VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

. f l ■M i - M M ,1

$ ,

VOR FRUE KI RKE KØRENHAVNSDOMK I RKE

VOR FRUE KIRKE KØRENHAVNS DOMKIRKE

AF

VILH. LORENZEN

V I L H E L M T R Y D E S F O R L A G K Ø B E N H A V N 1927

FOTOGRAFIER AF KONGEL. HOFFOTOGRAF L. ALBERT. REPRODUKTIONER FRA NØHRLINDS REPRODUKTIONS­ ANSTALT. KLICHÉERNE AFB. 11,17, 18,19 OG 20 ER VEL- VILLIGST LAANT AF SELSKABET TIL UDGIVELSE AF DANSKE MINDESMÆRKER FRA V. THORLACIUS USSING: THOMAS QUELLINUS TRYKT I FR. BAGGES KGL. HOFBOGTRYKKERI *

F O R O R D V o r F r u e K i r k e , K ø b e n h a v n s D o m k i r k e , e r e n a f D a n m a r k s , j a h e le d e n p r o t e s t a n t i s k e V e r d e n s m æ r k e l i g s t e K i r k e b y g n i n g e r , f r e m g a a e t s o m d e n e r a f e t l y k k e l i g t S a m a r b e j d e m e l l e m t o , h v e r p a a s i t O m r a a d e s a a y p p e r l i g e K u n s t n e r e s o m A r k i t e k t e n C h r i s t i a n F r e d e r i k H a n s e n o g B i l l e d h u g g e r e n B e r ­ t e l T h o r v a l d s e n . M e n h v o r m a n g e t æ n k e r n u p a a , a t d e n n e K i r k e h a r h a f t F o r g æ n g e r e , a t d e r p a a d e n s G r u n d h a r s t a a e t a n d r e K i r k e b y g n i n g e r , h e l t t i l b a g e t i l V a l d e m a r e r n e s D a g e . F o r a lle , d e r h o l d e r a f F r u e K i r k e , s o m d e n n u e r o g f o r a lle , d e r h a r S a n s f o r a t s e d e t n u v æ r e n d e i S a m m e n h æ n g m e d d e t s v u n d n e , e r d a d e n n e B o g s k r e v e t . D e n s F o r m a a l e r a t g i v e e n s a m m e n h æ n g e n d e S k i l d r i n g a f K i r k e n s B y g n i n g s ­ h i s t o r i e o g d e n s M i n d e s m æ r k e r g e n n e m T i d e r n e . H v a d d e T h o r v a l d s e n s k e S k u l p t u r e r a n g a a r , e r h e r f o r t r i n s v i s t a g e t H e n s y n t i l d e r e s H i s t o r i e i F o r ­ b i n d e l s e m e d K i r k e n s . D e r e s B e t y d n i n g o g V æ r d s o m K u n s t v æ r k e r , o g d e e n ­ k e l t e A r b e j d e r s S t i l l i n g i n d e n f o r T h o r v a l d s e n s s a m l e d e P r o d u k t i o n h a r d o g k u n k u n n e t b e r ø r e s , o g m e d H e n s y n t i l d is s e S p ø r g s m a a l h e n v i s e s t i l S p e c ia l ­ v æ r k e r o v e r T h o r v a l d s e n o g h a n s K u n s t . Vilh. Loren zen.

S o m d e t e r g a a e t s a a m a n g e s t o r e B y k i r k e r i n y e r e T i d e r , e r d e t o g s a a g a a e t V o r F r u e K i r k e i K ø b e n h a v n . S e lv e K i r k e h u s e t l ø f t e r i k k e m e r e s o m i g a m l e D a g e s in l a n g e T a g r y g n i n g h ø j t o p o v e r l a v e B o r g e r h u s e . N u ­ t i d e n s H u s e e r v o k s e t d e t o v e r H o v e d e t . H a v d e F r u e K i r k e i k k e s i t h ø j e T a a r n , v i l d e m a n i k k e a n e d e n v a r t i l , f ø r m a n s t o d p a a s e l v e K i r k e p l a d s e n ; k u n h e r k a n m a n o v e r s k u e d e n i d e n s H e l h e d . S o m F o r h o l d e n e n u e r — o g d e t v i l i d e t s t o r e o g h e le s ig e s i d e n K i r k e n o g d e n s O m g i v e l s e r f i k d e r e s n u v æ r e n d e U d s e e n d e f o r 1 0 0 A a r s i d e n , e r d e t a l e n e i K r a f t a f s i t s v æ r e T a a r n m e d d e t g y l d n e K o r s ø v e r s t , K i r k e n h æ v d e r s ig s o m d e n m o n u m e n t a l e B y g n i n g , d e n e r . D e t e r T a a r n e t s m a s s i v e M a s s e , d e r f a n g e r Ø j e t ; o v e r a l t h v o r m a n f æ r d e s i d e n i n d r e B y b r i n g e r d e t E n B u d o m e n B y g n i n g — e n K i r k e b y g n i n g , d e r e r u d o v e r d e t s æ d v a n l i g e . D e t e r d e t t e s t æ r k e , m a r k a n t e T a a r n , d e r s a a a f g ø r e n d e p r æ g e r B y e n s S i l h o u e t , h v a d e n t e n d e n s e s f r a L a n d - e ll e r S ø s id e n . M e lle m K ø b e n h a v n s m a n g e a n d r e T a a r n e , h v i s h ø j e , s p i d s t t i l l ø b e n d e S p i r f a a r d e m t i l a t s y n e l e t t e r e o g s p i n l d e r e , v i r ­ k e r d e t v e d s in t u n g e , s l u t t e d e K r a f t . D e t e r H o v e d s t a d e n s e n e s t e » rig tig e « K i r k e t a a r n , s i g e r S ø m a n d e n . F r u e K i r k e s S k æ b n e e r m e r e d r a m a t i s k , m e r e H i s t o r i e n o m F a l d o g G e n r e j s ­ n i n g e n d v i s t n o k n o g e n a n d e n B y g n i n g s i D a n m a r k . O g d e t v il s ig e i k k e s a a l i d t ! D e r e r v e l n o k L a n d e , h v o r — s o m i D a n m a r k , o g i k k e m i n d s t i K ø b e n ­ h a v n — i T i d e r n e s L ø b f u l d t s a a m e g e t e r g a a e t o p i L u e r , e n t e n v e d e g e n U f o r s i g t i g h e d e ll e r v e d f j e n d t l i g e B l u s o g B r a n d e . M e n e r d e r t i l G e n g æ ld n o g e t a n d e t L a n d , h v o r m a n , i d e n G r a d u f o r t r ø d e n t o g t i l l i d s f u l d t , u s t a n d s e l i g t h a r b y g g e t N y t i g e n p a a s o d e d e , f o r k u l l e d e R u i n e r ! V i k a n h a v e b e t æ n k t o s n o g e t l æ n g e , m e n t i l s i d s t h a r v i a ll i g e v e l t a g e t o s s a m m e n o g ig e n r e j s t , h v a d d e r v a r s u n k e t i G r u s — i g e n f r i m o d i g b y g g e t T a a r n e o g S p i r o p m o d H i m l e n . F r u e K i r k e i K ø b e n h a v n s t a a r v e l n o k s o m e t a f d e s t æ r k e s t e S y m b o l e r p a a d e n d a n s k e N a t i o n s u f o r k n y t t e T a g e n - f a t - p a a - n y e f t e r B r a n d e — o g M o d g a n g a f e n d d a v æ r r e A r t . E n g a n g r e j s t r a m t e s F r u e K i r k e G a n g p a a G a n g a f U l y k k e r . M i n d s t f i r e G a n g e v i d e s d e n a t v æ r e b r æ n d t i L ø b e t a f M i d d e l a l d e r e n , h v e r G a n g b y g g e t o p i g e n . F e m t e G a n g g ik d e n , m e d h e le K v a r t e r e t , o p i L u e r v e d d e n s t o r e

