvi ile og G r e n e , ban vild e p aa ik yd e, at Savnet a f rare Planter og V externes ilde U dfeend e havde fin Grund i den fri Adgang enhver var forundt til d em , og var denne U nd ik y ldn iiig faa gan ike uden Grund? En Profeifor og ■en Leklor kan ved en Haves Forfald altid have at paaikyde Gartnerens U b e - qvemhed. Ingen Mand maae ubillig bære den ftorftc Brode af alle, atvære en Sinke i fit F a g , ikal han da tilfidil bære Skyld en , maae han {ættes i den Stand, at han med Rette o g ikke u forikyld t bærer den. Betænk dette og D e v il maa- ik e e finde Aarfagen temm elig antagelig, jeg haaber, i det m indite ikk e latter­ l ig , hvorfore de hellere have betroet H avens D yrkn ing og Planternes U d lev e­ ring til Gartneren end Le&oren. F o r ar gidre dette defto b egribeligere for mange a f m ine Læ fere, fom under et ubotaniik B illede bedre indfee Sammen­ hængen im ellem b egg es Paailand, vil j e g , til O p lysn in g a f D eres Sætning ( N a a r L e 61 oren o ve rla d e s f e l v a t a ffiiæ r e de P l a n t e r , han b e h o v e r , oph b rte j o G a r tn e r e n s Fo rb indelfe a t le v e re d e t , fo m ik k e v a r i H a v e n . D en n e F o r b in d tlig h e d a t le v e re de P l a n t e r , f o m f o r la n g e s a f Læ re rn e t i l Ledlio- verne-i e r da en F b lg e a f den G a r tn e r e n g iv n e E n e r a a d ig h e d , m en ikk e A a r - f a g t i l denne eller' G r u n d j h v o r fo r udelukkende B e jiy re lfe a f H a v e n m a a tte ham ene o v e rd ra g e s. A a r fa g e n e r da h er (lld ig e re e n d V ir k n in g e n ) Tætte : A t en ftor H erre havde en H uu s-H ovm efter, fom i lang T id havde levet i for­ trolig Ven ikab m ed hans K ieldermefter, fom havde betroet ham N o g len til fin K ielder; denne fidfte doer pg der komm er en anden i hans Sted; forfte paa- ftaaer

n ■

fiaaer at beholde N o g le « , o g m ed .famme T iltad elfé felv at tage liv ad Vi in hati finder for g o t til Herrens Bord i K ic ld eten ; han feiler ikke v ig tig e Grunde: H ar allerede N o g le n ; veed hvor Viften ilaaer; befidder en god Proppetrækker'; kiender Herrens^Smag, fom er faa fiiia, at ikke enhver F lafke V iin , m en al­ len e d e n , hvis Godhed han f e lv , uden engang at bruge fin Propperrækker, igiennem Glaflet fo ril aaer at bedörnm e, finager harø. Kieklerm eiieren veed intet at fvare til ah d ette , uden Folgend e: Skal en anden have N o g le n til Iiial­ deren , og- maae tage baade felv og ved fine V enner a f V in en , «aar og h v o r­ til eget han v il, faa kan jeg ikke længere ftaae til Anfyar. H e rr en , fom. allene har lun d M en neflce-F o rit and, fig cr, at fidfte har Ret o g g iv er Ud ilaget efter hans Paaftand; m ange vilde have troet det fiimm e, m en nu fee d e , at derfor» H erren havde bedre vid il fin Fornuft-Læ re, havde han overladt H ovm eileren felv at tage V in en ; thi naar den da var b o rte, faa ophörte jo K ieldermeilerens Forbindeife at levere d e t, fom ikke var længere i K ield eren , o g hvordan det da end g ik m ed T o k a y e r e n , faa blev Fornuft-Lærens Æ re reddet, o g Aarfagen havde gan ik e vift gaaet for V irkningen. ik ab en , tager Erfaring til H ielp i fine Fornuft-S lu tn inger, kan man let lade diife b ev ife d e t, fom hiin daglig modfiger. D e anfbre Side 1 0 : " G a rtn e re n s A n f v a r f o r de h am o v e r le v e r te P la n te r o g f a x t e r e r Ikke m in d re u n d er - U g. In gen b o ta n ifi G a r tn e r i f a r d e n k an vcere a n fv a r lig f o r d e P la n te r og f a x t e r , ham o v e rle v e re s IfT). O g derefter faa mange Aarfager, forn i fcr ik iellig e Forbindelfer virke til en botaniik Haves U nd ergang , at det ilculde fynes u tr o lig t, at een i vore nordlige Egne længe kunde beilaae, da Erfaring dog læ rer, at flere ikke allene blive v ed , m en daglig tage til ved T ilg an g af nye C P lanter; M*) Xynd Side so-i j. §• 1 7 . N aar man ikke ved Botan iken, fom hver anden D eel a f Natur-V iden-

