591163019

sig overbevist om, at Studentersamfundets Navn netop vilde yde den ubemidlede Befolkning den Garanti for Virksomhedens Beskaffenhed, der kunde skabe den for­ nødne Tillid, besluttedes det under Studentersamfundets Auspicier at grunde Retshjælpvirksomheden paa frivil­ ligt Arbejde af dertil egnede Jurister, forenede til Sam­ arbejde inden for en særlig Institution med eget fast Lokale, bestemt Kontortid og ensartet Forretningsgang. Principet blev godkendt og fandt sit Udtryk i §§ 1 og 2 af de Love for Retshjælpen, der blev vedtagne sam­ tidig med Stiftelsen paa den ovennævnte Generalforsam­ ling. § 1 . Udvalget bestaar af en Formand og 4 andre Medlemmer valgte af og blandt Studentersamfundets Medlemmer paa dettes ordentlige Efteraarsgeneralforsamling. Formanden vælges sær­ skilt og først. Udvalget har Ret til for sin Funktionstid at sup­ plere sig med Medlemmer i og udenfor Studentersamfundet, dog maa de tilkaldte Medlemmer ikke overstige de valgte i Antal. § 2. »Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede« grundes paa forventet vederlagsfri Medhjælp af Sagførere og juridiske Kandidater og Studenter i og udenfor Samfundet. Til Kontorforretningernes Besørgelse kan Udvalget antage lønnet Medhjælp. Det vedtoges endvidere at søge de fornødne Penge­ midler tilvejebragte ved frivillige Bidrag, og at Studenter­ samfundet skulde hæfte for de til Formaalets Fremme paadragne Pengeforpligtelser. Den første Bestyrelse, der bestod af Overretssagfører Zeuthen, Formand, Cand. juris V. M. Anulrup, Over­ retssagfører A. Cantor, Cand. juris H. Giørtz, Over­ retssagfører Carl Herold, suppleret med de to tilkaldte Medlemmer Boghandler, Cand. juris G. Phi lip sen, der overtog Kassererforretningerne, Overretssagfører Svend Høgsbro , tog straks fat paa Arbejdet. Ved Udsendelse af Cirkulærer til samtlige Højeste­ rets-, Overrets- og Underretssagførere i Hovedstaden op-

Den første Bestyrelse. Starten.

Made with FlippingBook flipbook maker