VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

92 menter« — kunde ikke blive færdige rettidigt og der klages stærkt over Sned­ kerne. Deres Skyld var det, skriver Conseilet forbittret d. 5. Septbr. 1737 »at Guds Tjenestens Holdelse udi Vor Frue Kirke — tværtimod Hs. Maj. aller- myndigste Vilje og Interesse — saa langt udsættes, saavel Vor Frue som Nikolaj Menighed til stor Flinder.« Endelig — langt om længe d. 30. April 1738 kunde den højtidelige Indvielse af Kirken finde Sted. Gudstjenesten indlededes med en Arie: »Kast Zion nu dit Sørgeklæde!« og Biskop Peder Hersleb holdt Indvielsestalen. Som ved Kirkens Brand blomstrede ogsaa nu ved dens Indvielse Poesien frem i og for sig et Vidnesbyrd om, med hvilken Interesse Københavnerne fulgte Kirkens Skæbne. Men bortset fra enkelte følte og smukke Tanker, der har fundet smukt Udtryk, er det altsammen Lejlighedsdigtning i Tidens platte og forvredne Smag. Intetsomhelst har blivende Værd. Kingos Salmetone er død hen og først Aaret efter Indvielsen kom Brorsons første Salmedigtning offent­ lig frem — Troens rare Klenodie — med andre og mere ægte Toner. Kirken var taget i Brug af Menigheden, menTaarnet blev først færdigt 1739 og 1744 kunde Spiret afleveres. 16 Aar efter Branden stod Frue Kirke genop­ ført og næsten helt fornyet, hilst med Glæde og Begejstring af Københavnerne. Uden Spiret var Omkostningerne efterhaanden naaet op til henimod 134,000 Rdlr. Det høje Etagespir, der til Slut — lynende af Forgyldning — kom til at krone Frue Kirkes Taarn, har sin egen, dramatiske Historie. Helt til 1738 havde man tænkt sig at opføre Ramus’ gotisk prægede Spir. Men ogsaa det maatte vige for Tidens Barokretning; Kristian VI vilde, da det kom til Stykket, ikke nøjes med det. Endnu i Foraaret 1739 er der dog ikke truf­ fen nogen Bestemmelse. D. 3. April skriver Kongen til Kommissionen, som Svar paa Forespørgsel, at den maa vente foreløbig til Haussers Forslag foreligger. Det blev imidlertid ikke Oberstens Forslag, der indløb, men — og vistnok til almindelig Overraskelse — en Tegning af Overceremonimester og Geheime- raad Vincents Lerche, der nu pludselig igen dukker op i Forbindelse med Frue Kirke. Som den Amatør Lerche var, var hans Forslag kun en Facadetegning og Kommissionen maatte lade de nødvendige Konstruktionstegninger lave og sørge for Overslag. Aaret efter udarbejdede Lerche forøvrigt et nyt Spir-Forslag. Det kan sikkert kun skyldes Hofgunst, at det blev Lerche overdraget at tegne Spir til Frue Kirke og at han tillige 29. April 1740 ved en kongelig Haand- skrivelse fik Overledelsen af det hele Foretagende — dog i Forbindelse med Ramus og Stadsbygmesteren, der skulde varetage det rent praktiske. Dette Spir, der for ikke mange Aar siden satte Lidenskaberne herhjemme saa stærkt i Bevægelse, var ligefra første Begyndelse og til det faldt for en engelsk Brandraket 1807 noget af et Smertens Barn, for saa vidt som det altid var stærkt omstridt og kritiseret af dem, der paa Embeds Vegne havde med det at

Made with