VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

104 Mænd og Kvinder af Slægter, der allerede tidligere havde søgt deres Hvile­ sted i denne Kirke, søgte den ogsaa fremdeles, og Mænd og Kv inder af nye Slæg­ te r med andre Navne kom til. Der va r borgerlige Navne som: Kali, Wøldiche, Eggers, Ursin, Buurmester, Mule, Slange, Fyhn , Riber, Basballe, Schønnmg, Wandel, Wæver, Horrebow, Glad, Raff, Suhr, Heger og F ranckenau. Der v a r ogsaa Navne af særlig Klang, Navne, hvis Bærere va r landskendte, ja er gaaet over i Historien. Af særlig landskendte Navne kan nævnes: General Poul Vendelbo Løvenørn (f 1740) med sin H u stru Ingeborg Vinding. Generallø jtnan t Hans Heinrich Scheel (f 1/38), Statsmændene, Fadei og Son, Johan Georg Holstein (f 1730) og Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (f 1763), Historikeren, Konferen tsraad Niels Slange (f 1737) og H istorikeren Jakob Langebæk (f 1775). Fo r Tidens Rigmænd eller dog Velhavere, va r der jo netop i den nye F rue K irke aabnet en bekvem Mulighed for en standsmæssig Begra­ velse ved Indretn ing af de mange Kapeller mod Nord og Syd i K irkerne. Og Lejligheden blev b eny tte t. Saavidt man kan skønne, ha r der væ ret adskillige anselige Begravelser i disse Kapeller. Af alle Begravelsessteder i den nye F rue K irke synes det Holsteinske at have væ ret det mest bemærkelsesværdige. Desværre kan vor Viden om G ravskrifter fra 18. Aarhund iede lang tfia staa Maal med, hvad vi ved om det 17. Aarhundredes. Men hvad der foreligger er dog tilstrækkelig t for os til a t skønne, a t de i Indhold, i Aand og Tone, ikke hai fo rand ret sig synderligt op igennem de første T iaar af 18. Aarhundrede. Holdei man sig — med Forbigaaelse af Gravsten over Gejstlige og Lærde — alene til G ravskrifter over Politikere og Krigere, er det im idlertid paafaldende, hvor­ ledes disses Indhold ændres, saasnart man er naaet noget længere op i Aarhun- dredet. D e tte kan iagttages i G ravskrifter fra andre Kirker, og det træ der tyd e ­ ligt frem ogsaa i de faa kend te Indskrifter i Frue K irke fra de tte Tidsrum. Det er allerede mærkeligt a t se, hvorledes i Johan Georg Holsteins (f 1730) Sarkofagindskrift det kristelige vender tilbage. Baade paa hans egen og hans to Hustruers Sarkofager er Indskrifterne, der baade er paa Dansk og Latin , et Skriftsted. Paa hans er det Pauli andet Brev til Thimotheus, Cap. V, v. 7. »Jeg haver stridet den gode Striid, fuldkommen Løbet og bevaret Troen, i det øvrige er Retfærdigheds Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dom­ mer, skal give mig paa hin Dag, men ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.« Derefter følger Afdødes fulde Navn, Fødsels- og Dødsdag. Det er ikke b lo t Grev Holsteins og hans Nærmestes velkendte fromme Sind, der ha r faaet U d tryk i de tre Indskrifter. De er tillige U d tryk for, a t en ny og dog gammel Tone er i Færd med a t sæ tte ind som Reak tion mod tidligere Slægt­ leds overhaandtagende Verdslighed. Man aner Pietismens nære Gennembrud og Sejr. Men ogsaa en anden Tone skulde sna rt klinge med i Tidens G ravindskrifter — omend den først slaar rigtig igennem op i Midten af 18de Aarh. Det er den