AmagersHistorie_III

189 fogden og Ridefogden foreskrev, og som Byens Foged maatte opretholde. Hver Mand havde ikke sin bestemte Jord. Byjor­ den var inddelt i »Vange« og »Aase« — lavere Engjord og højere Markjord —, som skulde fordeles efter Kvalitet og Be­ liggenhed, saa der til hver Gaard hørte lige meget af den gode og daarligere Jord og af Engbunden under Hensyn til det Antal Ottinger eller det Hartkorn, Gaarden skattede af. Hver Vang eller Aas inddeltes igen i Skifter, som saa atter lordeltes mellem Gaardene. Denne Driftsform førte med, at hver Gaard fik sin Jord an­ vist paa mange forskellige Steder, vidt fra hinanden, hvad der betingede en vis Enighed om Driften for ikke at hindre hin­ anden i Behandlingen og Tilsaaningen og Høsten. Alle maatte tilsaa den samme Aas paa samme Tid og med nogenlunde samme Sædart, hvorom dog vistnok Bystævnet tog Bestem­ melse. Ligeledes, naar Vangen eller Marken skulde høstes. Saa maatte alle være rede paa samme Tid. Den, der ikke havde høstet sin Eng eller taget sit Korn, naar de andre var færdige, maatte tage Skade derfor, hvis Ævret blev opgivet og Kreaturerne slupne ud, inden Avlen var inde. Paa dette Jordfællesskab hvilede hele Landsbyens indre For­ fatning. Paa det aarlige Bystævne valgte Bymændene en Ol d e rma nd til at lede Byens Sager, sørge for Bylovens eller Vedtægternes Overholdelse, ordne Forholdene vedrørende Hegn og Vandløb, samt Byvejene, der førte til Markerne; de andre offentlige Veje sørgede Øvrigheden for gennem sin Foged. Som Tegn paa sin Værdighed førte Oldermanden en »Byens Kæp« eller Stok, hvori Gaardenes Bomærker var ind- skaarne, hos ham skulde Byhornet — ligesom Kæppen eller »Budstikken« —, der brugtes til at sammenkalde Bystævnet, opbevares. Byhornet var ofte af Kobber eller Messing, medens Hyrdens var et Kvæghorn. Byhyrden spiste paa Omgang hos Bønderne — ligesom senere Skoleholderen. Det var tilsyne­ ladende ret idylliske Tilstande, det gamle Landsbyliv rummede; men Glansen gik i væsentlig Grad af det ved Enevældens Tryk med skærpede Tvangsforhold og de stigende militære Byrder, som det efterhaanden blev umuligt for Bønderne at bære. Skønt Besiddelsesforholdene her tidlig udviklede sig i