591163019

hvor det endnu ikke var lykkedes Retshjælpen at faa Bugt med de mange Kommissionærer, der før Retshjæl­ pens Stiftelse florerede, viser, hvorledes Kommissionæ­ rerne udsugede de Ofre, der betroede sig til dem, og i hvor høj Grad en Institution som Retshjælpen derfor til­ trængtes. Forsørgelsesret. En svensk Cigararbejder, der siden September 1886 havde haft uafbrudt Ophold i København, men som ikke havde vundet Indfødsret, nød som Medlem af en Syge­ kasse Understøttelse af denne; men da Hjælpen i 1895 var ophørt, og han fremdeles trængte til Understøttelse, henvendte han sig til Magistraten om Hjælp. Han fik den; men det blev ham betydet, at den vilde blive be­ tragtet som Fattighjælp. Manden kom derefter til Rets­ hjælpen, der skaffede ham fri Proces, og ved Hof- og Stadsrettens, senere af Højesteret stadfæstede, Dom blev det slaaet fast, at Hjælpen ikke burde betragtes som Fattighjælp, idet Cigararbejderen havde erhvervet Forsør­ gelsesret her i Landet i Medfør af den Lovgivning, der gjaldt indtil 1. Januar 1892, da Fattigloven af 9. April 1891 traadte i Kraft, og derfor maatte nyde godt af Reglen i denne Lovs § 68 (U. f. R. 1898 S. 552). En Navnløs. En ugift Kvinde fødte i København for c. 20 Aar siden en Søn. Fødslen blev anmeldt for Præsten, men Barnet blev ikke navngivet. Henved et halvt Aar efter indgik Moderen, ligeledes i København, Ægteskab med Barnets Fader, og et Par Aar senere rejste Ægteparret til Sydamerika og tog Barnet med sig uden at have draget Omsorg for, at det fik Navn, eller at Bemærkning om det indgaaede Ægteskab tilførtes Kirkebogen. Saadan Tilførsel skete heller ikke senere. Barnet voksede op under Navn Peter Hansen, Faderens Efternavn, men