VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

110 Som Em bedsark itek t og som P riv a ta rk itek t for Rigmænd i A ltona og H am ­ borg og for holstenske Godsejere havde C. F. Hansen en rig og mangesidig Virk­ somhed bag sig, da han blev kaldet til sin Fødeby, København, hvor store Op­ gaver blev ham tildelt og hvor hans Hovedværker er a t søge. H er byggede han Byens gamle Raad- og Domhus, med A rrestbygning; han havde begynd t a t ar­ bejde med Opgaven allerede 1799, efter a t det gamle Raadhus 1795 vai b rænd t i de tte Aars store Ildebrand. Her rejste han det 1794 nedbrændte Christiansborg Slot af Gruset, e t Arbejde der va r bleven ham overdraget 1800. H an havde saa- ledes nok a t virke med, før han ved Aarsskiftet 1807—08 ogsaa fik det ærefulde Hverv a t opføre den syvende F rue Kirke. Man skulde tro, a t de tte nok kunde tage sin Mand helt og holdent. Men for Hansen, med hans fænomenale Arbejds­ kraft, va r der in te t til H inder for, a t han sam tidig med a t disse store Bygge­ foretagender stod paa, tillige opførte Metropolitanskolen, foruden forskellige andre Bygninger og endda 1808 kunde overtage det store Embede som Over­ bygningsdirektør. Det maa siges til Tidens Ros, a t paa et T idspunk t, da Natio­ nens mest monumentale Bygge-Opgaver stod paa Dagsordenen, beny ttede man for en Gangs Skyld den største K ra ft, Tiden raadede over — og det fu ld tud . Mærkeligt nok va r Frue Kirke i København Hansens første selvstændige Ar­ bejde som K irkeark itek t. Det første, der skete efter Kronprinsens Resk rip t til Universitetsdirektionen var, a t der afholdtes et Møde mellem denne, Kirkeværgen og C. F. Hansen. R e su lta te t va r A rkitektens Betænkning af 21. Ja n u a r 1808. Denne Betænkning, der er ka rak teristisk for Manden ved den K larhed, hvor­ med han gaar løs paa sit Maal og begrunder det, fortjener a t læses i sin Helhed, saameget mere som den kom til a t indeholde det grundlæggende Program foi Opførelsen af den nye K irke: »Fordelene ved a t decorere F rue Kirke i en ny Smag, i Steden for a t sætte den i Stand, som den forhen var, ere følgende: 1. A t det .er muligt, da K irken haver en meget god Form i det Hele og Taar- nets Form lader sig med nogle Forandringer ind re tte saaledes, a t det uden Spir fuldkommen kan passe til Kirkens Decoration i den nyere, heller rettere sagt, den gamle græske og romerske Smag, som ej vilde være Tilfældet, naar K ir­ ken efter sin forrige Skikkelse igen blev istandsat, i hv ilket Tilfælde T aa rne t uden Spir ej vilde være passende. 2. Vilde Kirkens indvortes Udseende vinde meget ved, naar de gothiske Gevelfter kom bort, og Pillerne nedbrydes for a t give den mellemste Hoved­ gang mere Bredde, hvorved opnaaes, a t Taleren fra alle Sider bedre vilde kunne ses. 3. Paa denne Maade kunde ogsaa Gevelfter og Tag faa en meget simplere og til Underholdning i Tiden mindre kostbar Indretning. 4. Da Facaden til Nørregade saavel i Henseende til Beliggenheden som efter