VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

2 4

paa spidsbuede Ribbehvælvinger, udvendig afstivede af Stræbepiller, og der­ ved h id fø rt Gotikkens Gennembrud i Aarene omkring 1200. Denne prak tiske nYe Byggemaade sa tte sig ikke m indst til Opgave paa rationel Vis a t gennem­ føre de vanskelige og dristige Koranlæg af den nye Type med Koromgang og selvstændig Kapelkrans, som i Kathed ralen i Noyon. Gotikkens særlige kon­ struk tive Methoder gjorde det im idlertid na tu rlig t a t lade Korafslutningerne væ re ikke halvrunde, men polygonale — tre eller femsidede —, og det varede- heller ikke længe, før man fand t paa en simplere Konstruk tion af den nyskab te, rige Kortype, idet man lod hv e rt af Koromgangens Fag og tilsvarende Kapel faa samme Hvælving, dækket af fælles Tag. Første Gang det sker er i K athed ralen i Soissons fra 13. Aarh.s første Del. Den lave Koromgang kom paa den Maade til ude fra a t præsentere sig med hv e rt af Omgangens Fag treside t m arke re t og Vinduer mellem Stræbepillerne. Over Omgangen og dens Kapeller løftede sig da selve det polygonale Højkor, ligeledes med Vinduer mellem Stræbepillerne. I sin ældste og rigeste Form — med selvstændig Kapelkrans — træ ng te denne K o rtype under fransk Gotiks Sejersgang fra Land til Land, frem til fjerne Egne. I Skandinavien blev den dog kun anvend t i eet Tilfælde — da en fransk A rki­ te k t opførte Domkirken i Uppsala. Til Nord tysk land naaede den slet ikke. Det blev den mere enkle Type, med Koromgang og Kapeller under fælles Tag, der kom til a t gøre sig gældende i Nord tysk land og af Skandinaviens Lande Danmark, og det alene! Paav irkn ingen kom næppe d irekte fra Soissons, men snarere fra Nederlandene, hvortil Soissonstypen, som den mest p rak tisk kan kaldes, tidligt og alleiede i 13. Aarh. naaede frem. Da træ ffer m an Typen i Vor F rue i Brügge, i St. Bavo i Gent og i Kathed ralen i U trech t. Herfra naaede den muligt ad Søvejen — til de nordtyske Hansestæder, hvor den første Gang blev anvend t ved den store Ombygning af Mariekirken i Lybæk og om­ tre n t samtidig ved Ombygningen af K o ret ved Byens Domkirke. Om Marie- kirkens Kor ved man, a t det stod færdigt 1291 og mulig er paabegynd t omkring 1270. F ra Lybæk b red te Soissonstypen sig videre til andre nord tyske Østersø- stæder, alleiede i Slutningen af 13. Aarh. blev den b en y tte t i Mariekirken i Rostock, derefter i Begyndelsen af 14. Aarh. i Domkirken i Schwerin og i Niko- lajk irken i Stralsund. Noget senere træffes den i Cistercienserkirken i Doberan ved Rostock, der stod under Bygning 1298— 1368, i Mariekirken i Wismar, hvis Koi indviedes 1353, i Nikolaj kirkerne i Wismar, hvor K o ret indviedes 1403 og i Ltineburg, indv iet 1409, og endelig i Cistercienserkirken i Dargun i Pommern, hvis Kor dog først blev til i sidste Halvdel af 15. Aarh. og er Ty ­ pens yngste Repræsen tan t. F ra ca. 1270 til ca. 1475, altsaa i omkring 200 Aar, kunde denne forenklede franske K o rtype glæde sig ved stor og interesseret Paaskønnelse i No rd tysk ­ land. Med Overgangen til 15. Aarh. er Typens Tid dog tydelig t forbi — det lang t yngre Kor i Dargun staa r som et forsinket Eksempel paa dens Anven­ delse. Ser man bo rt fra de tte sene Tilfælde, er det i Tidsrummet fra ca. 1270