VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

var i en utrolig slet Tilstand og det første Overslag kunde ikke opretholdes. I Februar 1730 approberes af Cancelliet Kontrakter med Flaandværkere for ialt 44,853 Rdlr., altsaa det tredobbelte af Overslaget af 1728. Dette forudsæt­ ter, at der er bleven udarbejdet et nyt Forslag og det kan kun være foranledi­ get af Kirkekommissionen. Til dette andet Forslag sigtes der i Kongens Skrivelse til Ernst om de appro­ berede Ridser og Tegninger. Det maa være udarbejdet i Slutningen af 1729. I den Grad havde man regnet Fejl m. H. til Murværket, at det viste sig nød­ vendigt — for at man helt kunde være paa den sikre Side — at foretage en for­ nyet og særlig grundig Besigtigelse. Denne fandt Sted i Løbet af Forsommeien 1730 og foretoges af ingen ringere end selve Generalbygmesteren. Her blev det uomstødelig godtgjort, at Skibets Mure var ganske ubrugelige og i Conseillets Skrivelse af 20. Juli til Kirkekommissionen falder pludselig følgende Udtalelse om Murene, at de »nu skal være langt højere end tilforn«. Ogsaa dette viser, at man har faaet et nyt Forslag at arbejde med. Men der foreligger endnu et Vid­ nesbyrd herom og af en ganske særlig Værdi, fordi det tillige klart viser, hvor­ ledes Kommissionen tænkte sig den nye Kirke (Afb. 25). Imellem en Del Tegninger i Rigsarkivet fra Kirkens Genopførelse, findes og­ saa et Længdesnit af dens Skib, lagt gennem søndre Sideskib. Denne Tegning er usigneret, men af andre kan man se, at den er udført af Tømrermestei J. G. Kreysig, hvilket er meget naturligt, da den med stor Omhu viser Tagets Tøm­ merkonstruktion. Længdesnittet bærer Lerches og Worms Vaaben i to paastemp­ lede Segl, hvilket viser, at det er forelagt, dem i deres Funktionstid — inden 14. Marts 1731. Det bærer en Paategning af J. C. Krieger om Tegningens Betydning for den Entreprenør, der har Tømrerarbejdet. At den tillige, i Følge Paaskrift med en anden Haand, har været fremlagt i Bygningskommissionen endnu saa sent som 1740 vedkommer os ikke her. Efter Tegningen forudsættes Koranlæget bevaret og Skibet faar den tidligere Kirkes 8 Arkadefag; men — Sideskibene for­ højes. De tre omtrent ligehøje Skibe skulde dækkes af et mægtigt Saddeltag. Dette er interessant! Man har — og øjensynlig fra Efteraaret 1729 — været bestemt paa at opgive Frue Kirkes basilikale Form, med det høje Midtskib løf­ tende sig op over lavere Sideskibe og har grebet til den for nederlandsk og tysk Renaissance og tidlig Barok hyppig anvendte Kirketype med tre lige-, eller næsten ligehøje Skibe, med Arkadepiller, hvis overdrevne Slankhed — de var her tænkt ottekantede, paa høje Postamenter og af toscansk Orden — gør et næsten faretruende Indtryk. Samme System gaar igen i den 1637—56 opførte Trinitatis- og i den 1730—32 genopbyggede Helligaandskirke. Man faldt altsaa tilbage paa Trinitatis Kirke som nærmeste lokale Forbillede for baade Vor Frue og Hel- ligaandskirken, men var forøvrigt i fuld Overensstemmelse med en vis Tendens i nordeuropæisk Kirkebygningskunst i Begyndelsen af 18. Aarhundrede. At denne Kirketype længst tilbage har sin Rod i Middelalderens Hallekirker — i Danmark bl. a. repræsenteret af Brigittiner-Kirkerne i Maribo og Mariager er utvivlsomt.