AmagersHistorie_III

32 paa Saltholmen og 1749 endvidere paa et Kalkbrænderi paa Amager. Dereiter arbejdede i lang Tid flere Hundrede Men­ nesker ved Kalkbruddene, hvor nu baade Kalkværket ved Østerport (der senere flyttedes til Langebro) og Værket paa Amager beskæftigede mange Folk. Det var derfor ikke mærkeligt, at Amagerne atter klagede over Krænkelse af Græsningsretten. Der blev udnævnt to kgl. Kommissærer til at undersøge Forholdene. Disse foreslog (1750) Rentekamret, at Fortling, hvis Brud var det største, skulde enes med Amagerne om en passende Erstatning. An­ tagelig har han ydet dem denne i Form af Kreaturoverførsel. 1 775 oprettedes en Kontrakt med Interessenterne i det andet Værk, hvorefter de aarligt skulde svare 50 Rdlr. til Amager­ land, samt tilfylde Hullerne og dække dem med Grønsvær efter Gravningen1). Et nyt Kalkværks-Interessentskab oprettedes 1777 ved Regi­ mentskvartermester Ob e r k amp f , der fik Privilegium paa et nyt Kalkbrud »mod en aarlig Ducørs Erlæggelse« . . . »hvori Supplikanterne ikke tror, at noget kan være hinderligt for Amagernes som Grundejernes Side, da deres Kreaturer alene opholde sig paa 11 4 Del af dette Land og samme altsaa er mere end tilstrækkeligt til Kreaturernes Føde og Græsning.« Amagerne forlangte, at der skulde betales dem 4 Mk. pr. Kubik- favn Kalksten. Ejerne af Kastrukværk, Hø p f n e r og We s t e r - ho l t , nedlagde som Hartkornsejere Forbud mod, at der ud­ vistes en ny Plads til Gravning. Men 1778 oprettedes en Kon­ trakt med Schouten og Fogderne for Amagerland, hvorefter Interessentskabet skulde betale 4 Mark pr. Favn Kalksten og underkaste sig visse Regler for Gravningen, samt betale Græs­ penge for dets Heste. Dermed grundlagdes saa »Ny Kalk­ brænderi« og N y Værk paa Saltholmen, hvorefter ikke mindre end tre Kalkbrud var beskæftigede paa Øen. Efter en Del Aars Forløb var de udviste Gravepladser op­ gravede, og Værkerne forlangte nye udviste, eller de fortsatte med Gravningen andre Steder. I den Anledning førte Amagerne flere Retssager, først med Kastrupværk, der havde bevaret sin Rettighed, medens du Sart og Bonfils vistnok havde forsømt at faa deres Rettighed fornyet, og senere med »Ny Værk«. Saltholmssagen i Rigsark. og Sæll. Rentek. Journ. Nr. 542.

Made with