VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

47 skib; den stod ved en af Pillerne udfor St. Rochi Kapel, vistnok paa den nordre Side. Den maa have staaet saaledes, at Folk i Tværskibet har kunnet høre og se! Hvorledes den oprindelige Døbefont var og hvor den stod, ved man intet om. MegeL sent, først 1619 tog man Bestemmelse om, at Kirkeværgerne skulde anskaffe en ny »smuk« Font. Den skulde støbes i Messing og prydes med Bil­ leder. Forhandlingerne trak imidlertid ud, og endelig 1621 kunde Kongelig Majestæts Bøssestøber og Borger i København Rudolf Burchardt slutte Kon­ trakt om Arbejdet med Rektor, Superintendent og Kirkeværger om »at gøre dennem en Font af godt, fint, purt Messing, med udlagte Historier, konstligt og artigt omkring, den øverste Part udenom Fonten med fire Evangelister, fire Løver under, og alt andet, hvis som dertil hører, efter den Projekt, som jeg fornævnte Højlærde vist haver — og det, som jeg vil forsvare for Gud, Øvrigheden og fornævnte lærde Mænd«. Burchardt lover at gøre sin Flid, saa Arbejdet kan blive færdig til Paasken 1622 »eller ved det Pas«. Interessant og oplysende om den tekniske Side af Arbejdet er, at Støberen, foruden Be­ taling for sig selv sikrer sig Midler til »at bekoste Historierne, at lade hos Sned­ kere og Billedskærere udskære, med Evangelister, Løver og alt andet, hvad som behøves til fornævnte Arbejde«. At Fonten, da den stod færdig, har været et anseligt og smukt Stykke Kunst- haandværk, tør man gaa ud fra. Meget tyder paa, at Rudolf Burchardt er samme Mand som den Borkart Gelbgiesser, der var lige dygtig til at støbe Kanoner og Klokker. Da Fonten stod støbt, rettidig, blev der 1623 nedsat et Nævn paa otte Bor­ gere, der skulde bestemme, hvor den bedst og mest bekvemt kunde anbringes, og man enedes om Stedet — vistnok i et tidligere Kapel i Kirkens søndre Side­ skib mod Vest. Fonten fik senere et Daabsfad af godt engelsk Tin, men 1691 skænkede den rige Klokker, Laurids Tott og Hustru, Barbara Muus, et Døbe- fad af støbt Sølv, med bl. a. en latinsk Inskription, der fortalte om Givernes Kærlighed til Vor Frue Kirke. I Lighed med, hvad man efter Reformationen var kommen ind paa ved Ind­ retningen af lutherske Kirker, blev Døbefontens Plads markeret paa særlig festlig Vis med smukke og prydelige Omgivelser, idet en Billedsnider fik det Hverv at anbringe »Træværk«, sikkert et Sprinkelværk, omkring Fonten; det kostede 252 Dir. Hvor Fonten stod, blev Væggene beklædt med smukt ud- skaaret Panelværk, og at der ogsaa her har været Tale om et relativt omfat­ tende Arbejde viser den Kendsgærning, at dette Snedker- og Billedsnider- arbejde kostede mindst 300 Dir. Paa Frederik III’s Tid — 1669 — flyttedes Fonten imidlertid til en af Kir­ kens Udbygninger mod Syd — St. Rochi Kapel —, og »Daabskoret« som det kaldtes, fik senere en endnu mere nitid Indfatning med Sprinkelværk i Snedker­ arbejde og med Messingsøjler, efter at Bogsamleren J. Höpfner 1675 havde givet 1000 Dir., bl. a. til dette Formaal og til en Sølvkande.