VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

56 købte Kirken Gravstedet med Sten og Epitafium for 400 Rdl., og solgte det igen 1698 til Geheimeraad Mathias Moth for samme Pris. »Han lod«, siger Gravbogen, »gøre en lille muret Grav i Bunden af Graven, med en stor Jern­ rist over til salig Otto Ruds Ben, som staar der, udi en Tinkiste, og hans Frues og Børns Ben i en Benkiste af Træ derved«. Saaledes forblev Graven til 1807. Man kan forstaa, at de, der havde Raad til det, ved alle juridisk bindende Midler søgte at værne det Sted, de havde udset sig til deres Lejersted, mod Overlast, Forsømmelse og Fremsalg til andre, mod Opgravning eller Over­ fyldning af uvedkommende Slægters Døde. I en Tid, hvor Tanken paa det værdige og veltalende Æreminde var saa stærk, maatte alene det være en ulidelig Tanke, at Gravsten og Epitafier kunde sønderslaas og Mindet om Ens Navn ødes. Man forstaar inderlig godt den Tankegang, der ligger bag et stærkt bindende Dokument af 1645, Rektor og Consistorium opsatte, med Forpligtelse til at varetage Graven over Lægen Dr. Niels Foss, hvis Kiste forøvrigt senere blev overført til Lunds Domkirke. Denne Forpligtelse fortjener imidlertid at kendes i sin Helhed, fordi den er typisk for det 17. Aarh.’s Syn paa Begravelser i Kirker. »Rector og Professorer udi Københavns Universitet kendes og gøre vitterligt for alle med dette vort aabne Brev, at eftersom Gud Almægtigste haver til sig hedenkaldet den hæderlige og højlærde Mand, Dr. Niels Foss, Kannik i Lund, og hans højbedrøvede Efterleverske, Salig, dydig og Gudsfrygtig Quinde, Ka­ ren Matthis Datter venligen af os haver været begærendes, at vi til velbemeldte Hendes Salig Husbondes, saavel som hendes eget Lejersted vilde unde hende en Plads i Vor Frue Kirke — og eftersom hun, til saadant at erlange, haver til Vor Frue Kirke betalt 100 Rdl., det Kirkeværgerne til Kirkens Gode og Gavn annammede, saa haver vi nu undt og bevilget og efterladt og nu med dette vort aabne Brev under, bevilger og efterlader fornævnte gode Quinde til velbaarne hendes salige Husbonde, sig selv og deres fælles Børn og Livs­ arvinger et grundmuret Lejersted bag Koret udi den nordøstre Part op til Muren, ligesom den nu indhegnet er og befindes, hvilket Lejersted skal følge bemældte gode Dannequinde, Karen Matthis Datter og hendes, saavelsom hendes Salig Husbonds Livsarvinger uigenkaldeligen. Desligeste haver vi og bevilget og tilladt og nu hermed bevilger og tillader, at bemeldte gode Dannequinde Karen Matthis Datter maa lade opsætte paa Muren et Monument, hvor næst og bedst, uden nogens Hinder og Forfang, Kirken til Beprydelse, staa kan. Og efterdi Forfarenhed giver altfor meget til Kende, at de, som haver sig Lejersted forhvervet ved Arv og Køb, tit bliver, efter deres dødelige Afgang, deres Begravelsessted quit, og baade Sted og Sten dennem fravendt, da haver bemeldte gode Dannequinde Karen Matthis Datter saadant at forekomme, venligen begæret, at dette Lejersted ikke maa til andre hen-