18

P lanter; D e v ille ophæve alt Anfvar fom um u elig f, hvor V ex terne cre {aadanne Fordervelfer a f Luftens Raahed, Infekterne &c. underkaftede, Og de Kon­ g elig e Kiokken- og Frugt-Gartnere vife Mueligheden a f Anfvar og Leveran­ cers Afdrag i dette T ilfæ ld e ; oven i Kiobet ilutte D e a f n ogle faa enkelte T i l­ fælde til det H e le , og paaftaae, at fordi nogle faa Planter ere B edervelfe under- kaftcde, eller fordi en o g anden Plante kan uden F orfeelfe tabes, man ikke for h ele Sam lingen kan paalægges Anfvar. D e fynes og ikke at have betænkt, at Gommiiiarierne ere fornuftige og b illige F o lk , fom allene fordre Anfvar for de P lan ter, fom ved Gartnerens Forfomm elfe eller U vid enh ed maatte forkomm e og van trives, og derfor have fo rebygg et faadan M edvirkning til famme fra andre Kanter, fom kunde forudfees og h em m e s; herom forviifet troer je g , at naar jeg v el og flittig rygter og formerer m ine V ex ter, famler det befte og mefte F r o e , fom m p elig t, helft a f iieldne P lan ter, noie paafecr, at de forfle og befte F roegrene ei a flk iæ res,- at ingen tilfølger lig faaledes at kappe Træ erne i D'rivhufene,' at de lign e de i W. Skove fordum tophalede T ræ er , med et Ord: at Behandlingen i Eer og Alt er her fom i en anden velrygtet bo tandile H a v e , faa kan jeg være rolig for min Skiebne. Vil ellers Univeriitetct paa Grund a f D eres Beviis øm Anfvars Um u elighed ophæve det ganfke , ikal jeg intet have derimod. D e Ord : R e g n fk a b , A n f v a r ikurre faa forikrækkelig i mange ik ik - k elig e Folks O r e n , at V elfignelfer i Skokketal ville nedregne over Kammer- faaden , derfom De kunne giore Deres Sætning til et gieldende Kammer-Prin­ cip. H vo r mange Amts- og Proviants-Forvaltere have ikke i de forbigangne T id er fokket efter en M enneike-K ierlighed a f dette Slags, fom er faa faare rar at finde hos Kammeralifter; de Stakler ere b ievne domte ar ftaae til Anfvar for Korn- og F ød e v a re , fom , ligefom m ine P lan ter, uden deres F orfeelfe kunne forderves og borttæres faavel ved Aarets Befkaftenhed , hvori de v o x d e , fom d e ts, hvori de b evared es, desuden ved Rotter og M u u s, Orme og Iniek ter &c. ddelægges;- det har jo da ikke allene været underligt og latterlig t, men endog hoift

