VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

50 Taarn et Stormklokketaarn - i Lighed med Ribe Domkirkes og det Beffroi, der i saa mange nederlandske Stæder var Borgerskabets Ejendom I dette svære sengotiske Taarn med det høje Spir hang Byens Klokke. Her holdt ogsaa s i nævnt - Stadens to Kurer til - dens særlige Vogtere mod Ild og Ulyk­ ker Men her - i et af Taarnkamrene - havde ogsaa Taarnblæseren sit Stade. Hans Hverv var i lige Maade borgerligt og kirkeligt. Da der 1622 skulde an- iæ tt s en ny Taarnblæser, faar man Besked om, hvad hans Hverv egentlig var Den nye Mand forpligter sig ti, »ned Trompeter og Skalmejer hver^Tim om Natten, naar Klokken slaar fuldt Slag og Kurerne haver raabt som d plejer at «øre, da at blæse af Vor Frue Taarn af de Huller, som bedst kan y e over Byen, el Vers af en aandelig Salme, som efter Tidens Lejlighed synges udi Kirkerne og det continuere og udholde Aar efter andet, hver Nat at be- !v „dT naar det haver ringet paa Vagt, om Aftenen og blæse hver Time t, om Morgenen igen, een Time efter at det haver ringet af Vagtx,. Meget mulig har Consistorium ment, at denne paa en vis Maade hø jtideugeog : s™“ Skik kunde varetages bedre end af Trompet og Skalmeje, og fors var man da ogsaa betænkt paa at faa indrettet et Sangspil _ »et Sjungevæ k« i Kirkens Taarn. Man kom dog ikke længere hermed end at vedtage vendelse til Hamborg eller Amsterdam for at faa nærmere ° P lys“ " f ‘ ' Gennem det store Taarns Glamhuller og fra Korsp.ret lød forskellige Toner. Ældre 02 nye Klokker blandede deies Røst. Fra ældre Tid var der den tidligere nævnte og Marieklokken skænke samt en Klokke, hvis Indskrift begyndte: Anna bin ich genannt Den K , Frederik II havde skænket Byens Borgere, var støbt 152/ paa Kong Freder, Ts Foranledning, og det havde unægtelig været interessant at vide, hvad der dengang stod paa den. I Aaret 1646 lod Christian IV den omstøbe og samti ig gøre noget større, men 1703 blev den atter omstøbt. To Aar efter maat e r- bejdet oores om og der blev lagt endnu mere Metal til, saa Stormklokken fik den betvdelige Vægt af 8000 Pund. At det voldte stor Møje at faa den op­ hængt siger sig selv. 'interessantes! af denne Klokkes Ord var det Vers den sang” ud over Byen: »Kongens Klokke er mit Navn, Kongen til Ære og Byen til Gavn«. Vagtklokken fra 1651, der ringede af og i Vagt Morgen og Aften, var helt uden Ord. Korspirets lille »Femklokke«, der købtes til Kirken i Be­ gyndelsen af 17. Aarh., og oprindelig - 1574 - var støbt til en skaansk Uni­ versitetskirke, Fossie, havde Indskriften: Si deus pro nobis, quis eontra nos — Hvis Gud er for os, hvem kan da være mod os! — og ligesaa evangeli lød Indskriften paa »Seksklokken« fra 1611, der ligeledes hang i Korspiret: Verbum domini manet in æternum! - Guds Ord bliver i al Evighed! Den sidstnævnte Klokke var støbt af Borkart Gelbgiesser.

Made with