VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

96 med Nød og Næppe slap fra dem. Tilsidst da han va r kommen under Fo r­ mynderskab af det Offentlige, forbedrede han sig dog, blev flittig og paapasse- lig og skilte sig til Slut med Honnør fra sit Arbejde. Da F rue Kirke, med røde Mure, med sortglasserede Sten paa det store Tag og Kobber paa de lavere, endelig stod færdig efter Branden, va r den i det Ydre næppe helt tiltalende, forsaav id t som den savnede stilistisk Helhed. Tagm ateria­ lets Forskellighed betød mindre, men det gotisk formede Kor og den øvrige K ir­ kes h a lv t barokke Tilsnit maa have v irket uharmonisk. Om det mærkelige Fo r­ hold mellem T aa rn og Spir er allerede ta lt. Det brede, høje Skib over Kapeller­ nes lovlig lave Rækker og det spinkle Spir ha r næppe heller v irket helt heldigt. Men Kirkens Dimensioner i Bredde og Højde ha r allerede udefra givet den noget særegent (Afb. 29). I sine tre prægtige Po rta le r af Bremersten, en Vest­ portal i Taarnet, en Nord- og en Sydportal — v istnok alle udførte af den dyg­ tige Didrik Gercken — ha r den ha ft skønne ydre Prydelser. Vestportalen (Afb. 30), der v a r Hovedindgangen, va r et meget rigt Arbejde, — efter Tidens Ideal med A rch itek tu rmo tiver og Skulpturer i nøje Forening — bygget op over T rium fbuemo tivet og p rydet med Sidestatuer, forestillende den gamle og den nye Pag t, en Billedtale, hvis Indhold gik lang t tilbage i Tiden til Middelalde­ rens Fremstilling af Synagoge og Kirke. Portalen v a r delvis forgyldt. Indvendig ha r K irken v irket smukkest, omend ogsaa her et v ist Misforhold kan have g jo rt sig gældende mellem det stærke differentierede gotiske K o rpa rti og Skibet, der va r en enkelt, let overskueligt Kirkehal, bred og h ø j; men hele det mægtige K irkerum maa have været festligt, med de hv id tede Mure og strøm ­ mende Lys gennem store Vinduer. Storladen va r denne F rue Kirkes Indre og selve Skibet ha r væ ret den største K irkehal i Danmark, med skønne perspek­ tiviske Virkninger, baade naar man saa op igennem M idtskibet, og naar man fra Sideskibene saa ind gennem K irkerummet, ind mellem de høje, ranke Piller. Ganske v ist v a r de overdrevent smækre, o ttekan tede Piller i Kreysigs Tegning bleven afløst af solidere, men dog slanke firkan tede Piller, ogsaa af tos- kansk Orden, men de ha r ikke kunnet svække det Ind tryk af Lethed og Plads- rigelighed, det va r Bygmesterens Hensigt a t fremkalde. Mest ha r den nye Frue Kirkes Indre m indet om Helligaands-Kirkens — kun a t Rumm et her er saa meget m indre i Dimensioner! (Afb. 24). I Tiden til 1807 skete ingen nævneværdige Ændringer i selve K irkebygningen; der er kun Tale om almindelige Vedligeholdelsesarbejder. Men disse v a r til Gen­ gæld for Spiret af meget om fattende og besværlig A rt og er udførligt skildrede af Fr. L. Levy i hans lille Skrift: Bidrag til Frue Kirkes Spirs H istorie efter 1728. En enkelt Episode af Spirets Jammersm inde ha r dog særlig Interesse — Thuras Reparation i 1750’erne. 1753 ud taler han overfor Kancelliet, a t »omend alle mulige Ting blev anvend t til Tækningens Tæ thed paa de tte Spir, og det