19

h cift ugudeligt for M angler i R egnikabet over fligt forkrænkeligt Gods at ftrafte difle brave F olk l7 ). § . i g . At b eik y ld e agtede Mænd for en R ingeagtelfe mod Publicum , hvis Bifald er alle deres O n ik ers M aa l, bor v el ikke ik ee uden de uimodiigeligfte B evifer, og dog favnes de gnnik e til denne haarde a f Dem Side 10 nedlagte B e fk y ld n in g ; thi den n Side kan , efter m in F orm en in g, ikke vife andet.., end den endelige S lutning: v ild e in d ja g e en F r y g t bos G a r tn e r e n , fo ni v ild e væ re H a v e n s r e tte P le ie og P la n te r n e s f o r n u f tig e R y g t n in g h'öifißa d elig . Overalt er dette h ele Stykke faa be fy lid erlig t, at det fortiener nærmere at prö- ves. D e b egynd e: ” P la n te r n e hör d y rk e s f a aledes , a t de kunn e b liv e den v ild e P la n te f a a lig e fo m m u e lig t. Ikke ku n fiig e F a r v e r , P r a g t , S tö r ­ reife £ f c . , f o m kunn e væ re O iem e e d fo r e t B lom ft- P a r te r r e , bö r f ö g e s i den b o ta n iß e H a v e , m en N a tu r og Sandhed." Kan da Pragt o g Störreife i det mindfte ikke beftaae med Natur og Sandhed ? See til Lillierne paa M ark en , o g •det var jo ved den blotte N atu r de overgik Salomon i Pragt og Herlighed,* ■men fee i vor H av e Dodecatheon, Gardenia, Amaryllis Reginæ og formofiflima, G lorio fa , Hæm anthi, Pancratia, Crina, Fritillariæ, L ilia, C. Cerefi Grandiflor r u s, F lag illifo rm is, H ib ifc i, C allaæ thiopica& c., o g fiig faa, at fk iönn e og kün ­ ftige F arver, Pragt og Störrclfe ikke bör föges i en botaniik H a v e ; videre., hvorledes flyder h eraf den folgende Sætning: "A l t f i n bor P la n te r n e , f a a v i d t m u e li g t, d y r k e s i f r i t L a n d , og-, f a a v i d t de kunne t aale /d et, u d fæ tte s f o r C 2 den lign elfen er aldeles paffende. Korn og Födevare ere naturlige og mindgaaelige Fcrdervelfrr underkaftede, iigefaavel foin Havens Planter, men de forfte kunne og ved Forfommelfe og Urtolk ab forvandles og nuftes, lom de iidite ved Gartnerens Udygtigbed og Skiödeslösbed. Fordres nu Rcgnlkab og Anfvar for de forfte, kan man og giore det for de fidfte. Lader mani.det forfte Tilfælde, naar der ikrides til Yderlighed, Sagen afDommere paakiende for at (kionnc, hvorvidt Tabet Betienternes Foriommclfc eller Forgribelfe kan tilikrives, faa kan og Commiffarierne iki-önne paa Gartnerens forebragte Undikyldninger og Anfvaret bliver for • ham ligefaa mueligt foin for Amtsforvalteren,

20 d en f r i L u f t .” H indrer da Planternes D y rkn in g Í fri Land og Luft dem Í F a rv er, Pragt og Störrelfe; naar man iaaer for Exempet Aurikel- Primuk L eo- coi- N ellik e -F r ö e i frit Land, favnet man da heel künftige F a rv er, Pragt og Storrelfe ? tabte V externe i Störrelfe og Blomfter - P rag t, naar de dyrkes fr it, mener jeg det var med Deres Sætning m ere overeen sften tm end e, at de dyrkedes alle i Huus. Slig en Tankeflugt formaaer jeg med m in ringe Gart- ner-Forftand ikke at fo lg e: ”M e n d e r a f f 'o lg e r , a t , ifæ r i e t C lim a fo m v o r t i P la n te r o fte m aae i den b o t a n iß e h a v e u d g å ae v e d V e ir lig e t s p lu d - f e lig e F o r a n d r in g , u fæ d va n lig e S k a rp h e d , og G a r tn e r e n kan o fte ikke h a ve a t veelge uden m ellem a t lade P la n te n doe i f r i L u f t , e lle r f a a e en f o r d r e ­ v e n , u d a rte t og v a n faa k t P la n te i H u f e t . F o r O iemed e t a f H a v e n k a n d e t om tr e n t væ re l i g e g y l d i g t , en te n d e r i e r in g e n e lle r en u n a tu r lig P la n te . G a r tn e r e n , fom ß a l væ r e a n jv a r lig f o r de ham o v e r le v e r te P l a n t e r h v i s e lle rs f i i g t A n f v a r v a r m u e lig t , kunde da A L D R I G v o v e P lá n ta m e e lle r f.o g e a t væ nne den t t i l v o r n m ild e re H im m e l, men m a n ite holde dem ind* f u t t e d e f Kan Gartneren ikke finde Ra-ad h e r , hvor endog e n ,‘ fom ikke er Gartner, let finder U d v e ie? A ile , ikke ajlene b otän ifke, m en Lyfthaver lære om Sommeren dette M iddel, Planterne udfores midt. i May a f O rangeriet, fo r hele Sommeren rgiennem at lufterc i H a v e n , fom -K ióbenhavns forn emm e Indvaanere paa Landet* for der at famle Kræfter og Styrke til V in ieren , da de indtage i H u fene deres gam le Tlads. N o k en anden Maade: Gartneren kan form ere fine .V exter, fom han g anik e vil have vante til vort C lim a, v o v e n o g le af famme i H aven paa fo rfk ieliig e Steder og holde een eller to i Baghaand i Huus om. V in teren , fo r derved a t fikres for Tab . B live Planter M is- Sasrledes har jeg giovt ved: Erica mediterránea, multiflbra-. Daphne'Chccrmra, -Alpimun. Laureola. Guilandina Dioica. Gaukheria procumbens. Phytolaca decandra. Halefia te« trapteva. Cratægus Azarolus. Lageritrocmia indica. Thea viridis. Magnolia glauca. .Glycine Apios. Bignonia radicans major & minor. CoveopÆs aJtemifolia. íaffiflora Lutea, CÄiulea. Morus papyrifera* Hibifcus palofttis,; Ginkgo biloba, & c.