10

B r a n d 1 7 2 8 , o g k u n e t P a r M e n n e s k e a l d r e e f t e r a t d e n ig e n h a v d e r e j s t s ig a f G r u s e t , s k ø d E n g l æ n d e r n e d e n n e d 1 8 0 7 . M e n a t t e r r e j s t a f I l d o g A s k e s t a a r d e n o g v i l f o r h a a b e n t l i g l æ n g e s t a a — s o m T e g n p a a , a t d e n n e N a t i o n o g d e n n e B y , t r o d s a l t , a ll i g e v e l v i l le v e . S a n d t n o k ! F r u e K i r k e i K ø b e n h a v n e r i k k e d e n e n e s t e K i r k e i K r i s t e n ­ h e d e n , d e r h a r v æ r e t u d s a t f o r k n i t t r e n d e F l a m m e r s V æ l d e o g d e t e r i k k e d e n e n e s t e K i r k e , d e r m e r e e n d e e n G a n g e r b y g g e t o p p a a n y . M e n s e k s G a n g e — o g m a a s k e f l e r e — t u r d e a l l i g e v e l v æ r e s j æ l d e n t . D e r m a a h a v e l i g g e t e n s t o r K æ r l i g h e d t i l d e t t e K i r k e h u s b a g a l d e n M ø je o g a l d e t A r b e j d e , F r u e K i r k e i T i d e r n e s L ø b h a r k r æ v e t , o g d e t t e h æ n g e r u t v i v l s o m t s a m m e n m e d , a t d e n , s o m K ø b e n h a v n s H o v e d k i r k e , h a r v æ r e t s æ r lig f a s t f o r a n k r e t i B o r g e r n e s S in d . D e n s U l y k k e f ø l t e s s o m B y e n s U l y k k e ! D e n s Æ r e o g P r i s v a r B y e n s H æ d e r !

K I R K E N I KAT HOL I CI S M EN S DAGE

K I R K E N S T I L B L IV E L S E M æ r k e l i g s e n t n æ v n e s V o r F r u e K i r k e . F ø r s t e G a n g d e n m e d fu ld S i k k e r ­ h e d k a n p a a v i s e s a d litterær V e j e r e t h a l v t A a r h u n d r e d e e f t e r a t B y e n K ø b e n h a v n v a r b l e v e n o v e r l a d t B i s k o p A b s a l o n . D a o p r e t t e d e R o s k i l d e b i s p e n P e d e r S u n e s ø n v e d e n K i r k e , i n d v i e t t i l v o r F r u e , e t K o l l e g i a t k a p i t e l p a a 6 K a n n i k e d ø m m e r o g s i d e s t i l l e t i n e d R o s k i l d e D o m k a p i t e l . I K i r k e n s g a m l e M i n d e b o g — O b i t u a r i u m — o m t a l e s B i s p P e d e r , » æ r v æ r d ig I h u k o m m e l s e « b a a d e s o m K i r k e n s G r u n d l æ g g e r — F u n d a t o r — o g s o m d e n f r o m m e I n d s t i f t e r a f K a n n i k e d ø m m e r t i l G u d s o g d e n h e llig e J o m f r u s T j e n e s t e — c a n o n i c o r u m . . . D e o e t B e a t e v i r g i n i s e r v i e n t i u m p i u s i n s t i t u t o r . A t G r u n d l æ g g e ls e n a f K o l l e g i a t k i r k e n o g I n d s t i f t e l s e n a f K a p i t l e t f a l d e r s a a n o g e n l u n d e s a m m e n i T i d t u r d e v æ r e r i m e l i g t a t a n t a g e , m e n i h v i l k e t e lle r h v i l k e A a r d is s e t o f o r F r u e K i r k e s H i s t o r i e s a a b e t y d n i n g s f u l d e B e g i v e n h e d e r h a r f u n d e t S t e d , v i d e s i k k e . P e d e r S u n e s ø n s B i s p e t i d f a l d t m e l l e m 1 1 9 1 o g 1 2 1 4 o g T i d e n m a a v e l v æ r e o m k r i n g A a r 1 2 0 0 , s n a r e s t i B e g y n d e l s e n a f 1 3 . A a r h . F a n d t e s d e r a ll e r e d e d a e n V o r F r u e K i r k e i K ø b e n h a v n ? O g i s a a T i l f æ l d e : V a r d e n t i l , a ll e r e d e d a K o n g V a l d e m a r d e n S t o r e s k æ n k e d e B i s k o p A b s a l o n s e l v e L a n d s b y e n H a v n ( v i ll a i p s e d e H a f n ) . E l l e r h a r A b s a l o n l a d e t d e n b y g g e ? D e r f i n d e s v i r k e l i g e t l i t t e r æ r t V i d n e s b y r d o m K i r k e n s E k s i s t e n s i A b s a l o n s Afb. 3. Kirken og dens Omgivelser 1674. Efter P. Resens Kort ved J. Husman. 1. Frue Kirke. tn. Metropolitanskolen. £ . Petri Kirke. q. Raadhuset. p. GI. Torv. i. Nørregade. 1 1 . Klædeboderne. 14. St. Kannikestræde. 24. Nytorv. 45. Skoboderne.

