591163019

Stilling, naar Barnefaderen paa Avlingstiden er gift, maaske endvidere har Børn i Ægteskabet og derefter dør, inden Paternitetsspørgsmaalet er afgjort? Mod Barnefaderens Dødsbo kan ifølge Lovens § 3 intet Krav rejses; men derfor er det ikke udelukket, at det Offentlige, naar Paterniteten er afgjort, har en For­ pligtelse til at betale Bidrag til Barnets Underhold. Tilfældet maa henføres under Lovens § 15, 2. Stk., hvor det i Almindelighed siges, at Sagen, d. v. s. Ali­ mentationssagen, naar Barnefaderen er død, rettes mod hans Bo; Bidragspligtens Udstrækning og det offentliges Udbetalingspligt afgøres i Overensstemmelse med Lovens almindelige Bestemmelser i 1 og 4, der ikke særligt udelukker et Barn af den omhandlede Art. I December Maaned 1908 fik Retshjælpen første Gang Tilfældet til Behandling, og det forløb paa føl­ gende Maade: For Barnemoderen udfærdigedes Begæring til Over­ præsidenten om, at Skiftekommissionen, der havde be­ handlet Barnefaderens Dødsbo og paa Grund af mang­ lende Midler udlagt dette for Begravelsesomkostningerne, maatte blive indkaldt for at varetage Boets Tarv ved Af­ gørelsen af Spørgsmaalet om Paterniteten med Hensyn til det paagældende Barn, hvorefter man bad Bidragets Størrelse fastsat. Det bemærkedes udtrykkeligt i Begæ­ ringen, at Afdøde havde Børn, fødte i Ægteskab tidli­ gere end det paagældende Barn, og Lovens § 15, 2. Stk. angaves derhos som den Lovbestemmelse, hvorefter Ind­ kaldelsen begæredes. I Begæringen anførtes endelig, at Barnefaderens Dødsbo var udlagt for Begravelsesomkost­ ningerne. Hermed var formentlig tilstrækkelig tydeligt fremhævet, at den retslige Afgørelse, Barnemoderen ønskede, alene skulde gaa ud paa, om Afdøde, efter sit Forhold til Moderen, kunde være Fader til Barnet. Overpræsidenten henviste Sagen paa sædvanlig Maade til Kriminal- og Politiretten, og for denne Ret gav Skifte­ kommissionen Møde og paastod Boet frifundet. Ved Rettens Dom af 11. September 1909 blev Boet frifundet.