2 1

M isfoftre og Vanrrivmnger for de holdes i V in ter-H uas? der er v el kan faa a f vore indeniandike V e x te r , fom jo kunne med liden Foriigtighed taale denne Indflytning i Huus uden at tabe kiendeligt i U d fe e n d e , hvilk en d e , der ik u lle hærdes til at taale vo r V in te r , allerede ere vante til; kan det og omtrent være lig em cg et for H a v e n , om der er in g en eller en unaturlig P lan te, o: e n y fo m e r fo r d r e v e n og u d a r te i i H u u s ? V i maatte efter dette M agtfprog fige Farvel til endeel af vore Phafeoli, D o lic h o s, Clitorides o g mange andre varme V ex ­ te r , fom enten forandre m ere eller mindre deres naturlige Udfeende i- vore in - delukre D rivhu fe eller fo r en ftor D eel aldrig kunde dyrkes u l d e t, de a f N a ­ turen ere beftemte t il, a t bæ re B lom fter og F r u g t; En udartet og fordreven Plante har desuden der Fortrin fo r ingen P lan te, at den ved en fornuftigere B ehand ling, derfom Vanskabningen komm er a f Mangel paa ret D y rk elfe , kan •bringes i Stand, men a fin te t bliver intet. N u til den endelige Slutning a f alle ovénanforte F o rlobcre: *’D e , f o m hunds v o x e i f r i t L a n d , v ild e da b liv e f a aede i P o t t e r , o g o m V in te r e n fo r v a r e s i d e t kolde H u u s F det lader j j g g ie id e , da det fyncs nogenledes at fd ig e a f fo rr ig e, o: u t j e g ik k e to r de v o v e m in e P la n te r i f r i L u f t ; men hvorledes folger heraf; 7>a t i d e t V a r n ie v i n a tte de f o g e s , Jbin bu rde f t aae i d e t K o lde cT c. de varme da gan ik e vilfc i det V arm efte, og de varmefte form odentlig i O vnen felv. O g end elig Slut­ n ingen : E n dog f o r H a v en f e l v m a a tte d a d e tte A n f u a r , n a a r d e t v a r m e re e n d e t O r d t i l a t blænde f e n U v id e n d e » væ re Jka d e lig t. J Stedet for. at man maatte have v en te t; n tC o m n iijfa r iem e s F o rf i k r i n g : a t G a r tn e r e n v e d - I n - f lr u x e n v a r b eta g en a l U nd jkyldn ing y v a r eti R iitg e u g te lfe f o r P u b lic um „ j e g vover at overgive m it Forfvar til famme Publiei Om domm e, ikke tviv ­ le n d e , at d e r jo vil agte fig mere fornærmet ved det, at Kamrøefraaden kan troe -at raislcde, det ved en Pvekke a f faa uiammenhængende Sæ tninger, end ved Com miilariernes Inftrux,

§. | 1 9.