14

D a g e , f r a d e n P e r i o d e — 1 1 7 7 t i l 1 1 9 1 — d a h a n , f o r u d e n Æ r k e b i s p e s t o l e n t i l l i g e b e k l æ d t e B i s p e s t o l e n i R o s k i l d e . S e n e r e i M i d d e l a l d e r e n h e r s k e d e d e t g a n s k e m æ r k e l i g e F o r h o l d , d e r f o r ø v r i g t m a a h a v e h a f t m e g e t g a m m e l H æ v d , a t s a m t l i g e S o g n e m æ n d i K ø b e n ­ h a v n , u a n s e t , h v a d S o g n d e b o e d e i, b e t a l t e d e n T r e d i e d e l a f T i e n d e n , d e r g i k t i l K i r k e r s V e d l ig e h o l d e l s e , t i l — V o r F r u e K i r k e ! A t S o g n e m æ n d e n e i d e a n d r e S o g n e — d e t i 1 6 . A a r h . n e d l a g t e S t . C l e m e n ts , S t . P e t r i o g S t. N i ­ k o l a j — - v a r m e g e t m i s f o r n ø j e d e m e d d e n n e O r d n i n g , d e r p a a l a g d e d e m E k s t r a ­ y d e l s e r t i l d e r e s e g e n S o g n e k i r k e , k a n m a n f o r s t a a , o g G a n g p a a G a n g s ø g t e d e a t f a a F o r h o l d e t æ n d r e t . S a a l e d e s o g s a a 1 4 7 3 , d a S o g n e m æ n d e n e t i l S t. C l e m e n t s r e j s t e F o r d r i n g o m , a t d e n T r e d i e d e l a f K o r n t i e n d e n , d e y d e d e , s k u l d e t i l f a l d e d e r e s e g e n K i r k e , d e r n o k k u n d e t r æ n g e t i l d e n ! K a p i t l e t s a g d e N e j , o g S a g e n b l e v i n d s t æ v n e t f o r B i s k o p p e n ; R e t t e n b l e v s a t i R o s k i l d e . F r a K a p i t l e t s S id e f r e m l a g d e s n u e t D o k u m e n t , d e r s k u l d e b e v is e , a t F r u e K i r k e s R e t v a r u o m t v i s t e l i g . D e t v a r e n S t a d f æ s t e l s e a f s e l v e Æ r k e b i s k o p A b s a l o n p a a O v e r e n s k o m s t m e l l e m K ø b e n h a v n s — - H a v n s — s a m t l i g e I n d - v a a n e r e o g d e r e s P r æ s t , E s k i l d , h v o r e f t e r a l B y e n s K i r k e t i e n d e s k u l d e t i l f a l d e F r u e K i r k e ; S t a d f æ s t e l s e n e r b e k r æ f t e t a f e t P a r s e n e r e Æ r k e b i s p e r . D e g o d e B o r g e r m æ n d lo d s ig i m i d l e r t i d i k k e i m p o n e r e o g t o g t i l G e n m æ le , m e n R e t t e n g a v d e m i k k e M e d h o l d . D e n s t o r e Æ r k e b i s k o p s S t a d f æ s t e l s e h a r F o r m a f e t B r e v t i l B y e n s B o r g e r e o g e r s e l v s a g t a f f a t t e t p a a L a t i n . D e t e r u n d e r a lle O m s t æ n d i g h e d e r s a a m æ r ­ k e l i g t , a t d e t , h v a d e n t e n d e t n u e r æ g t e e ll e r e j, f o r t j e n e r a t a n f ø r e s , o g h e r s k a l g e n g iv e s i O v e r s æ t t e l s e : » A b s a lo n , a f G u d s N a a d e Æ r k e b i s k o p i L u n d , S v e r i g e s P r i m a s , d e t a p o s t o l i s k e S æ d e s L e g a t ( s e n d e r ) s a m t l i g e S o g n e m æ n d i H a v n s in H i l s e n o g f a d e r l i g e F o r m a n i n g . A f E d e r s a a n d e l i g e F a d e r s o g P r æ s t s , E s k i l d s , B e r e t n i n g , h a r v i e r f a r e t , a t I a ll e e e n s t e m m i g o g i f r o m H e n g i v e n ­ h e d h a r o v e r d r a g e t T r e d i e p a r t e n a f E d e r s K o r n t i e n d e t i l d e n h e ll i g e M a r i a s K i r k e , t i l O p f ø r e ls e o g P r y d e l s e a f G u d s H u s ( a d c o n s t r u c t i o n e m e t d e c o r e m d o m u s D e i) . P a a d e t a t i k k e n o g e n s k a l h a v e L o v t i l a t s v i g t e d e t t e f r o m m e L ø f t e o g g o d e F o r s æ t , s t a d f æ s t e r v i d e t t e B r e v m e d v o r t S e g l, i d e t v i u d ­ t r y k k e l i g e r k l æ r e r , a t i n g e n a f E d e r p a a n o g e n M a a d e m a a f o r d r i s t e s ig t i l a t t i l b a g e h o l d e n æ v n t e T i e n d e , m e d m i n d r e h a n f o r e t r æ k k e r a t f o r m e n e s A d ­ g a n g t i l N a d v e r e n . V a l e t e ! « U n æ g t e l i g g i v e r d e t t e B r e v e n S u m a f h ø j s t i n t e r e s s a n t e O p l y s n i n g e r . S t a d e n H a v n u d g ø r e f t e r d e t k u n eet S o g n , t r æ d e r f r e m s o m e n a g e r d y r ­ k e n d e B y , n æ r m e s t a f L a n d s b y k a r a k t e r o g h a r ø j e n s y n l i g k u n e e n P r æ s t . H e l l e r i k k e d e t t e t y d e r p a a s t ø r r e F o r h o l d . N y l i g e r s l u t t e t O v e r e n s k o m s t m e l l e m P r æ s t o g M e n i g h e d g a a e n d e u d p a a , a t T r e d i e d e l e n a f T i e n d e n — o m d e t o a n d r e T r e d i e d e l e : B i s p e - o g P r æ s t e t i e n d e n , t a l e s i k k e h e r — f r i ­ v illig o v e r l a d e s F r u e K i r k e t i l a t b y g g e o g p r y d e d e n f o r . M e n m a n f a a r s in e T v i v l o m B r e v e t s P a a l i d e l i g h e d . V is s e T i n g i B r e v e t

15

g ø r e t i k k e h e l t t r o v æ r d i g t I n d t r y k — r e n t b o r t s e t f r a , a t d e t k u n f o r e l i g g e r i s e n e A f s k r i f t e r o g M i s f o r s t a a e l s e r k a n v æ r e — o g e r — i n d l ø b e t , f. E k s . m e d H e n s y n t i l A a r e n e f o r t o æ r k e b i s k o p p e l i g e B e k r æ f t e l s e r . H e r s k a l k u n p e g e s p a a d e t u k l a r e i B r e v e t s O m t a l e a f M a a d e n , h v o r p a a O v e r e n s k o m s t e n m e l l e m P r æ s t o g M e n i g h e d e r b l e v e n t i l . M e n d e n s t ø r s t e V a n s k e l i g h e d e r , a t B r e v e t i k k e s y n e s a t s t e m m e m e d e t f a k t i s k F o r h o l d . D e t e r i a l F a l d e t S p ø r g s - m a a l , o m d e r i A b s a l o n s f ø r s t e Æ r k e b i s p e t i d k u n h a r v æ r e t e e n e n e s t e K i r k e i » H a v n « . T h i d a P e d e r S u n e s ø n s t a d f æ s t e d e s i t K o l l e g i a t k a p i t e l , s k a l h a n h a v e b a s e r e t d e 3 K a n n i k e r s I n d t æ g t e r p a a 3 S o g n e k i r k e r i B y e n . A t B r e v e t a ll i g e v e l e r æ g t e n o k f r e m g a a r m i n d r e a f , a t e n F o r f a l s k n i n g m a a h a v e f u n d e t S t e d s a a t i d l i g t — a l l e r e d e i 1 3 . A a r h . ’s f ø r s t e D e l — a t d e n f a k ­ t i s k e r g a n s k e u s a n d s y n l i g , e n d a f, a t B r e v e t s I n d h o l d k a n b r i n g e s i O v e r e n s ­ s t e m m e l s e m e d , h v a d d e r e lle r s v i d e s o m F o r h o l d o g T i l s t a n d e i D a t i d e n s K ø b e n h a v n . A t f ø r e U n d e r s ø g e l s e n h e l t t i l B u n d s e r d o g u g ø r l i g t p a a n æ r ­ v æ r e n d e T i d s p u n k t , d a a l t f o r m e g e t i K ø b e n h a v n s æ l d s t e H i s t o r i e e n d n u e r u o p l y s t . V o r F r u e K i r k e s Æ l d e — o g s a a i F o r h o l d t i l a n d r e S o g n e k i r k e r — k a n t æ n k e s o p l y s t a d a n d e n V e j e n d d e n l i t t e r æ r e — d e n byh isioriske. G e n n e m d e n n y e s t e K ø b e n h a v n s f o r s k n i n g s S t u d i e r o v e r B y e n s V æ k s t o g U d v i k l i n g f r a L a n d s b y t i l u r b s A b s a l o n i c a , A b s a l o n s B y — S t u d i e r , d e r s æ r lig s k y l d e s O b e r s t H . U . R a m s i n g — e r f r e m k o m m e n O p l y s n i n g e r , h v o r a f f r e m g a a r , a t d e r , f ø r F r u e K i r k e o g B y e n s a n d r e K i r k e r b l e v t i l , h a r v æ r e t e n K i r k e , i n d v i e t t i l S t . C l e m e n ts . D e n l a a i n d e n f o r e n æ l d g a m m e l B e b y g g e l s e V e s t f o r G I. T o r v . P a a e t e ll e r a n d e t T i d s p u n k t e r f r e m v o k s e t e n B e b y g g e l s e l i d t l æ n ­ g e r e m o d N o r d ø s t m e d e t s t o r t T o r v e a n l æ g , h v o r a f n u v æ r e n d e G I. T o r v k u n u d g ø r e n D e l. T il l ig e m e d B e b y g g e l s e n v e d S t r a n d e n e r d e t h e le O m r a a d e b l e v e n s a m l e t i n d e n f o r A b s a l o n s B e f æ s t n i n g s l i n i e t i l » A b s a lo n s B y « . D e n i B r e v e t n æ v n t e E s k i l d m a a h a v e v æ r e t P r æ s t v e d S t. C l e m e n ts K i r k e o g f o r h e le d e t d a v æ r e n d e » H a v n « , d e r , d a B r e v e t b l e v s k r e v e t — k u n u d ­ g j o r d e e e t S o g n . M a n h a r v e d d e n n e T i d p l a n l a g t O p f ø r e ls e n a f e n n y K i r k e , i n d v i e t t i l J o m f r u M a r i a , j a m a a s k e a ll e r e d e v æ r e t i G a n g m e d B y g g e a r b e j d e t . F o r h o l d e t m a a e n d e l i g h a v e v æ r e t d e t , a t P r æ s t e n E s k i l d h a r f o r h a n d l e t d i r e k t e m e d A b s a l o n o m T i e n d e o r d n i n g e n , o g a t d e n n e m a a h a v e t a g e t I n i t i a t i v e t t i l v e d d e n n e F r e m g a n g s m a a d e a t s k a f f e n ø d v e n d i g K a p i t a l t i l V e je t i l O p f ø r e ls e a f K i r k e n . M e n d e t t e v i l a t t e r s ig e , a t d e n æ l d s t e F r u e K i r k e e r b l e v e n t i l p a a A b s a l o n s I n i t i a t i v . E r A b s a l o n b r e v e t s F o r u d s æ t n i n g r i g ti g , a t H a v n , d a B r e v e t b l e v u d s t e d t , k u n u d g j o r d e e e t S o g n , m a a d e t t e b e t y d e , a t d e t o a n d r e S o g n e k i r k e r — N i k o ­ la j o g P e t r i — f ø r s t e r b l e v e n t i l i T i d e n m e l l e m B r e v e t s U d s t e d e l s e o g K a n n i k e - k o l l e g i e t s O p r e t t e l s e a n t a g e l i g i d e f ø r s t e A a r a f 1 3 . A a r h . — N u v e d m a n — s o m a ll e r e d e n æ v n t — a t R o s k i l d e b i s p e n P e d e r S u n e s ø n k a l d e s K i r k e n s G r u n d l æ g g e r — F u n d a t o r . A t d e t t e U d t r y k g æ l d e r B i s k o p p e n

