AmagersHistorie_III
1 9 0
Retning af Driftsfællesskabets Ophævelse, var der endnu et langt Stykke Vej, inden Ejendomsretten til Jorden indtraadte. Ved Forarbejderne til Christian den 5.s Matrikel opmaaltes Gaardenes Jord og skyldsattes til Hartkorn efter Areal og Bonitet, hvorefter hver Gaard fik sit bestemte Tilliggende i Fæs t e. Kronen kunde derefter tage Jorden fra den ene Gaard og lægge den til den anden efter det Fæstemaal, der betaltes, og indskrænke Besiddelsen efter Forgodtbefindende. Gaard- mændene ejede Gaardbygningerne, som Regel de højst nød vendige, et tarveligt Indbo og en ringe Besætning. De tyngedes efterhaanden saaledes af Skatter, Hoveri og Ægtkørsel, der gav Forstyrrelse og Afbrydelse i deres Arbejde, saa de ikke kunde svare, hvad de skulde, og ofte stod til Skatterestance og Gæld for mere, end disse Ejendele var værd. Ved Skifte efter dem ses det, at der sjældent var stort mere i Boet, end de skyldte bort. I Almindelighed blev der intet eller højst et Hundrede Daler tilovers til Arvingerne. Kom de ved Ildsvaade eller an den Ulykke tilbage, endte de i Armod. Saaledes ses det 1675—78, at der brændte en Snes Gaarde i Sognet, og Føl gerne heraf sporedes i lang Tid efter. Øvrigheden maatte gaa strængt tilværks for at faa Restancerne ind, og kunde de ikke skaffes, blev der uden lang Tøven af Amtmanden indsat nye Folk paa Gaardene, medens de tidligere Fæstere maaske fik Lov at faa en mindre Part, eller rykke ned som Husmænd. Det ses af en Anmærkning til Amtsregnskabet 1695, at Amt mand Knu t h i Anledning af de stadige Restancer med Kvartals skatten, gav følgende Decisionsbemærkning paa Regnskabet: » ......... at som der sig immer udi S u n d b y - ø s t e r paa Ama ger Aar efter anden holte tilbage med Schatter oc Landgilde, saa andre der paa Landet kunde tage ond Anledning af dem, thi har jeg befalled Amptzforvalteren, at forsynne Gaardene med dygtige Folch, saa jeg mener ved dend beskaffenhed ded med Jorden paa Amager har, at disse Mends Restance, til kommende Aar skal igen komme til Indtegt.« Det ses ogsaa, at der i den følgende Tid indsattes en Del nye Besiddere paa Gaardene, som allerede var stærkt udpantede, navnlig i Sundby- øster, hvor der paa 14 Gaarde fandtes 36 Interessenter. I Sundby- vester var 13 Gaarde delte paa 23 Mænd og i Taarnby det samme Antal paa 21 Mænd. Mange af Gaardene i disse Byer
Made with FlippingBook