AmagersHistorie_III

78 underordnet Tyendestilling; det stred mod deres Selvstændig- hedsfølelse. Først efter den engelske Krig, der medførte megen Indkvartering, Dyrtid og slappede Livsvaner, begyndte de at tage Tjeneste i Staden, og Følgen heraf blev, at baade Piger og unge Mænd begyndte at aflægge Nationaldragten. Naar de hollandske Amagere trods en næsten daglig Be­ røring med Hovedstaden gennem snart 300 Aar har kunnet bevare deres selvstændige Kultur og Livsvaner, skyldes det et i høj Grad konservativt Temperament, som er ægte hollandsk. De bevarede deres Sprog og Klædedragt for at være sig selv som et Værn for deres betryggede og frie Existens under gode Kaar. De følte sig knyttede til deres grødefulde Amagerland, og de har aabenbart følt sig godt tilpas her, ja lykkelige i deres idylliske By. Man bekymrede sig ikke om den Verden, der laa udenfor. Paa det religiøse Omraade var de trofaste, flittige Kirkegængere Den daglige Levevis var meget maadeholden, ja tarvelig og enkel, hvad Hollænderne stadig nyder Ros for. Paa en enkelt Dag kogte de Mad til hele Ugen, siger Thura. I en stor Ke­ del lavede de paa een Gang baade »Posegrød« og »Krukke­ ærter«, samtidig med de kogte Kaal og Sulemad. Grøden an­ bragtes i en Pose og Ærterne i en tilbunden Krukke. Heraf tillavedes saa forskellige Retter, som de skiftede med til alle Ugens Dage. Denne Skik er dog nu aflagt, og Levemaaden er den almindelige, der bruges paa Landet. Det Maadehold, som de tidligere roses for i Nydelsen af spirituøse Drikke, maa ogsaa siges at være et forlængst til­ bagelagt Stadium. Allerede 1758 fandtes i Hollænderbyen ikke mindre end 9 Udskænkningssteder hos Gaardmændene, som dog kun maatte at skænke for Byens Folk. Den militære Fre­ kvens og Indkvartering af Soldater paa Øen medførte dog snart et stærkt florerende Kroliv, der især under den lang­ varige engelske Krig gav megen Anledning til Drikkeri, som man ikke senere har villet aflægge. S t e rm skriver saaledes omkring 1830 : »Hengivelsen til Spiritus har taget en Del Over- haand, navnlig i Sundbyerne og Magleby, hvad den hyppige Frekvens med Hovedstaden frister til«. I Magleby, hvor der endnu var almindelig Velstand, kunde Gaardene bære det; men navnlig i Sundbyøster ses det, at mange maatte gaa fra Ejen