16 s o m G r u n d l æ g g e r a f d e n K i r k e b y g n i n g , h v o r t i l h a n k n y t t e d e s i t K a p i t e l , m a a a n s e s f o r e n K e n d s g e r n i n g , o g h e r f o r t a l e r o g s a a d e n O m s t æ n d i g h e d , a t d e t v a r B i s p e n s B r o d e r L a u r e n s S u n e s ø n ( d ø d 1 2 0 8 ), d e r s k æ n k e d e » d e n n e K i r k e « — s o m d e r s t a a r i M i n d e b o g e n — d e f ø r s t e f a s t e E j e n d o m m e , d e n v i d e s a t h a v e f a a e t . _ F o r h o l d e t k a n f o r k l a r e s p a a f ø l g e n d e M a a d e : D e n F r u e K i r k e , d e r e r l a l e o m i A b s a l o n s b r e v e t o g s o m Æ r k e b i s p e n h a r t a g e t I n i t i a t i v e t t i l , h a r k u n v æ r e t a f b e s k e d n e r e O m f a n g — s o m e n a l m i n d e l i g S o g n e k i r k e . A t d e n f ø r s t e r p a a b e g y n d t i d e s i d s t e A a r , c. 1 1 9 0 , d a A b s a l o n e n d n u v a r B i s k o p i B o s ­ k i l d e e r s a n d s y n l i g t , d a d e r i e t P a v e b r e v a f 1 1 9 3 f o r u d s æ t t e s k u n a t v æ r e e e n K i r k e i H a v n o g F r u e K i r k e f ø lg e lig p a a d e t T i d s p u n k t i k k e k a n v æ r e t a g e t i B r u g e n d n u . I m i d l e r t i d h a r P e d e r S u n e s ø n f a a e t d e n T a n k e a t o p ­ r e t t e e t K o l l e g i a t k a p i t e l i s in o p b l o m s t r e n d e S t a d v e d Ø r e s u n d , m e n d e n p l a n ­ l a g t e o g p a a b e g y n d t e K i r k e h a r h a n i k k e k u n n e t n ø j e s m e d . H a n h a r n e d ­ r e v e t d e t a ll e r e d e o p f ø r t e e ll e r o m b y g g e t d e t o g s k a b t e n n y K i r k e a f s t ø r r e D i m e n s i o n e r , v e l b l. a . m e d e t r u m m e l i g t K o r . H a n h a r d a i K i r k e n s M i n d e ­ b o g m e d g o d G r u n d k u n n e t b e t e g n e s s o m d e n e g e n t l i g e G r u n d l æ g g e r — F u n - d a t o r — a f V o r F r u e K i r k e .

K O L L E G I A T K I R K E N F ø r s t m e d d e n K i r k e b y g n i n g , P e d e r S u n e s ø n s n y i n d r e t t e d e K a n n i k e k o n v e n t t o g i B e s i d d e l s e i A a r e n e k o r t e f t e r A a r h u n d r e d s k i f t e t , f a a r m a n f a s t e r e G r u n d u n d e r F ø d d e r n e . M e d d e n b e g y n d e r i k k e b l o t F r u e K i r k e s B y g n i n g s ­ h i s t o r i e , m e n o g s a a d e n s H i s t o r i e , i v i d e r e F o r s t a n d , s a a v i d t s o m d e t e r d e n n e g a m l e k a t h o l s k e K o l l e g i a t k i r k e , d e r — u n d e r u s t a n d s e l i g e O m s k i f t e l s e r , m e d O m - o g T i l b y g n i n g e r g e n n e m T i d e r n e — d e n D a g i D a g h a r s in d i r e k t e F o r t ­ s æ t t e l s e i d e n n u v æ r e n d e p r o t e s t a n t i s k e F r u e K i r k e . M e n s a n d t a t s ig e v e d m a n i n t e t s o m h e l s t p o s i t i v t o m P e d e r S u n e s ø n s K i r k e b y g n i n g , h v o r d a n d e n s a a ’ u d o g h v o r l e d e s d e n v a r i n d r e t t e t o g u d s t y r e t . I d e n K i r k e b y g n i n g , d e r n u s t a a r , e r d e r i a l F a l d — m e d d e t K e n d s k a b , m a n i n d t i l n u r a a d e r o v e r — i n t e t s o m h e l s t s y n l i g t S p o r a f e n o p r i n d e l i g K o l l e g i a t k i r k e f r a c. 1 2 0 0 ; R e s t e r a f d e n s M u r v æ r k h a r o v e r h o v e d e t i k k e k u n n e t p a a v i s e s . S e l v d e m e s t b e s k e d n e A n t y d n i n g e r a f s l i g t v i l d e m a n v æ r e t a k ­ n e m l i g f o i , t h i m a n e r i o g f o r s ig b e r e t t i g e t t i l a t v e n t e e n i k k e h e l t a l m i n d e ­ lig K i r k e b y g n i n g a f R o s k i l d e D o m k i r k e s B y g h e r r e — e n M a n d , d e r g e n n e m d e t t e V æ r k h a r v i s t , a t h a n h a v d e d e b e d s t e F o r b i n d e l s e r m e d n o r d f r a n s k e Afb. 4. Kirken og dens Omgivelser i Beg. af 17. Aarh. Efter Stik af J. v. Wick.

