AmagersHistorie_III

99 af Fælleden kastede Befolkningen sig i det Hele mere over Jordbruget. De opgav efterhaanden Kvægavlen, ligesom Mejeri- driften. Hermed befatter de sig ikke stort mere, siger S term. »De købe mest deres Besætning hos Prangerne: kun enkelte opføde nogle Kalve og Lam eller lægge nogle Grise til«. Det ses ogsaa af følgende Statistik, at der til Trods for Gaard- antallets og Jordbrugenes omtrentlige Fordobling fra 1830erne til 1870erne ikke var nogen stærk Stigning i Kreaturholdet. Den væsentlige Stigning faldt paa Heste og Svin. Tallene var for hele Amager:

Aar

Plage og Føl I i-»

Faar og Lam

Heste

Stude, Tyre

og Ungkvæg Kalve

Svin og Grise

Bistader

980 40 1248 59

— 305 697 89

CO 1 866 : 1876 : CO

I244 39

619 95 1

990 61 1418 87

882 81

VOOO 673 826 2028 150 Mejeriproduktionen var fra Begyndelsen af et af Hollæn­ dernes Hovederhverv, men det fik aldrig nogen synderlig Be­ tydning for de danske Byer. Det var Hollænderne, der om Sommeren indrettede deres Mejerier paa Saltholmen, hvor Kø- erne førtes over, og hvor de havde indrettet Huse til Pro­ dukternes Tillavning. Her opholdt sig Mejersker eller »Mælke- deier« for at malke, kærne og oste Mælken, der saa i Form af oplagt Mælk, Kærnemælk eller Smør og Ost førtes over med Skøjterne til Dragør for paa Torvedagene at sælges i Hovedstaden. De holdt derfor mange flere Køer end Gaardene i de andre Byer, ofte 2 0 - 3 0 Stkr. paa hver Gaard. T h u r a omtaler ganske vist (1758): »Siden det er bleven Skik, at ej alene Hollænderne, men og de indfødte Amagere tvende Gange om Ugen komme til Staden og forsyne den med sød Mælk, Fløde, Smør, Kjærnemælk og alle Slags Kjøk- kenurter i saadan Overflødighed, at Amager Land med Rette og Billighed bør kaldes Kjøbenhavns Spisekammer« . . . men det var dog sikkert kun forholdsvis faa af de danske Byers Gaarde, der tog Del i denne Trafik. Dertil var deres Kohold hH 29