C 3

-22

§• 19- D e fpórge videre Kvad dette A niv ar betyder, og om jeg kan ikaffc de .tremmede Elanter ig ie n , fom ere tabte for den K iobenhavnike H ave og in gen - ileds kunne k iobes? D e m en er, at jeg ikke paatager m ig Reifen paa hin Side .a f Linien at hente dem. Men vo x e paa hin Side L inien Kdnigia, Tufti- lago alpina, Sefeli H ippom arathrum , D ryp is fp in o fa , N itraria, Veila Pfeu- docytifu s, fom ijges alle at have været i Kidbenhavns H av e og for m in T id ere .udgangne 1S!)? Faaer man ikke de der voxend e Planter uden felv at hente dem ? er det faa m eget v an ik e lig t, m ed en ftor D eel a f diffe, fra andre H aver at blive .forfynet? og ganfke unuieligt ved en Botaniker i Indien at faae en og anden miftet Plante, fom ellers ikke i de-Europæ iike H aver findes 2° )? N e i , viis ■mig heller mod N o rd p o len , h vo r man vel treffer de for botan iike Haver ra- refte P lanter, fom rimelig,firs fnareft ville foges i v o r , fom en a f de n ord iik e. H v o r iku ld e ikk e de islandike G en tianæ , Kdnigia; de gron landike A nd ro- medæ , Ledttm, P o ten tilla , Sibaldia, Azalææ og de no rik e F ieldes Saxifragæ , D iapen iia, R anun eu li, Rubus a rfticu s, Pedicullares, Orchideæ , Salices &c. zire vor Sam ling. D e lyn es ellers at giore et M ikrom egas’s Spring fra de al- lerfieldncfte, fom ikke for Penge kunne faaes, til de alleralm indeligfte, ved .h v er Stie voxend e Planter ; ere ikke i det ftore Mellemrum utallige Vexter* . v .. . fom . 1 9) Zygophyllnm album er mig og fagt at bave været der, men fandtes ikke ved min Ankomft. 2 o) I Anledning af Spofgsmaalet om fieldne Planter iden Kiobenhavnike Ilave, mener jeg at for Tiden vores eier adikillige. A f KOLDE: Cornus herbácea, canadenfis. Daphne alpina, Silene acaulis. Rubus chamæmorus. Dryas geoides. Anemone praterifis. Linnea fcorealis. Dentaria bulbifera. Aftragalus deprefliis, fibericus. Serapias, &c. foruden adikillige Ar­ bores og Frútices, for Ex. Wiburna, Cratægi, Spiræas, Bctulæ, Salices, Aceres, &c. &c. fom taaie vore Vinterc. A f VARME: faa mange , at det er ondt at treffe et Valg. For Ex. Oléa fragrantiifrma, capenfts. Aucnba. Rdncleletia americana. Heliéonia orontifolia Aicon, Kutans L. Tillandfia. Celofia baecifera. Myrtus pimenta, Zeylanica. Mammca ameri­ cana. Brunsfclfia americana. Lagcrftroemia Regina florum. Illicium floridanum. Du- ranta Elifia Avicennia nítida. Pentapetes fuberifolia. Hibifcus populneus. Camelia japónica. Hedysarum pi&um. Ifert. Arum piåum. Solandra fpeciofa, &c. &c,

n

fom dyrt maae k iob e s, o g ved Overforfelen ofte bederves, hvortil jeg kan b liv e an fvarlig.? Kunne ikke de alm indelige H iemm e-P lan ter, fom uagtet at de i de fleite H a v e -R e g iilr e , fom N ationalen i R egim ents-Rullerne, an fo r es, p leie at favnes i deres G uarn ifon, komm e i nogen Betragtning? Ingen Planter ere vel alm indeligere end Græsarterne, dog eies vel en god fydem atifk Samling a£ famme i faa H a v e r, og jeg har den T a n k e , at H av en ved Tude a f diffe kunde tilbytte fig endeel a f de iieldnede V ex tef. Kan desuden ikke Anfvar have Sted, h v o r det betroede Godfes Sieldenhed eller Kodbarhed gior fuldkomm en Erdat- xiing um uelig for B evog teren? S taaeikk eO pp eborfels-B etien tere til Anfvar for ilo r e Summer i fom det b lev dem umuelig at erdatte? Maae ikke S lotsfogder Være anfvarlige for de Kongelige M eubler og Kodbarheder, end ik ion t ingen a f dem er i Stand til at erdatte deres T ab ? er for Exempel ikke Commendanten paa Rofenborg anfvarlig for Kronens Regalier , Guld-Taffelet og andre K od ­ barheder, fom ere under hans F o rv a r in g , end ik ion t hans Formue ikke kan til række at erdatte dem ? Og at jeg ved et M icrom egas’s Spring, (Exem p ler fm itte H r, Kammerraad) fkal overgaae fra det dorre til det m ind re, fom paffer bedre til Anledningen . Staae ikke Compagniers faavelfom do re H andels-H u7 fes C ontoir-B etiente og m indre Handlendes B o efvenn e, (k ion t uden nogen' be-f tyd elig F o rm u e , til Anfvar? Ere m ildere eller haardere Iretteiæ ttelfer, offent­ lig e Skamdikker, Mulffcer, A fik ed ig elfe ikke Straffe, fom kunne bruges er udi F le n g , m en efter Brodens N atur og fornuftige Forefattes Sk ionncnde,' fom vel ik k e , ifær i en Jndrux til en 3die Mand eller paa Anfordring a f e n U ved k om m en d e, ere forbundne at g io re Rede fo r , hvorledes de tænke at be^ g c g n e F orieelfer? ' -v §• «'<>■ ' , -• • • , Om end ik ion t H aven aldrig ved er form eligt Syn og a f m ig ved Revers modtaget Inven tarium , men allene ved en tild illet Catalogus, er overleveret^ faa troer jeg m ig dog ikke frie fo r T iltale og A n fvar, derfom Commiifarierne^ fom

Made with