18

K r e s e dengang de førende i al ark itek ton isk Virke. I de lid e r , i Slutningen af 12. Aarh., va r det den nye A rk itek tu rretn ing — Gotikken — brød igennem i det nordlige F rank rig og skab te en K irkea rk itek tu r, som hvis første Nedslag i Danm ark netop Roskilde Domkirke kan be trag tes; ikke for in te t staa r den den gamle, desværre nu forsvundne, K a thed ra l i Arras særlig nær. Af den Om­ stændighed, a t F rue K irke senere v a r en tresk ibet Korskirke, lader sig dog maaske udlede, a t allerede Peder Sunesøn havde givet sin K irke denne stor- slaaede Form og Skikkelse. D et er i al Fald muligt! I saa Fald h a r den, som det senere skal paavises, i sine Breddedimensioner ikke givet selve S tiftets Hoved­ kirke i Roskilde meget efter. D et er maaske lid t vanskeligt a t tænke sig, a t S tiftet h a r kunne t overkomme a t have to saa monumentale Kirkebygningei under Stilladser paa samme Tid, men man skal in te t forsværge i saa Henseende. D e t v a r Tidens Lidenskab a t bygge! E e t er i al Fald sikkert. D et er et føleligt Savn for vor A rk itek turh istorie, a t vi absolut in te t kan sige med Sikkerhed om den ældste Kollegiatkirke i København, Roskilde Domkirkes samtidige. Alt tyd e r paa, a t F rue K irke og den h id til næsten ukendte Esrom Cistercienserkirke har repræ sen teret en A rk itek tu r, der — i Forbindelse med St. Lucius i Roskilde — .ha r kunne t slaa fast og farba r Bro i vor nu saa skrøbelige Viden om Overgangen fra romansk til gotisk A rk itek tu r i Danmark. E r man saaledes hø jst uheldigt stillet m. H. til endnu synlige V idnesbyrd om Peder Sunesøns Kollegiatkirke, og enhver Udtalelse om den — foreløbig kUn kan være Gætværk, er vor Viden om Frue Kirke, som den stod paa Refo rma tion stiden og ind til den store Ulykke ram te K irken 1728, til Gengæld ikke saa helt ringe. Vort Kendskab til den Kirke, der brændte 1728 og faktisk va r den samme, der havde oplevet Reformationen, hviler først og fremmest paa Rester af selve den middelalderlige Kirkebygning, der er fremdragne ved Gravninger i nu ­ værende K irkes K o rpa rti 1925. Her staa r man overfor synlige, hø jst in teres­ sante og overmaade veltalende Vidnesbyrd i Sten og Kalk. Men dernæst ha r man vigtige, men selvsagt lang t fra saa paalidelige Kilder til Viden om den forlængst forsvundne Kirkebygning i en Del P laner af den, indtegnede paa K o rt over København fra Slutningen af 17. og Begyndelsen af 18. Aarh. sam t i ældre P rospek ter af Byen, hvoraf navnlig Johan van Wicks fra Be­ gyndelsen af 17. Aarh. er af en ganske særlig Betydning, sammenholdt med Gengivelsen af K irken paa Resens af Johs. Husman optagne og udførte P e r­ spek tivko rt over Staden fra 1674. Disse forskellige Vidnesbyrd stø ttes af Op­ lysninger i skriftlige Kilder fra Middelalderen og senere. Men af stø rst B e tyd ­ ning er, næst efter de om talte, endnu synlige Spor de Oplysninger i Tegninger og Skrift, der foreligger i Anledning af Kirkens Genopførelse efter Branden

2 0

1728, suppleret med vo rt Kendskab til hvad der af den ødelagte Bygning reddedes over i den nyopførte og stod til 1807. Mest p rak tisk vil det være a t lægge Oplysningerne fra Genopførelsen efter B randen 1728 til Grund for Undersøgelsen af denne forlængst forsvundne Kirke. En saadan Undersøgelse kan have sin store Værdi for vo rt Lands Bygnings­ historie. Thi vor samlede K ap ita l af Bygningskunst bestaa r ikke alene af den A rk itek tu r, der er beva re t og i Brug, men sandelig ogsaa af den, der ei gaaet t ab t — ofte Værker af største Skønhed og Monumentalitet og vigtige Led i den almindelige ark itek ton iske Udvikling. E t saadan t Værk v a r netop den middelalderlige F rue Kirke. Da »Kommissionen til de publique Bygningers Genopførelse« af 1731 over­ tog den store Opgave a t rejse F rue K irke af Gruset, indsendte den d. 18 Ju li Betænkning om en Genopbygning af Kirken, ledsaget af to Tegninger eller rettere to Sæt Tegninger til Geheimeconseillets Overvejelse. Den 10. Au­ gust svarer Kongen, og i denne Skrivelse oplyses, a t det ene Sæt Tegninger allerede havde foreligget tidligere og va r bleven højtidelig app roberet; men efter nærmere Overvejelse havde man i Conseillet opgivet a t følge dem, fordi det tilbagestaaende Murværk va r skrøbeligere end fra først af formodet. D e tte tidligere Forslag »fulgte Kirkens gamle Facon og Fundamenter« og havde bi­ beho ld t to af dens Udbygninger. Unægtelig vilde det have væ ret af største Betydning, om vi nu havde h a ft disse Tegninger, men de er desværre to ta lt forsvundne. Til Gengæld er vigtige Dele af det andet Sæt Tegninger bevaret og deres Betydn ing for K endskabet til den middelalderlige Kollegiatkirke kan vanskeligt vurderes hø jt nok. Thi ogsaa om disse Tegninger, der skyldtes en af Kommissionens mest sagkyndige Medlemmer, daværende Cancelliraad J. F . Ramus, siges i Kongens Skrivelse, a t »de følger Kirkens gamle Hoved­ fundam en ter, und tagen a t de tvende Udbygninger, L itra C, eie udi den anden Tegning udelad te og derimod anlagt en Tilbygning langs med K irken paa begge Sider, betegnet med L itra D«. Nu blev det disse Tegninger, der fik konge­ lig Approbation (Afb. 5, 6). Af Korrespondancen mellem Bygningskommissionen og Conseillet følger end­ videre — og bek ræ ftet af den genopførte færdige Kirkebygning, som den kendes gennem Planen i Thu ras: Den danske Vitruvius, af C. F. Hansens Opmaaling efter Bombardem en tet 1807 og af forskellige Gengivelser af dens Indre og Ydre ikke b lo t a t »det gewelbte Kor« stod endnu efter Branden, men a t det ogsaa blev indd raget i den nye Kirkebygning. Med andre Ord — vi kender K o lle g ia t- k irk e n s G r un d p lan i store T ræ k og tillige K o r p a r tie ts omtrentlige Hø jdefo rhold . H v o r d a n var da F r u e K i r k e , som den stod ved M id d e la ld e r e n s S lu tn in g ? Unægtelig imponeres man af dette Bygningsværk, jo mere fortrolig man bliver med det. Thi det, h a r — i Udstrækning som i Højdeforhold — væ ret e t endog overordentlig sto rslaaet Stykke A rk itek tur. K an man dømme om

