VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

77

Afb. 22. Ukendt Portræt fra c. 1700. Mulig stammende fra et Epitafium i Frue Kirke. N u i Borchs Collegium.

Som saa mange andre af Kirkens Gravminder kan det være bortkommen efter Branden 1728. Den stoute Herre i gejstlig Dragt, med Pibekrave og Paryk, har fejlagtig været antaget for at være et Portræt af Ole Borch (Afb. 22). Hvormeget smukt er ikke gaaet sporløst til Grunde i denne haardt hjem­ søgte Kirke! Det er kun en fattig Trøst, at der stadig i Optegnelsen over Kir­ kens Grave tales om »herlige« Mindesmærker af alle Slags — ja selv Epi­ tafier af Kobber. Om Sofie Amalie Moth, Grevinde af Samsøes, Grav, der var i Taarnet, ligeoverfor Gyldenløves, faar man at vide, at der her er et »dejligt Monument af Stenhuggerarbejde, med tre store, dobbelt Døre for af Jærn- pilleværk«. Og om Monumentet over Baron Didrik Fiuren (f 1686) hedder det, at det var kostbart, »med hvidt Marmor udenomkring«. I Tidens Løb var selve Kisten bleven Gravmonument — ofte et rent Kunst­ værk i Metal eller Sten. Et Kobberstik gengiver den prægtige Sarkofag, der gemte Sofie Amalie Moths og Christian V.s Søn, Christian Gyldenløve, Greve af Samsøe og Friherre til Lindenborg. Gravmonumenterne har talt deres eget stærke menneskelige Sprog, trods al forloren Højtidelighed og svævende Allegorisering i Ord og Billeder. Det er Datidens Overklasse, af Fødsel eller af Fortjeneste eller begge Dele, man her lærer at kende, ja, mange af Tidens mest fremstaaende Mænd. Gravminder