21

de ark itek ton iske Enkeltheder udfra bevarede Rester af K o rpa rtiet, har i al Fald Frue Kirkes Kor været fin t ku ltiveret i Gennemførelse. Den Kirke, man her lærer a t kende, bør regnes mellem vor M iddelalderarkitekturs Stor­ værker (Afb. 3, 4). Som vor Frue Kirke aabenbarer sig for os gennem R am us’ Plan, va r den en tresk ibet, helt overhvæ lvet Bygning. Billeder fra 17. Aarh. gengiver den med det høje Midtskib løftende sig op over lavere Sideskibe og som Korskirke; af R am us’ Plan, sammenholdt med Planer, indtegnede paa ældre Københavns­ kort, fremgaar tillige, a t Korsarmenes Gavle flugtede med Sideskibenes Yder­ mure og altsaa ikke sprang frem foran disse. Skibet havde 6 gennemgaaende Fag, idet der til hve rt af de rektangulæ re Midtskibsfag svarede om tren t kva­ d ratiske Sideskibsfag. Ejendommeligt er, a t Skibets A rkader fortsæ ttés gen­ nem Tværskibet, der spænder over to Hovedskibsfag og i Bredde her svarer til Hovedskibet. Men mest ejendommeligt er dog K o rpartiet. Selve Højkoret, der er af Midtskibets Bredde, har to smalle Fag og tresidet Afslutning; udenom de tte Højkor fortsæ ttes Sideskibene som en Koromgang, hvor hve rt af de fem Koromgangsfag er komponeret sammen med et tresidet Kapel, saaledes a t hvert af de fem Fag i Omgangen ha r Hvælving fælles med tilsvarende Kapel og har væ ret dækket af et fælles Tag. E t saadan t K o rpa rti er rigere og mere sammen­ sat end ellers kend t i det nuværende Danm ark og Koromgang med Kapelkrans har været den gamle Kollegiatkirkes Adelsmærke! Af ældre Billeder fremgaar, a t Højden af Taget og de tte vil igen sige Højden af Hvælvingerne va r ens for Højkor, Tværskib og Midtskib. Der ha r da været samme slu ttede Helhed over de tte Kirkehus, som kendes bl. a. fra Roskilde Domkirke og vore ældre treskibede Korskirker. Mod Vest rejste sig ud for M idtskibet et svært, spir­ dækket Taarn, flankeret af lave Sidebygninger, og over Korshvælvingen knej­ sede et Tagry ttersp ir. Endelig fandtes Udbygninger baade paa Nord- og Syd­ siden. Saaledes va r i store Træk den senmiddelalderlige Kollegiatkirke, og til dette i den store Stil komponerede K irkehus svarede de store Dimensioner. Man fo rstaar det bedst ved a t sammenligne Frue Kirke med en anden velkendt dansk Kirke af i a lt væsentligt samme Type — selve Roskilde Domkirke. Størrelsesforholdene er følgende1): F rue Kirkes indvendige Længde va r — uden T aa rnp a rtie t — 110 Alen. Skibets indvendige Bredde 9 + 16 + 9 = 34 Alen. Højden af Højkorets Mure, beregnet efter Ram us’ P ro jek t, var ca. 25 Alen.2) Roskilde Domkirkes indvendige Længde, uden T aa rnpa rtie t, va r kun et P a r Alen mere end den københavnske Kirkes. Skibets indvendige Bredde va r ligeledes noget større, idet M idtskibet her er godt 4 Alen bredere. Højkirkens Mure ha r derimod 1) Tallene er for saa vidt omtrentlige, som begge Kirker er meget unøjagtige i Planens Udforming. Maalene gengives her i Alen af Hensyn til Ramus’ Projekt! 2) Efter Thuras Gengivelse af den færdige Kirke var Højden c. 30 Alen.

2 2

betydelig

10 Alen — større Højde end Frue Kirkes. Til Murenes Højde

svarer saa nogenlunde Hvælvingernes Højde over Gulvet. I Type — tresk ibe t Korskirke med Koromgang og Kapelkrans — og i Dimen­ sioner ha r den gamle Kollegiatkirke, Vor F rue i Kobenhavn, i eet og a lt K athe- d ralkarak ter, og som en K a thed ra l løftede den sit høje Korsk irketag og mæg­ tige spidse Hovedspir hø jt op over Byen, synlig v id t og b red t over H av og Land. Af Tegl v a r den bygget og af Tegl dens Tage, men med Kobber dens store Spir og vel ogsaa Tag ry tteren tækket. Den har h a ft de baade stæ rke og blide F a rver i sit Ydre, vi kender saa udmærket vel fra mangfoldige andre af vore middelalderlige Murstenskirker, og den har i sit samm ensatte Væsen med Korsarme og Kapelkrans og i sin stolte Rejsning ha ft en Statelighed i Indre og Vælde i Ydre, der ikke va r almindelig uden netop i K irker af K athed ral- type. Den ha r væ ret i Slægt med den gotiske Kathed ral, som vi bedst kender den indenfor fransk Bygningskunst. Ikke m indst dens rige, lyse Ø stparti med store, spidsbuede Vinduers Vrimmel stempler denne sjællandske K irke som en Æ tling af K athed ralerne i Soissons, Reims, Amiens og Chartres. Murstenen tillader ganske v ist ikke den Elegance i Opbygning og det Raffinemen t i De­ taljen som Sandstenen, og Frue Kirke i København har v irke t tungere, mør­ kel e og mere enkel. Den ha r heller ikke ha ft det fu ld t gennemførte franske Stræbesystem , hvor Stræbepillerne i flo tte Buer over Sideskibes og Korom ­ gangs Tage er fø rt ind mod Højkirkens Mure, for dér a t tage mod de hø jtspænd te Hvælvingers Vægt og Tryk. Men a t den var af ædel Slægt, ha r man ikke kunne t tage Iej 1 af! Som F rue Kirke stod i sin Velmagt i Middelalderens sidste Tids­ rum, maa den have væ ret til Æ re for den katholske Kirke, til Æ re for den By, hvis Borgeres Stolthed den længe havde været — til Æ re for dansk Snille og dansk Kunstfærdighed! Som et Kunstværk, Københavns største og et af Dan- marks mærkeligste, var F iue Kirke, i K ra ft af Afstamning og Tilpasning efter hjemlige danske Forhold, tillige et lyslevende Vidnesbyrd om, a t Øresunds­ byen København ark itek ton isk va r i Stand til a t hævde sig mellem Stæderne ved Østersøen og Tiisejlingsfarvande, skønt mangfoldige af de tyske Østersø- stæder lang t overgik den i Magt og Midler til Selvhævdelse. Københavns Hoved­ kirke i al Fald stod paa lige Fod med de store K irkebygninger i Lybæk, Wis- m ai, Rostock, Stralsund og Danzig. Af danske Stæder, der hørte til Østersøkresen kunde alene Rigets næstbetydeligste By, Malmø, hvis Petrik irke saa forbløf­ fende lignede den københavnske Frue Kirke, hævde sig i de tte fornemme Selskab. Hvad her er sagt om F rue Kirke, gælder Kirken i dens To talitet, som den stod paa de Tider, da Reformationen kom. Det vilde være in teressan t — da den nu engang ha r hø rt til vor Middelalders i Sandhed store Monumenter a t faa paav ist, hvor dens rette Plads i vor Arkitekturs Udviklingsgang er at

2 3

søge, hvilke dens nærmere Fo rudsæ tn inger er — ko rt sagt faa k larlag t dens intimere Sammenhæng med Tid, Forhold og Mennesker. A t denne Opgave ikke er let, tu rde være indlysende. Bo rtset fra Resterne af K o rpa rtie t kendes det ganske Værk jo kun fra anden, tredie H aand gennem Billeder og Ord og er mildest ta lt saare mangelfuldt oplyst ud over de store Træk i Anlæg og al­ mindelig ark itek ton isk Karak ter. Med Hensyn til Tiden for den ovenfor skildrede Kollegiatkirkes Tilblivelse kan det straks siges, a t den efter P lan type og Opbygning maa tilhøre den modne Gotik — efter europæisk Maal 13. og 14. Aarh., efter dansk snarest 14. Aarh. Det gennemgaaende Hvælvingssystem, hvorefter der til hve rt Hovedskibs­ fag svarer eet Sideskibsfag, er et tidligtgotisk Træk, ligesom det hele basili- kale Anlæg med hø jt — v ist endda usædvanlig hø jt — Midtskib i Forhold til Sideskibene; a t Korsarmene ikke springer frem foran Sideskibene er Vidnes­ byrd om en noget senere Fremgangsmaade; men med det Motiv, a t Midtskibs­ arkaderne fortsæ ttes forbi eller rettere tværsover Tværskibet, naa r man op i Aarene omkring 1300. Til om tren t samme Tid hører K o rpartiets kombinerede System af Koromgang og Kapelkrans. Nogle enkelte Eksempler alene fra Dan­ mark vil vise det. Hvad Roskilde Domkirke angaar, tra k man efter en B rand i 13. Aarh.s tidligere Del Korsarmene tilbage i F lug t med Sideskibene. Og St. Peders Kirke i Malmø, et Nyanlæg fra første Halvdel af 14. Aarh., ha r baade de korte Korsarme, de fo rtsa tte Arkadepiller og Koromgang med Kapelkrans tilfælles med Frue Kirke. ’ Udgangspunk tet for en Undersøgelse af Vor Frue Kollegiatkirke i det enkelte maa være den bedst kend te og mest m arkan te Del af den — Koret. D ette hø jst ejendommelige P a rti er i Plan og Opbygning nøje beslægtet med K o rpa rtie t i en hel Række store treskibede K irker i Nordeuropa og tilhører en Kortype, der har sit eget interessante Kapitel i K irkeark itek tu rens Historie. Allerede i romansk Tid havde det i Frankrigs store K losterkirker været Skik a t føre Sideskibene videre uden om det h a lv rund t afsluttede Kor. Der­ ved opnaaede man lettere a t kunne rumme større Menneskeskarer paa de store H ø jtider og a t højtidelige kirkelige Processioner med deres mange Deltagere kunde føres hele K irken rund t. Den voksende Dyrkelse af Jom fru Marie op igennem 12. Aarh. medførte imidlertid, a t ogsaa mangfoldige Kathed ralk irker — de va r ofte indviede til Himmeldronningen — fik Sideskibene ført rundtom Koret. Disse Koromgange kunde — som ogsaa den fransk paavirkede Roskilde Domkirke viser det — være uden Kapeludbygninger; men i F rankrig blev disse Kapeller Reglen, først ved K losterkirker med den megen A ltertjeneste, siden ogsaa ved Kathedraler. Op i 12. Aarh. blev det efterhaanden almindeligt a t udbygge lige saa mange Kapeller, som der va r Fag i Koromgangen. Imidlertid havde den banebrydende nordfranske A rk itek turretn ing , ved a t prøve sig frem fra Bygning til Bygning, skab t et vidunderligt kon struk tiv t System, baseret

f

2 4

paa spidsbuede Ribbehvælvinger, udvendig afstivede af Stræbepiller, og der­ ved h id fø rt Gotikkens Gennembrud i Aarene omkring 1200. Denne prak tiske nYe Byggemaade sa tte sig ikke m indst til Opgave paa rationel Vis a t gennem­ føre de vanskelige og dristige Koranlæg af den nye Type med Koromgang og selvstændig Kapelkrans, som i Kathed ralen i Noyon. Gotikkens særlige kon­ struk tive Methoder gjorde det im idlertid na tu rlig t a t lade Korafslutningerne væ re ikke halvrunde, men polygonale — tre eller femsidede —, og det varede- heller ikke længe, før man fand t paa en simplere Konstruk tion af den nyskab te, rige Kortype, idet man lod hv e rt af Koromgangens Fag og tilsvarende Kapel faa samme Hvælving, dækket af fælles Tag. Første Gang det sker er i K athed ralen i Soissons fra 13. Aarh.s første Del. Den lave Koromgang kom paa den Maade til ude fra a t præsentere sig med hv e rt af Omgangens Fag treside t m arke re t og Vinduer mellem Stræbepillerne. Over Omgangen og dens Kapeller løftede sig da selve det polygonale Højkor, ligeledes med Vinduer mellem Stræbepillerne. I sin ældste og rigeste Form — med selvstændig Kapelkrans — træ ng te denne K o rtype under fransk Gotiks Sejersgang fra Land til Land, frem til fjerne Egne. I Skandinavien blev den dog kun anvend t i eet Tilfælde — da en fransk A rki­ te k t opførte Domkirken i Uppsala. Til Nord tysk land naaede den slet ikke. Det blev den mere enkle Type, med Koromgang og Kapeller under fælles Tag, der kom til a t gøre sig gældende i Nord tysk land og af Skandinaviens Lande Danmark, og det alene! Paav irkn ingen kom næppe d irekte fra Soissons, men snarere fra Nederlandene, hvortil Soissonstypen, som den mest p rak tisk kan kaldes, tidligt og alleiede i 13. Aarh. naaede frem. Da træ ffer m an Typen i Vor F rue i Brügge, i St. Bavo i Gent og i Kathed ralen i U trech t. Herfra naaede den muligt ad Søvejen — til de nordtyske Hansestæder, hvor den første Gang blev anvend t ved den store Ombygning af Mariekirken i Lybæk og om­ tre n t samtidig ved Ombygningen af K o ret ved Byens Domkirke. Om Marie- kirkens Kor ved man, a t det stod færdigt 1291 og mulig er paabegynd t omkring 1270. F ra Lybæk b red te Soissonstypen sig videre til andre nord tyske Østersø- stæder, alleiede i Slutningen af 13. Aarh. blev den b en y tte t i Mariekirken i Rostock, derefter i Begyndelsen af 14. Aarh. i Domkirken i Schwerin og i Niko- lajk irken i Stralsund. Noget senere træffes den i Cistercienserkirken i Doberan ved Rostock, der stod under Bygning 1298— 1368, i Mariekirken i Wismar, hvis Koi indviedes 1353, i Nikolaj kirkerne i Wismar, hvor K o ret indviedes 1403 og i Ltineburg, indv iet 1409, og endelig i Cistercienserkirken i Dargun i Pommern, hvis Kor dog først blev til i sidste Halvdel af 15. Aarh. og er Ty ­ pens yngste Repræsen tan t. F ra ca. 1270 til ca. 1475, altsaa i omkring 200 Aar, kunde denne forenklede franske K o rtype glæde sig ved stor og interesseret Paaskønnelse i No rd tysk ­ land. Med Overgangen til 15. Aarh. er Typens Tid dog tydelig t forbi — det lang t yngre Kor i Dargun staa r som et forsinket Eksempel paa dens Anven­ delse. Ser man bo rt fra de tte sene Tilfælde, er det i Tidsrummet fra ca. 1270

25

Afb. 7. St. Petri Kirke i Malmø. Fra Tværskib og Kor.

til ca. 1400 — altsaa hovedsagelig i 14. Aarh. — denne særlige Ko rtype beher­ sker en Række store, nordtyske Kirkebygninger, ialt 9. Til denne — som man kunde fristes til a t kalde den — baltiske Gruppe slu tte r sig endelig Petrik irken i Malmø, der menes a t stamme fra første H alv­ del af 14. Aarh., og Frue Kirke i København. I alt væsentligt staa r den køben­ ha vn ske K i r k e M a lm ø k ir k e n nærmere end de no rd tys k e K i r k e r . Den gør det alle­ rede i noget for saa v id t mere tilfældigt, som Størrelsesforholdene (Afb. 7, 8). Som allerede anført er Frue Kirkes indvendige Længde — uden T a a r n e t __ 110 Alen; St. Petris 106 Alen. Til Frue Kirkes indvendige Bredde: 9 + 16 + 9 — 34 Alen — svarer St. Petris nøjagtig. Højden af Højkorets Mure i Vor F rue va r ca. 25 Alen, St. Petris er ca. 31 Alen — altsaa noget mere. Lang t

tf

26

in teressan tere er dog, a t Ligheden i Planordningen er saa slaaende. Her ses bo rt fra visse Uregelmæssigheder i Petrik irken . Fagene er bredere i den vest­ lige Del, mulig en Følge af, a t K irken er opført i to Byggeperioder, og Ko ret bøjer skævt af mod Syd. Men Ram us’ overmaade regelrette P lan og Facade­ tegning af Vor Frue Kirke, der er lag t til Grund for Sammenligning, staa r dog maaske næppe helt til troende; nøjagtige Opmaalinger af gammel A rk itek tu r eller Ru iner va r ikke den Tids Sag og man tv iv ler noget paa, a t F rue K irke ha r væ ret saa m athem atisk følgestrængt gennemført, som R am us’ Plan viser os den. Tvivlen bliver til Vished, naar man sammenligner Planen over den kendte, nylig fremdragne Del af Koromgangen med det tilsvarende P a rti paa R a inus’ Plan. Saa meget fremgaar dog med Sikkerhed, a t F rue Kirkes Skib, ligesom Petrikirkens, ha r 6 Fag, a t Tværskibets Bredde begge Steder svarer til M idtskibets og a t Arkaderækken er fø rt igennem hele Kirken. Og af ikke m indst Betydn ing er, a t K o rp a rtie t i de to K irker er næsten ganske ens. Hø j­ ko ret er begge Steder tresidet afslu tte t og Omgangen ha r fem Kapeller. Her kan Ligheden i Planordning vanskeligt tænkes større. P aa eet P u n k t v a r der dog en bemærkelsesværdig Forskel. Fo rudsat man her kan stole paa R am us’ Plan , hvad man dog v istnok kan, havde Hø jko ret i Frue K irke to Fag og den tresidede Apsis dækket af sin egen tredelte Hvælving, hvorimod østligste K o r­ fag i Malmøkirken har Hvælving fælles med Apsis; Hvælvingen her er seksdelt. Endelig va r Stræbesystemet — som det lader til — anderledes. I al Fald som F rue Kirkes K o rpa rti nu kendes, manglede det Petrik irkens Sprængbuer, der paa ægte fransk gotisk Vis fra Sideskibsomgangen va r fø rt op over dennes Tage mod Hø jkorets Væg. Derimod er det i denne Sammenhæng mere under­ ordnet, a t F rue K irke fra første Færd manglede Taarn eller Taarne i Vest; K irkens K lokker maa oprindelig have hængt i en K lokkestabel paa K irkegaar- den eller i en T ag ry tter. Dét svære V esttaarn udfor M idtskibet blev først bygget til i Middelalderens Slutning. Derimod var Petrik irken oprindelig bestem t til a t have Taarn over M idtskibets vestligste Fag; det nuværende V esttaa rn er her senere. Man kommer ikke udenom de paafaldende Overensstemmelser mellem de to K irkers Ko rpartier. Alene i K ra ft af deres ensartede Udformning af den fælles K o rtype skiller de to danske Bygningsværker sig ud fra begge de lybske K irker fra Slutningen af 13. Aarh., hvor Systemets Gennemførelse er en hel Del ander­ ledes, bl. a. med fremspringende Østkapel; Lybæks Mariekirke mangler des­ uden Tværskib, og Domkirkens Tværskib er ganske uden organisk Forbindelse med Koranlæget. Derimod ha r de to danske K irker Femkapelsystemet tilfælles med Typens øvrige Monumenter, fraregnet den sene K losterkirke i Dargun. Kun et P a r af de tyske K irker ha r Tværskib opført i organisk T ilkny tn ing til K o rpa rtiet, det er K irkerne i Doberan og vistnok i Lüneburg. Den 1368 færdig byggede K lo ste r k irk e i Doberan fo rtsæ tter tillige Arkaderækken tværs igennem Tvæ rskibet og er i det hele taget den a f de 9 no rd tysk e K i r k e r , der staa r

27

Afb. 8. St. Petri Kirke i Malmø. Fra Koromgangen.

de to danske Kirker nærmest i Plan og Opbygning — som det ogsaa var den, der laa dem geografisk nærmest. Som Frue Kirke i København mangler ogsaa Doberankirken Sprængbuerne. For Kendskabet til Korets arkitektoniske K a rak te r og for en nærmere Tids- fæstelse af dets Tilblivelse er de nylig fremdragne Rester af Kapelkransen af allerstørste Værdi, saa meget mere som alt tyde r paa, a t Koromgang med Kapeller og selve Hø jkoret er samtidige og opførte efter een og samme Plan. Den Mulighed er selvfølgelig ikke udelukket, a t Kapellerne kunde være føjet til ved Ombygning og Udvidelse af en almindelig Koromgang som Roskilde Domkirkes, eller a t Koromgang med Kapelkrans er føjet til et tresidet afslu ttet, lavere Højkor. Men den Omstændighed, a t hve rt Kapel gaar i eet med til

28

svarende Fag af Omgangen, a t de tte igen h a r aabnet sig ind mod selve H ø j­ ko ret og den deraf følgende hø jst komplicerede, men konsekvente K on struk ­ tion af hele K o rpa rtiet, gør det overvejende sandsynligt, a t F rue Kirkes Kor er tag e t op som en Helhed fra Grunden af og a t det ligesom Malmøkirkens er en original Frembringelse — ikke opstaaet stykkevis lid t efter lid t (Afb. 9,10). H vad der nu staa r tilbage er ganske v ist kun Indersiden af de tre østligste af Omgangens 5 Kapeller. Men de tte er i og for sig ogsaa oplysende nok! De enkelte Kapelfag ha r i H jørnerne h a ft slanke, treleddede, profilerede Piller, der i Forbindelse med de rigere leddelte Piller i selve Koromgangen ba r Hvæ l­ vingsribber og Gjordbuer. Koromgangen er følgelig konstrue re t op efter Go­ tikkens gennemløbende Bæresystem — med den logiske Sammenhæng mellem Gulv og Loft, der er saa betegnende for Stilen i dens store Tid, inden den enk­ lere Fremgangsmaade a t lade Hvælvingsribberne bæres af Konsoller i Veder­ lagshøjde træ ng te ind og sprænger den oprindelig saa følgestrænge gotiske Op­ byggen fra neden op efter. Pillerne h a r afrundede, i enkelte Tilfælde svag t til­ spidsede Led, og hviler paa høje, polygonale Sokler af ren gotisk Form og med smaa Ledføj ninger. Kun et enkelt Kap itæ l — endda kun et F ragm en t — er bevaret af alle. Det er et af Kapitæ lerne til Ribbepillerne, af Kalksten, p rydet med Egeblade; men i Forbindelse med Pillernes og Soklernes Ledføj ninger fortæller det om en Pyntelighed i Behandlingen af K o rpartiets Detaljer, der giver en høj Fo restil­ ling om de tte Bygningspartis sobre og fine Karak ter. Som i Malmø-Kirken beroede K o rpa rtiets ejendommelige Skønhed dog først og fremmest paa, a t Omgangen med sine Kapeller stod i intimeste Forbindelse med selve Hø jko ret ved de 5 Arkader, hvis Piller og Buer igen ba r Hø jkorets Mure. Det lette og dristige, det luftige og gennembrudte, de nuancerede Belys­ ningsforhold og de rige, perspektiviske Virkninger baade paa næ rt Hold og paa A fstand ha r væ ret de tte Kors største Charme; betydelige Højdeforhold og slanke P roportioner har g jo rt deres til a t skabe Stemning i de tte ægte gotiske K irkerum . Kun et nøje gennemført Ligevægtssystem, hvor Hvælvingernes Vægt og T ryk indefra og Stræbepillernes Modtryk udefra va r rig tig t indbyrdes afpasset, ha r kunne t holde et Bygværk af slig sammensat A rt og af slige Dimen­ sioner oppe. En meget fortegnet og i Renaissanceformer iklædt Gengivelse af F rue Kirkes Kor i S tikket fra 1560 af Frederik I I ’s Kroning og den mere ko rrek te Gengi­ velse i Pon topp idans Danske Atlas af Ko ret som det — i a lt væsentligt u rø rt — stod endnu efter B randen 1728, giver kun en svag Forestilling om den skønne, fine Virkning i de tte Stykke Bygningskunst, der saa helt og afg jort hvilede paa god, gammel fransk Byggetradition. Men paa eet P u n k t va r K irkens Kor enklere i Opbygning end de franske Forbilleder. Det manglede Triforiegalleri under Hø jkorets Vinduer. Heri lignede dog den københavnske K irke — og ogsaa Malmø-Kirken — sine tyske Frænder!

29

Afb. 9. Kirkens Koromgang. Fremdragne Rester af Kollegiatkirkens Koromgang med Kapelkrans. C. Borch del.

Om K o ret h a r været stafferet med Maling, og om der, som van lig t i store og fornemme Kirker, ha r været malede Glasruder, kan kun formodes. Skal man drage Slutninger fra Korets Planordning og konstruk tive System maa de føre til den Antagelse, a t dette Korparti, som de tilsvarende i de fleste nord tyske Kirker, rund t regnet maa være bleven til i Tiden fra 13. Aarh.s Slut-

Afb. 10. Fremdragne Rester af Kollegiatkirkens Koromgang med Kapelkrans.

tf

Made with